Svimmelhed er ikke en sygdom, men et symptom på, at der er et eller andet galt. Det kan f.eks. være en virusinfektion, som rammer balancenerven, eller for lavt blodtryk for blot at nævne nogle af mulighederne. Hvis svimmelheden skyldes en virus, vil den ofte forsvinde uden behandling, mens andre årsager kan være behandlingskrævende.
Om det virkelig er ingefærtabletter og Nutridrik, der har kureret din svimmelhed, eller om din svimmelhed under alle omstændigheder ville være gået over af sig selv, kan jeg naturligvis ikke afgøre. Men jeg bringer gerne dit råd videre.