Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
Modelfoto: Polfoto

Brev til Vibeke: Svigtede jeg min mor?

Skriv til Vibeke
"A.O." skriver til Vibeke: - Jeg fik plejeorlov, før hun døde, alligevel går jeg stadigvæk rundt med en følelse af, at jeg har svigtet min mor på det tidspunkt, hvor hun havde mest brug for mig. For jeg var der ikke hele tiden.

Jeg er en kvinde på 50 år, som desværre mistede min elskede mor for seks år siden. Hun døde af kræft blot ni dage efter, at hun fik diagnosen. Min far, bror og jeg havde hende hjemme lige til sidste sekund, hvilket vi er glade for i dag. Jeg fik plejeorlov, før hun døde, alligevel går jeg stadigvæk rundt med en følelse af, at jeg har svigtet min mor på det tidspunkt, hvor hun havde mest brug for mig. For jeg var der ikke hele tiden.

 

I de første dage tog jeg hjem til min mand og mine børn i nogle timer, og selvom jeg skyndte mig tilbage igen, så føler jeg, selv efter så mange år, at jeg ikke rigtigt var der for hende. Jeg vil lige sige, at i de dage var min mor rimeligt frisk, og det virkede slet ikke, som om hun kun havde så kort tid tilbage.

Annonce

 

En måneds tid før vi fik den frygtelige besked, havde min mor en periode, hvor hun beklagede sig meget og hele tiden krævede min far. Han er ikke selv helt rask, og jeg kunne mærke, at han var ved at være slidt ned, men han gjorde selvfølgelig alt for at hjælpe hende.

 

På det tidspunkt vidste vi jo ikke, hvor syg hun var, og en dag, jeg besøgte dem, fik jeg nok af hendes klagen og sagde til hende, at hun opførte sig som et barn over for min far. Jeg truede også med at sende hende på plejehjem, hvis ikke snart hun stoppede. Hun blev ked af det, og jeg begyndte at græde og gik. Jeg mente jo ikke, hvad jeg sagde, jeg ville aldrig sende min mor på plejehjem, men min mor og jeg fik desværre aldrig talt om den episode, og jeg fik ikke sagt undskyld.

 

Min mor har altid været der for mig, og jeg har det så dårligt med den opførsel. Noget af det sidste, min mor sagde til mig, var, at jeg ikke måtte være ked af det, for det var hun ikke. Men i dag går jeg stadigvæk rundt og føler skyld, og tankerne kører rundt i hovedet på mig – selv efter så lang tid!

 

A.O.

Vibekes svar

Når et menneske, vi elsker, bliver alvorligt syg, så spidser tingene til. Vi har så ondt af den syge, men der er også alle mulige andre følelser blandet ind i det.

 

Netop, som du selv skriver her, følelser som vrede, træthed, afmagt og desperation over, at tingene ikke ændrer sig, og at vi intet kan stille op, og elendigheden bliver ved. De fleste af os skammer os over nogle af de følelser, der kan dukke op i os – vi kan sagtens tale om smerten og sorgen, men vreden, trætheden og afmagten, det kan vi ikke lide at tale om. Så det holder vi helt for os selv og går måske derfor rundt og tror, at vi er de eneste, der bærer på de følelser. Men det er vi ikke, og du er det heller ikke.

 

Jeg synes, at du har opført dig fuldstændig fantastisk over for din mor. Du var der da virkelig for hende! At du tager hjem for at samle kræfter, det er kun naturligt og klogt. At du skælder hende ud, fordi hun kalder på din far, jamen, du anede jo ikke, hvor syg hun var – og havde du gjort det, så var det jo ulideligt nok at høre på alligevel.

 

Så giv slip på dine skyldfølelser. Du har gjort, hvad du kunne for din mor, nu er det tid til, at du kommer videre med livet, det er jeg stensikker på, at din mor ville være helt enig med mig i.

Tekst: Vibeke Dorph
Publiceret: 04-04-2013

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk

Dagens lækkeri