Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
Modelfoto: Polfoto

Brev til Vibeke: Vores datter vil ikke blive voksen

Skriv til Vibeke
"Mormor" skriver til Vibeke: - Vores datter vil ikke blive voksen...

Jeg er en gift kvinde med en 43-årig datter. Min mand på 72 er dødssyg af kræft. Det fylder rigtig meget lige nu. Det er rædselsfuldt, men det er nu ikke det, jeg har på hjerte her – det er desværre vores datter.

 

Hun er enebarn, og selv om min mand og jeg altid har båret hende på hænderne, så bebrejder hun os konstant alting og forventer, at vi stiller op for hende – også nu hvor min mand er så syg. Jeg forstår det ikke, vi har gjort alt for hende, og hun fylder stadigvæk meget i vores liv.

 

Vores datter er fraskilt og enlig mor til vores eneste barnebarn, en pige på 12. Selv om min mand er syg, så forventer vores datter, at vi passer vores barnebarn, når hun har brug for det pga. sit arbejde og sine fritidsinteresser. Hun regner også med, at vi hjælper hende praktisk og økonomisk. Gør vi det ikke prompte, så får vi det at høre.

Annonce

 

Forleden skulle vi på hospitalet. Min mand er meget udmattet, når han har været i behandling, alligevel blev hun rasende, da jeg sagde, at vi ikke kunne magte at passe vores barnebarn samme aften. Vi endte derfor alligevel med at have vores barnebarn overnattende, selv om min mand var meget træt og syg. Vi elsker naturligvis vores barnebarn over alt på jorden (hvilket jeg også føler, at min datter spiller lidt på) – men lige nu er kræfterne små. Min mand har svært ved at sige fra, men jeg kan efterhånden ikke sove om natten pga. alt det kaos. Hvad gør vi?

 

Mormor

Vibekes svar

Jeg behøver vel næppe fortælle dig, at jeg finder jeres datters opførsel ubegribeligt egoistisk. Hun er en midaldrende kvinde, der kan og skal tage vare på sig selv. Hen-des far er dødssyg, og alligevel opfører hun sig som et lille barn.

 

Det lyder, som om jeres datter aldrig har gjort sig fri af jer, aldrig er blevet voksen. Kan man bebrejde jer noget, er det, at I ikke for længe siden har trukket en tyk streg i sandet og lært hende, at hendes liv er hendes ansvar – ikke jeres. Desværre har I gjort det modsatte. I har ryddet hver en sten på hendes vej og på den måde nok knyttet hende til jer på en ret usund måde. Det er så også det eneste, jeg kan bebrejde jer. For jeres datter er voksen, og hendes liv er hendes ansvar. Det ansvar vil hun ikke tage, men det skal hun.

 

Var det ikke for din mands alvorlige sygdom, så ville jeg virkelig opfordre jer til at få sat nogle grænser for jeres datter. Men nu er din mand syg, og jeg tænker, at det for hans skyld er vigtigt at fare lidt lempeligt frem, så hans sidste tid ikke skal bestå af slås-kampe i familien. Det er ikke splid, der er brug for lige nu, det er ro og fred, men derfor bliver I alligevel nødt til at sætte hende på plads, helst i fællesskab.

 

Sig til hende, at hun må finde en bedre løsning mht. fast pasning af jeres barnebarn. I kan da godt træde til en gang imellem, men hun kan ikke regne med jer i døgnets 24 timer.

 

Og luk så ned for alle hendes øvrige problemer, andre må kunne hjælpe hende med dem. I har jeres at slås med nu, og hun må prøve at forstå, hvilken alvorlig krise I befinder jer i. Forvent og forlang, at hun opfører sig som den voksne, midaldrende kvinde, hun er, og ikke som det forvoksede barn, hun lige nu ter sig som. Hun vil garanteret hyle og skrige lidt, men både hun og I er bedst tjent med, at hun får erstattet jer med et sundt netværk af venner, der kan støtte hende.

 

Bliver hun ved med at holde fast i jer, som hun gør nu, så ender alle med at være ulykkelige – ikke mindst hende.

Tekst: Vibeke Dorph
Publiceret: 27-12-2012

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk