Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Læsernes bedste råd: Forårsklar i haven

Læsertips
Foråret er på vej og det kribler i os for at komme ud i haven og på altanen. Her gør vi havemøblerne klar, får styr på frøposerne, giver dig de bedste råd mod myrer og meget meget mere.

Styr på frøene

Nu bliver det snart forår og såtid. Når jeg har sået de forskellige sommerblomster, gemmer jeg frøposen, og når det så bliver efterår, samler jeg frø fra de forskellige blomster og kommer dem i de tilhørende poser. Det sparer en masse penge. Jeg har brugt systemet i mange år.

R.H., Juelsminde

 

Dyrk tomater i vindueskarmen
Selv om du hverken har en altan eller et drivhus, kan du sagtens dyrke tomater. Køb blot nogle små tomat-planter og stil dem i en varm vindueskarm. Gød ikke, før de første blomster titter frem, og husk at fjerne side-skuddene, så du får så mange tomater som muligt.
H.N., Randers

 

Point til frøene

Hvert år, når jeg køber frøposer, sætter jeg dem i plasticlommer, som jeg samler i et ringbind og inddeler i en „blomsterafdeling“ og en „grønsagsafdeling“. De tomme poser gemmer jeg, så jeg kan se, hvad jeg såede i fjor. Efterhånden som jeg afprøver nye sorter, giver jeg de forskellige point, så jeg ikke risikerer at købe noget  mindre godt, men derimod kun succeserne.

Annonce

E.S.N., Esbjerg

 

Tips til køkkenhaven

Snart er det såtid i køkkenhaven, og for at undgå utøj og skimmel er her et par gode råd: Så basilikum ved tomatplanterne, kørvel ved salaten og læg hvidløg rundt omkring i jordbærbedet.

C.T., Bredebro

 

 

Lad fuglene fjerne mosset

Vi har en meget stor græsplæne, som flere steder r fyldt med meget mos, og det ser jo ikke så kønt ud. Vi fik derfor den idé at strø korn rundt på mosset, hvorefter fuglene kom og hakkede mosset op for at få fat på kornene. Det er meget effektivt og en sjov havehjælp.

B.S., Kruså

 

Blomsterfrø med posten

På denne årstid plejer jeg at købe nogle poser med blomsterfrø, som jeg sender til familie og gode venner. Jeg sætter bare en etiket med navn og adresse plus frimærke direkte på posen. Det er en køn  og sjov hilsen at få med posten.

E.S.T., Præstø

 

Pelargonier mod rådyr

Vi har meget vildt i haven, bl.a. rådyr, og de tager sig ofte en godbid, når de kommer forbi vores flotte roser i krukker. Jeg har købt nogle pelargonier, som har en speciel duft, dyrene ikke kan lide og derfor lader være i fred. Hvis man stikker grene af pelargonierne ned mellem roserne, går rådyrene udenom, og vi har roser uden afgnavede toppe.

 L.K., Fanø

 

Effektiv myrebekæmpelse

Er du generet af myrer, så opløs en pakke gær i en vandkande med 4-5 liter vand. Hæld derefter vandet ud over myrernes bo, så forsvinder de.

Y.K., Roskilde

 

Rene havemøbler

Når vi skal gøre vores plastmøbler rene, har vi fået det super gode råd at bruge det rensemiddel, man også bruger til keramiske kogeplader. Resultatet er forbavsende.

A.S., Varde

 

Fine havemøbler

Havemøbler kan med tiden få sorte, kedelige aftegninger, som er svære at fjerne. Men prøv med brintoverilte, 40 pct. Smør det på og lad det arbejde nogle minutter. Vask af – og møblerne er igen rene og flotte.

L.T., Hadsund

 

 

Har du et andet et godt husholdningstip,du vil dele med os?

Så send det til os på laesertips@hjemmet.dk eller skriv her i kommentarfeltet nederst på siden.

 

Tipsene udvælges af redaktionen, men gennemprøves ikke. Brug sker på eget ansvar.

Tekst: Hanne Bang
Foto: Istock
Illustreret af: Ida Gantriis
Publiceret: 08-04-2013

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!