Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Sådan placerer du dine penge, hvis banken tilbyder nul procent i rente

Forbrug
Snart kan det være slut med at sætte spareskillingerne ind på bankbogen og blive rigere uden at løfte en finger. Flere banker er nemlig så pressede, at de overvejer en rente på et rundt nul på kundernes indlånskonti.

Over for Jyllands-Posten bedyrer Jyske Bank og Sydbank, at det lave renteniveau kan udløse en nulrente, mens Danske Bank vurderer, det kan blive normen i bankbranchen generelt. Det kan kaste flere småsparere ud på aktiemarkedet i jagten på at få mere ud af spareskillingerne.

 

LÆS OGSÅ: Dårlig økonomi gør os asociale

 

Men først bør man som almindelig opsparer kigge efter de banker, der stadig tilbyder en attraktiv rente på indlån, lyder det fra direktør og medejer af rådgivningsfirmaet Uvildige.dk, Hans Peter Christensen.

 

- Man skal regne med en tidshorisont på tre til fem år, før det overhovedet er attraktivt at investere i aktier. Men der er også alternativer til de primære danske banker, som kan give en indlånsrente på en eller halvanden procent uden gebyrer og binding, siger han til Newspaq.

Annonce

 

LÆS OGSÅ: Få mere ud af dine penge

 

En søgning på opsparingskonti uden gebyrer eller bindingsperiode på finanshjemmesiden Mybanker.dk viser, at spanske Santander Consumer Bank, som opererer på det danske bankmarked, tilbyder en rentesats på halvanden procent.

 

Vestjysk Bank følger efter med en indlånsrente på 1,35 procent, mens Basisbank tilbyder 1,25 procent og Ikano Bank 0,80.

 

Hos Dansk Aktionærforening råder direktør Jens Møller Nielsen også småsparere til i første omgang at finde en højrentekonto i en anden bank, hvis man ikke er klar til langsigtede investeringer med risiko for tab undervejs.

 

Men er der tale om et supplement til pensionsopsparingen, er et afkast i omegnen af otte procent over 30 år realistisk ved fornuftige investeringer, selvom der skulle opstå flere økonomiske kriser undervejs.

 

- Hvis man har penge, som man først skal bruge om fem til ti år eller længere tid, kan det være fornuftigt at investere dem i aktier. Det er ikke så svært, hvis man sætter sig ind i en række grundtrin. Men omvendt kan der også være faldgruber, hvor man virkelig kan dumme sig, siger han til Newspaq.

 

Det drejer sig først og fremmest om aldrig at investere for lånte penge, siger han. Og dernæst bør man sprede sine investeringer ud for at gardere for tab.

 

- Hvis man har fordelt sine penge på 20 forskellige aktier, så er det højest fem procent, man taber på en konkurs, som den vi så i OW Bunker. Og det kan man sagtens hente ind. Så man skal aldrig sætte alle sine penge i et enkelt selskab alene, selvom det selskab er Novo Nordisk, der bliver fremhævet som det store fyrtårn på det danske aktiemarked, siger han.

 

Både Dansk Aktionærforening og Uvildige.dk råder investorer til at søge rådgivning eller litteratur om private investeringer, hvis man er nybegynder på aktiemarkedet.

Foto: Alamy
Publiceret: 16-01-2015

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!