Jeg hedder Ellen Jæger og er redaktør på siderne, men det er dine indlæg, der skal skabe debatten.
Hvis dit indlæg bliver valgt kan det også blive trykt i Hjemmet. Kun indlægget og dit mærke offentliggøres.
Hvorfor skal små børn gå i voksentøj?
Ugens brev kommer fra Magda, der undrer sig over det tøj, som hendes børnebørn får lov til at gå i. Små babyer i cowboybukser og små piger i stramme bukser og korte toppe. Hvad skal det gøre godt for?
Magda skrev: Jeg har lige været til børnefødselsdag hos min datter og igen må jeg undre mig over det tøj børn får på i dag. Der var en lille baby på et par måneder i cowboybukser og små piger i stramme bukser og korte toppe. Er det bare mig, eller er det ikke en smule for voksent til sådan nogle små størrelser?
Min datter siger jeg er gammeldags, og det er jeg måske også – men hvem har glæde af at proppe en lille baby ned i et par cowboybukser? Da i hvert fald ikke babyen selv – så hvorfor skal de små absolut gøres til små voksne med deres påklædning?
Hvad mener du? Bliver børn i dag klædt mere ’voksent’ på, end før i tiden? Og er det godt eller skidt? Kom med dit bud her: