Søg i denne blog...

Enkel adresse til bloggen:
http://www.hjemmet.dk/Runa/blog
Annonce

Tegn abonnement på Hjemmet

Danmarks hyggeligste ugeblad!

Tegn abonnement her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Runas madblog

Runa Pihlmann, 33 år, journalist og redaktionssekretær på Hjemmet, gift med Tom og mor til en lille søn. Vild med at bage og kokkerere i køkkenet.

Sæt bolledejen i køleskabet

Publiceret: 2011-12-29 13:38

Der er ikke noget som hjemmebagte boller, og efter at jeg er begyndt at koldhæve dem, er resultatet blot blevet endnu bedre. I modsætning til almindelig boller skal der ikke nær så meget gær i koldhævede boller, og det gør altså noget ved både konsistens og smag. Desuden er det jo ekstra lækkert at lave en dej om aftenen, sætte den i køleskabet natten over og servere friskbagte boller næste morgen.

Jeg følger en helt enkel grundopskrift, der består af 10 gram gær, en halv liter koldt vand, 2 teskefulde salt og 600 gram mel. Ikke to portioner dej bliver ens, for jeg blander altid det mel, jeg nu har i skabet, som f.eks. hvedemel, grahamsmel, durummel, pizzamel, speltmel og rugmel.
Efter en ordentlig tur i røremaskinen – på mindst et kvarters tid – bliver dejen lækker og elastisk. Lad den hæve i køleskabet natten over, et døgn eller mere, og du har en super dej til enten boller eller flutes.

 

* Hvad er jeres erfaringer med koldhævede boller? Er de bedre eller dårligere end almindelige boller?

Franske fristelser

Publiceret: 2011-12-22 10:59

Efter en tur på det lille konditori ”Nikolaus Strangas conditori & cakeaway”, som jeg tidligere har omtalt her på bloggen, besluttede jeg mig for selv at prøve kræfter med de franske makroner, macarons.

Det krævede lidt tid i køkkenet, men var uden tvivl arbejdet værd, da jeg undervejs nåede at føle mig lidt som en konditor, mens jeg stod der og trykkede makronmassen ud af sprøjteposen.

Sammenlignet med Nikolaus’ små kunstværker ser mine makroner en anelse forkølede ud. Men smagen – den fejler ikke noget !

Halvfrossen tiramisu

Publiceret: 2011-12-14 17:21

Jeg er ikke meget for smagen af kaffe, men når det kommer til den italienske dessert tiramisu, forholder det sig ganske anderledes. En tiramisu uden en snert af kaffesmag er ligesom ikke helt rigtig.

At den både smager godt og pynter på bordet gør den velegnet at servere for gæster. Og når den så oven i købet er let at lave, kan man vel nærmest ikke forlange mere. Her har jeg lavet en version, der kan fryses ned, og som skal serveres halvfrossen. Den kan derfor laves i god tid. I øvrigt smager en tiramisu i denne udgave lidt friskere end en almindelig, som godt kan blive en anelse tung.

En tur i Torvehallerne

Publiceret: 2011-12-07 09:25

København har fået sit eget madtempel i form af Torvehallerne på Israels Plads ved Nørreport station. Og en tur inden for glasdørene får hurtigt tænderne til at løbe i vand. For her er alt, hvad et grådigt madhjerte begærer af friske fisk, nybagte brød og kager, sprøde grønsager samt te, kaffe og chokolade.

Det er dyrt, men dejligt. Men det koster jo ikke noget at gå en tur igennem hallerne for at blive inspireret til næste måltid.

Annonce
Sidst online: 15 maj 13:32
Bor i: København

Opslagstavlen

Opslagstavlen

Mangler du pennevenner, leder du efter gamle skolekammerater eller samler du receptkuverter eller andet,  så kan du gratis oprette en elektronisk indlæg på Hjemmets opslagstavle.
 

Så mange er vi:

Medlemmer: 6206
Ny blog-indlæg sidste dage: 0
Nye billeder dag: 23