Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
Modelfoto: Bulls

Brev til Vibeke: Vores lillesøster er kommet i kløerne på en psykopat

Skriv til Vibeke
"De ulykkelige søstre skriver til Vibeke": - Vores lillesøster er kommet i kløerne på en psykopat...

Vi er tre søstre, hvor den yngste af os er 16 år. Hun har i sommeren 2011 fundet sig en kæreste på 18 år, og siden hun har mødt ham, er det bare gået ned ad bakke. Forholdet var fra starten meget turbulent, og nu er hun for 14 dage siden løbet hjemmefra for at være sammen med kæresten, og vi har ikke set hende hjemme siden.

 

Kæresten bor på et opholdssted for unge med psykiske og fysiske problemer, og han er ikke godt selskab for hende. Han har nogle tidligere domme og tager stoffer i ny og næ. Hans opholdssted har forbudt, at de må sove sammen, da alle siger, de ikke er godt selskab for hinanden, men det ignorerer de. Vi i familien og hendes tidligere venner kan ikke kende hende mere, det er, som om han har hjernevasket hende. Hun lever i en fantasiverden og gør, hvad der passer hende og hører kun på kæresten. I de 14 dage, hun har været væk hjemmefra, har hun kun været i skole få gange. Kæresten bilder hende ind, at han får en lejlighed af kommunen, og han så kan få lov til at få ansvaret for hende og få hende tvangsfjernet fra vores mor – det tror hun på.

Annonce

 

Hun har intet arbejde, ingen penge, ved ikke, hvordan man skal klare sig i den virkelige verden, og det er samme situation med kæresten. De joker begge med, at det kunne være sjovt at få et barn, de bruger ikke beskyttelse, og vi kan ikke få hende til læge for at få p-piller. Det ville jo være frygteligt, hvis de fik et barn sammen, de aner virkelig ikke, hvad de går ind til, og de er slet ikke modne til det endnu.

 

Vores mor har givet op, sagen er nu blevet overdraget til kommunen. Desværre går det ikke så hurtigt inden for det kommunale. Vores lillesøster vil ikke komme hjem, og hun har været rigtig ond over for vores mor. Vi vil gerne have hende fjernet fra kæresten, måske anbragt på en institution langt væk eller i værste tilfælde i familiepleje. Vi er så ulykkelige? Hvad skal vi gøre?

 

De ulykkelige søstre

Vibekes svar

Jeg kan godt forstå, I er bekymrede for jeres søster. Det lyder meget voldsomt, det hele, men husk på, at alt går voldsomt hurtigt i din lillesøsters alder – også voldsomt hurtigt over måske...

 

Men lige nu er hun sammen med den unge mand, der godt nok ikke lyder særlig sympatisk. Og hvordan kan I få hende væk fra ham, spørger du? Jeg tænker, at I nok bliver nødt til at skifte taktik.

 

Forestil dig, at din søster ser sin affære med den unge mand som et eventyr. Et stort drama, hvor hun er prinsessen, I er de onde hekse, der forsøger at tvinge hende væk fra hendes „store kærlighed", han er prinsen, hun ikke må få. Det eventyr skal I hurtigst muligt ha' ud af hovedet på hende. Derfor skal I nok stoppe med at skælde ud og true hende med bål og brand. I skal i stedet vise hende tillid, for I har brug for at få hende over på jeres side.

 

Tal roligt med hende om jeres bekymring. Tal til hende på en så voksen og moden måde, at hun begynder at tale og svare jer på samme sprog. Fortæl hende, at jeres bekymring i bund og grund kun handler om én ting: at I elsker hende og vil have, at hun får et godt og trygt liv.

 

Det kan så ende med, at I i et stykke tid endnu må acceptere, at hun ses med fyren, uden at I dog på nogen måde behøver at billige det – I skal selvfølgelig holde fast i, at hun skal beskytte sig. Men hvis I kan vinde hende hjem til jer igen, så vil meget være vundet.

 

Er din lillesøster ellers normalt en helt almindelig og fornuftig pige, så vil hun stille og roligt blive træt af forholdet til kæresten – for det er jo ikke noget dramatisk eventyr længere. Og hvad er der så tilbage?

 

Får I hende flyttet i familiepleje eller noget andet drastisk, så tror jeg kun, det vil gøre hende mere stædig, og så vil det tage endnu længere tid, før hun får ro til at indse, at hun er havnet i dårligt selskab og skal have ham ud af sit liv.

Tekst: Vibeke Dorph
Publiceret: 31-01-2013

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk

Dagens lækkeri