Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Læsernes bedste råd: Til når du har børnebørnene på besøg

Læsertips
Findes der noget bedre, end at have huset fuld af børn og børnebørn? Vores læsere elsker at have deres børnebørn på besøg og her får du deres bedste tips og gode råd til gode stunder med børnebørnene. Læs med og kom selv med dine bedste tips nederst på siden i kommentarfeltet.

 

Køkkenting til leg

Vores børnebørn har været en tur med på genbrugsstationen, og her fandt de gamle køkkenting – grydeskeer, målebægre, skåle osv. Det er nu blevet godt legetøj, når der skal „laves mad“ i sandkassen.

Y.K., Roskilde

 

Pindemadder til børnebørnene

Hvis det kniber med appetitten til frokost, smører jeg madderne som små pindemadder – gerne i nogle sprælske farver og med figurer på. Så glider madderne pludselig lettere ned.

A.D., Lunderskov

 

Hjemmelavet kunst

Hvis du har en masse tegninger fra dine børn eller børnebørn, kan det være svært at finde en plads til dem alle. Jeg laminerer de flotteste af dem og bruger dem som dækkeservietter. Det pynter også, når man har gæster på besøg – og børnene synes, det er sjovt, at deres tegninger bliver brugt!

Annonce

L.H., Amager

 

 

Dørklokke på badeværelset

I vores familie er der flere, der har brug for en hjælpende hånd på badeværelset. Derfor købte vi en billig, trådløs dørklokke og satte trykknappen fast i lidt klæbemasse på fliserne over toiletrulleholderen. Modtageren stillede vi på en reol i køkkenet. Så kan børnene selv trykke sig til hjælp, når de ønsker det.

A.C., Gørding

 

 

 

 

Badebassin i brusekabinen

Når vi passer vores små børnebørn, kan det være lidt svært at bade dem, da vi kun har en brusekabine. Men nu har vi købt et lille badebassin, som vi puster op og stiller i brusekabinen. Det er en stor succes for ungerne, som elsker at bade hos farmor.

A.D., Lunderskov

 

Hjemmelavet børnebog

Jeg har givet hver af mine små børnebørn en mappe med plasticlommer. Heri sætter jeg søde billeder fra blade og reklamer, som de elsker at kigge på. Jeg skifter jævnligt billederne ud, så der hele tiden er noget nyt og spændende at se på og bladre i.

K.N., København

 

Danmarkskort som puslespil
Mine børnebørn kom­mer snart på ferie, så derfor har jeg været i mit kreative hjørne. Jeg har limet et danmarks­kort på et stykke stift karton og klippet det ud i mange små stykker til et puslespil. Så nu har ungerne noget at hygge sig med.

E.S.T., Præstø

 

Sød teen med bolsjer

Når jeg får lyst til en anderledes te, laver jeg en kande almindelig te og søder den med bolsjer. Det kan f.eks. være kongen af Danmark, pebermynte eller lakrids. På den måde får jeg en rigtig dejlig te, der altid vækker begejstring hos mine gæster – især de yngste.

G.H., Toftlund

 

Hjælp i børnehøjde

Mine børnebørn vil så gerne hjælpe til i køkkenet, men det kniber med at nå op til køkkenbordet. Jeg har derfor taget en bakke eller et stykke masonit og lagt på en af skufferne, som jeg åbner i den højde, børnene arbejder i – til stor glæde for alle parter.

J.O., Århus C.

 

 

Pak børnene ind

Når vi har været en tur på stranden eller i skoven med vores børnebørn, og de er blevet våde på støvler og flyverdragter, så trækker vi en plastiksæk op om dem, dertil hvor de er snavsede. Nu kan de komme ind i deres stole i bilen, uden at alting bliver snavset, og de kan beholde deres varme tøj på, indtil vi kommer hjem.

A.H., Kalundborg

 

 

Brød på ny måde til fuglene
Jeg har sammen med mine børnebørn brugt kageformer til at lave forskellige brødfigurer til fuglene og hængt dem op i træerne ude i haven. Det skaber både liv, glade fugle og glade børn.
E.S.T., Præstø

 

 

Hæng perle-plader på troldegrene
Som bedsteforældre får vi ofte fine perleplader i alle mulige faconer af vores børnebørn. For at de ikke skal være over hele huset, har vi anbragt de små kunst-værker i tynde tråde på en troldhasselgren, som vi har hængende i et hjørne af stuen. Der gør de stor lykke, og ungerne elsker at finde deres egne kreationer på grenene.
A.L., Nakskov

 

Tegninger på skabslågen
Vi får mange tegninger, billeder og perleplader af vores børnebørn, og de er rigtigt fine. Men da vi er flyttet fra hus til lejlighed, er pladsen blevet lidt mindre. Derfor fandt vi på at tildele hvert barn indersiden af en skabslåge i køkkenet, hvor de får plads til deres kunstværker. Alt bliver sat op med elefantsnot og er lige til at skifte uden problemer.
A.K., Karlslunde

 

Sy en huske-pose
Mine børn og børnebørn glemmer nogle gange deres ting, når de har været på besøg. Derfor har jeg syet en pose og mærket den med ”glemte ting”. Posen hænger i entreen, og heri lægger jeg deres glemte sager. Så får de dem med hjem, næste gang de kommer på besøg.
K.N., Bagsværd

 

Nem oprydning

Når mine børnebørn er på besøg, har de altid meget lego med. Det er svært at få dem til at rydde op, men så har jeg fundet på at lægge et lagen på gulvet, inden de hælder klodserne ud. Så går oprydningen som en leg.

J.H., Haarby

Har du et andet et godt husholdningstip,du vil dele med os?

Så send det til os på laesertips@hjemmet.dk eller skriv her i kommentarfeltet nederst på siden.

 

Tipsene udvælges af redaktionen, men gennemprøves ikke. Brug sker på eget ansvar.

Tekst: Hanne Bang
Foto: Istock
Illustreret af: Ida Gantriis
Publiceret: 12-02-2014

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Om Julie Svarrer

Dit FORBRUG

 

Har du spørgsmål om forbrug eller et godt tip, du gerne vil dele med læserne?

 

Skriv til Hjemmets forbrugerjournalist Julie Svarrer på 

julie@hjemmet.dk 

eller send et brev til Hjemmet, Strødamvej 46, 2100 København Ø.

 

Kommer dit læsertip i bladet, får du en gavecheck på 100 kr.