Annonce

Følg os på Pinterest

Visit Hjemmet.dk's profile on Pinterest.

Giv Hjemmet i julegave



Glæd én du holder af med et gaveabonnement på Hjemmet - en fantastisk julegave, som vil skabe glæde igen og igen de næste mange måneder.
 

Ønskebrønden

Hjemmets julesite har vi lavet en ønskebrønd til dig og dine ønsker. Her kan du ønske, lige hvad du vil - og til hvem du vil. Skriv dit ønske og læg det i ønskebrønden her

 

 

Annonce
Annonce

JUL på hendesverden.dk

Find de sødeste kravlenisser og masser af andre smukke julerier på hendesverden.dk 

 

 

Julens bedste opskrifter

Julenovelle: Julefred

Julenovelle
Det var min og Lottes første jul sammen, og jeg glædede mig meget til det. Men med seks gæster i huset var det ikke nemt at være kat.

Lotte og jeg havde i den grad hygget os sammen i de mørke decemberdage. Om dagen passede vi hver vores, men når jeg tændte den store juledekoration på sofabordet sidst på eftermiddagen, sprang Lotte gerne ind gennem bryggersvinduet, oplagt til at ligge på skødet og blive kælet for.

Det ville blive min og Lottes første jul sammen, og jeg glædede mig meget til det. Selve juleaften skulle tilmed fejres hjemme hos os. Seks familiemedlemmer ventedes som julegæster, nemlig min søster, hendes mand og deres søn og svigerdatter samt deres to børn, en lille pige på knap et år og Dennis, som er en livlig dreng på fire år. Mens jeg havde travlt med juleforberedelserne, forestillede jeg mig, hvordan der ville blive mulighed for at tage vidunderlige fotos af de to børn sammen med Lotte.

De sidste dage før jul kunne Lotte ikke undgå at mærke, at jeg blev stresset, og at der gik noget opmærksomhed fra hende. Der var meget at tænke på, og hun blev lidt klæ-bende og sprang også op på køkkenbordet, hvilket hun normalt aldrig gør. Jeg sagde til hende, at når det først blev juleaften, skulle vi virkelig hygge os og slappe af!

Annonce

 

Men intet blev, som jeg havde forestillet mig. For da den unge familie ankom med bilen propfyldt af gaver og babyudstyr, slog min nevøs kone forskrækket hånden for munden: – Har du fået kat? Jamen, Patricia skal helst sove ude på terrassen, og hvad nu, hvis den lægger sig op i barnevognen?


Det kunne Lotte ikke finde på at gøre, mente jeg, men Lotte var dog stærkt interesseret i de nyankomne, og jeg måtte lide den tort at blive udspurgt, om hun havde orm eller lopper.

Men der havde ikke været grund til at bekymre sig om det med barnevognen, for Dennis gengældte Lottes interesse og lidt til. Han trak hende i halen og jagtede den stakkels kat rundt i hele huset og rundt om juletræet, og Lotte tog ret hurtigt bestik af situationen og smuttede ud gennem bryggersvinduet.


– Dennis er jo så spændt, forklarede de voksne. Jeg nikkede og smilede og tænkte lidt nedslået på Lotte. Hun var blevet jaget ud af sit eget hjem selveste juleaften og kunne med god grund være noget skuffet over julen. Jeg ville have serveret andeskindet og afpuds fra skroget for hende, men det måtte jeg sætte i køleskabet.

Lille Patricia blev efter en del uro lagt til at sove i barnevognen på min overdækkede terrasse, inden vi skulle danse om træet. Min nevøs kone holdt gennem vinduet øje med, at Lotte ikke sprang derop.


Vi kunne kun vanskeligt gå rundt om træet og synge på grund af de mange gaver under det, og Dennis blev mildest talt ikke mere rolig i løbet af aftenen. Jeg tænkte på, hvor Lotte mon holdt sin jul henne, og kaldte forgæves på hende ud gennem døren både før og efter dansen.

Jeg følte mig udmattet, og jeg var ikke blevet ramt af det julens budskab, som jeg huskede fra tidligere, hvor jeg pludselig kunne føle mig opfyldt af glæde, varme og lykke, kærlighed til selv helt ukendte mennesker.

 

Men igen i år skete miraklet, det kom bare lidt sent. Gaverne var pakket ud, lysene næsten brændt ned, og køkkenet og stuen lignede en slagmark. Patricia sov uantastet på terrassen, Dennis var gået omkuld lige midt i gavebjerget og lignede omsider en juleengel, og vi voksne sad og pustede ud med hver en kop kaffe.

Da skete det. En velsignet ro og stilhed sænkede sig over os, vi smilede til hinanden og huskede pludselig på, hvorfor vi egentlig var sammen. I dette dejlige juleøjeblik hørte jeg bryggersdøren knirke, og lidt efter kom Lotte stille gående ind til os. Hun lod til storsindet at have tilgivet alle for den plagsomme start på juleaftenen, for nu sprang hun på skift op hos os og lod os kæle for den kolde pels, før hun satte sig ved siden af den sovende Dennis og spandt. Mage til oplagt fotomulighed skulle man leve længe efter, og jeg fik hurtigt indstillet apparatet.

– Hvor er man dog tilbøjelig til at glemme julens budskab, sukkede min søster tilfreds. – Det handler jo ikke om hverken gaver, pynt eller mad, men om fred mellem mennesker.


– Fred mellem mennesker og dyr, mumlede jeg og knipsede årets bedste foto.

Tekst: Dorte Roholte, illustration: Francien van Westering
Publiceret: 01-12-2015

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri