Kære P.M.R.
Som vikingernes efterkommere har vi lov at synes, at det er uretfærdigt. Leifur Eiriksson, også kaldet Leif den Lykkelige, sejlede kort efter år 1000 vestpå fra sin fars, Erik den Rødes, boplads i Grønland. Han og hans mandskab gik i land et sted, de kaldte Vinland. Flere andre vikinger fulgte efter, hvis man skal tro de gamle islandske sagaer. A
rkæologen Helge Ingstad har i 1960’erne gjort fund på New Foundland, som underbygger, at nordiske indvandrere omkring år 1000 har været bosat der. De er formentlig uddøde på grund af klimaforandringer (til det koldere) eller efter nederlag til indianere. Christoffer Columbus sejlede første gang vestpå i 1492. Uanset vikingernes tidligere landgang må man konstatere, at det var Columbus, der indledte den europæiske kolonisering af Nord- og Sydamerika.
De to verdensdele blev dog opkaldt efter en anden opdagelsesrejsende, Amerigo Vespuzzi, der nåede Sydamerikas østkyst i 1499. Han påviste som den første, at det nye land ikke var en del af Asien.