Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Læsernes bedste råd: 15 gode tips & tricks til hund og kat

Læsertips
Her på Hjemmet.dk elsker vi vores firbenede venner – og det gør vores læsere bestemt også. Her får du deres bedste råd og smarte tips til både hund og kat. Læs med og bliv inspireret – og kom gerne med dine bedste fifs nederst på siden!

Styr på fodertiderne
Vi har tre katte, som spiser tørfoder. De har et fast spisested, og der sidder de og tigger mad, hver gang en af os går forbi. Det resulterede i, de blev for tykke til at jage mus. Så fandt jeg på at sætte en p-skive op og stille skiven, så nu kan vi let se, hvornår kattene sidst har fået mad. Derved undgår vi, at de bliver for tykke.
R.K., Suldrup

 

Væk med hundehårene
Hvis man har hund – og især en sort – og man har et lyst gulvtæppe, så gør som jeg: Tag et gammelt håndklæde eller viskestykke, gør det vådt og sno det omkring gulvskrubben og kør så med den hen over tæppet. Så får du de fineste ruller af hundehår, og tæppet ser godt ud igen.
D.L., Stenlille

 

Har du Danmarks sødeste kat? Vær med i billedkonkurrencen på Hjemmets Katte - klik her

Annonce

  

Refleks på hundesnoren
Her i den mørke tid det en rigtig god idé at sætte et refleksbånd på hundesnoren. Så er der ingen fare for, at din firbenede ven bliver overset.
H.N., Esbjerg

 

Velduftende kattebakke
Selv om kattebakken ofte tømmes og rengøres, kan den godt lugte. Men hvis du strør lidt bagepulver over gruset i bakken, forsvinder lugten. Og katten lader sig ikke genere af pulveret.
M.H., Nyborg

 

Godbidder til hunde
I stedet for at købe dyre godbidder kan du selv lave dem: Tag et skiveskåret rugbrød og skær det i tern.  Varm dem knasende sprøde i ovnen på ca. 170 grader i ca. 20 min.
R.S., Esbjerg Ø

 

 

Opdrag katten med peber
Min kat havde fået for vane at udse sig et særligt „besørgelsessted“ i stuen – selv om den havde en kattebakke. Efter mange forgæves forsøg på at forhindre det opdagede jeg, at peber er løsningen. Ganske lidt strøet ud det pågældende sted (man kan bruge sort eller hvid peber alt efter gulvets farve) – og katten holder sig væk. Normalt vil det kun være nødvendigt en lille tid, så er uvanen væk.
G.K., Rødvig

 

Koldt vand til vovsen
Når det er varmt, kan det være svært at holde vandet koldt til husdyrene, hvis man er væk hjemmefra. Jeg har løst problemet ved at fryse vand i små plasticbøtter. Isklumperne putter jeg i vandskålene, så der er koldt vand i lang tid.
 A.S., Randers

 

Kattehår i vaskemaskinen
Som katteejer får man nemt kattehår på tøjet, og det ser ikke pænt ud. Men hårene kan fjernes, hvis du lægger en skumgummi-gryde-svamp i vaskemaskinen sammen med snavsetøjet. Svampen tiltrækker størstedelen af hårene, der sætter sig godt fast i svampen. Nemt, billigt og effektivt.
A.L., Ringe

 

 

Levertran hældt på pumpeflaske
Jeg har en hund, som hver eneste dag får en teskefuld af det sunde levertran. Da flasken nemt bliver klistret, har jeg hældt indholdet over i en rengjort pumpeflaske, som jeg har gemt, og der har været flydende håndsæbe i. Nu er det blevet endnu nemmere at give hunden den daglige dosis levertran. Et tryk på pumpen svarer til en teskefuld levertran.
E.T., Præstø

 

Børstning uden hundehår pa tøjet
Det er et stort arbejde at fa alle hundehårene af tøjet, når menneskets bedste ven har fået børstet pelsen. Men nu har jeg fundet pa at tage mit regntøj pa, mens jeg borster hunden. Det er nemlig så glat, at man blot behøver ryste det en enkelt gang for at få alle hundehårene væk. Dejligt nemt.
R.M., Auning 

 

Kattebakke uden lugt
De fleste katteejere kender problemet med en ildelugtende kattebakke blot få dage efter, at man har skiftet kattegruset. Men hvis du strøer et par teske-fulde natron over det nye kattegrus, forsvinder lugtgenerne fuldstændigt.
L.C., Randers

 

 

Har du Danmarks sødeste hund? Vær med i billedkonkurrencen på Hjemmets Hunde - klik her

 

Ingen kat på bordet
Mange katteejere kender sikkert til fænomenet med, at katten hopper op på bordet. Det har vi nu fået vænnet vores katte af med ved at hælde vand på en forstøver og sprøjte lidt på dem. De bryder sig ikke om vand, men det kan godt tage et stykke tid, før de lærer at blive på gulvet. Så hav tålmodighed.
H.N., Odense C

Fjern let kattehår
Jeg var på besøg hos min nabo, der har en sød, lille mis. Den var meget kælen og ville gerne nusses hele tiden. Da jeg kom hjem, var mine mørke bukser fulde af kattehår. Jeg har ingen fnugrulle hjemme, så jeg tog en rengøringssvamp og brugte den ru side – det var meget nemmere, og resultatet var perfekt!
E.N., Hvidovre

 

 

Rul katten med fnugrullen
Jeg har en kat, der fælder meget. For at undgå kattehår i hele huset bruger jeg en fnugrulle, der er beregnet til at fjerne hår fra overtøj med, direkte på katten. Den synes, det er enormt hyggeligt at blive ”rullet”, og jeg får fjernet alle løse hår, inden de ender på tøj og møbler.
L.L., København

  

Billig kattebakke
I stedet for at købe en dyr kattebakke trækker jeg en sort affaldssæk omkring en høj papkasse og strøer kattegrus i. Det fungerer rigtig godt, og når jeg skal udskifte gruset, trækker jeg blot affaldssækken hen over kassen, slår en knude og smider den ud.
C.T., Bredebro

 

 

 

 



 

Har du et andet et godt husholdningstip,du vil dele med os?

Så send det til os på laesertips@hjemmet.dk eller skriv her i kommentarfeltet nederst på siden.

 

Tipsene udvælges af redaktionen, men gennemprøves ikke. Brug sker på eget ansvar.

Tekst: Hanne Bang
Illustreret af: Ida Gantriis
Publiceret: 15-04-2013

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!