Annonce

Følg os på Pinterest

Visit Hjemmet.dk's profile on Pinterest.

Giv Hjemmet i julegave



Glæd én du holder af med et gaveabonnement på Hjemmet - en fantastisk julegave, som vil skabe glæde igen og igen de næste mange måneder.
 

Ønskebrønden

Hjemmets julesite har vi lavet en ønskebrønd til dig og dine ønsker. Her kan du ønske, lige hvad du vil - og til hvem du vil. Skriv dit ønske og læg det i ønskebrønden her

 

 

Annonce
Annonce

JUL på hendesverden.dk

Find de sødeste kravlenisser og masser af andre smukke julerier på hendesverden.dk 

 

 

Julens bedste opskrifter

Kommer ej jul? (22:24)

Julekalenderroman
Da Steven og Eline nåede frem, stod lederen af eftersøgningsholdet parat og tog imod dem.

– Vi kan ikke sende en helikopter op før i morgen tidlig, sagde han.
– Men hvis vi ikke har fundet Jonas i løbet af natten, går vi i luften ved daggry.

 

Eline greb fat i hans arm. – Jamen, han kan jo fryse ihjel i mellemtiden! råbte hun fortvivlet. – Hør her, sagde lederen.

 

– Redningsmandskabet er stadig i gang, selv om vi normalt indstiller en eftersøgning kort efter mørkets frembrud, og vi bliver ved med at lede hele natten.

 

– Tak, sagde Steven hurtigt. – Vi påskønner jeres indsats. Lederen nikkede venligt til dem. – Pas på jer selv derude, sagde han.

 

Steven trak Eline med over il bilen, og de havde netop fået skiene spændt på, da Stevens mobiltelefon ringede.

 – Jeg bliver nødt til at tage den, sagde han.

Annonce

– Det kan være vigtigt.

 

Eline ventede utålmodigt, mens Steven flere gange nikkede og svarede med enstavelsesord.

– Det var Ivar Larsen, sagde Steven, da han var færdig med samtalen.

– Jonas har talt med en dreng i toget, og drengens far har for kort tid siden kontaktet politiet. Nu kan vi være 100 procent sikre på, at Jonas er taget herop.

 

Eline kunne kun tænke på, at Jonas var derude i mørket et sted. Alene og forkommen. I det fjerne kunne hun se lygter, der bevægede sig, og stemmer, der råbte noget, hun ikke kunne høre.

– Lad os nu komme af sted, sagde hun bedende. – Vi spilder tiden.

 

Eline og Steven satte af sted med kurs mod hytten, og mens skiene gled hen over den ujævne sti, tænkte Eline, at hun ville finde Jonas, om hun så skulle forcere hver eneste  islagte snedrive i området på hænder og knæ.

 

En gang imellem standsede de op og lyttede intenst, før de fortsatte, og pludselig skar en stemme gennem mørket.

– Spor i sneen! råbte stemmen. Eline og Steven kiggede på hinanden. De satte kurs mod stemmen, og kort efter fik de øje på hjemmeværnsmanden.

 

– Her! sagde han ivrigt.

 – Sporene er ikke ret gamle!

 

Eline kunne se, at sporene førte væk fra hytten, men hun satte sig omgående i bevægelse. Steven var lige bag hende, fulgt af hjemmeværnsmanden, der indimellem afgav en melding til kommandocentralen.

 

Pludselig forsvandt sporene, og da Steven lod stavlygten feje hen over sneen, kunne de se, at de stod ved en stejl fjeldskråning.

 

– Han er her, et eller andet sted, sagde Steven.

– Vi må bare blive ved med at lede. Eline så på ham med panik i blikket.

– Hvad er der sket? spurgte hun.

– Han har sikkert gravet sig en hule. Jeg går forsigtigt frem…

 

Steven behøvede ikke at sige mere. Eline forstod, at Jonas sandsynlig var gledet ud over kanten og lå et sted dernede i snemasserne. Hun bøjede sig så langt frem, som hun overhovedet kunne og lyste med lygten ned i mørket, før hun igen rettede sig op.

 

– Det ser ud, som om han er rullet ned over skråningen dér, sagde hun og pegede med staven.

– Kan du komme derned, Steven?

 

Steven var allerede begyndt at bevæge sig sidelæns ned over fjeldskråningen, men pludselig forsvandt han ud af hendes synsfelt i en sky af sne, og Eline gav sig til at råbe Jonas’ navn, så højt hun overhovedet kunne.

 

Er det Jonas, Steven og Eline har fundet? Og er han stadig i live? Læs med i morgen, hvor du får næstsidste afsnit af julekalenderromanen her på Hjemmet.dk!

Tekst: Hanna Sandvik
Illustreret af: Peter Michael
Publiceret: 22-12-2014

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Hjemmet i denne uge