Annonce

Følg os på Pinterest

Visit Hjemmet.dk's profile on Pinterest.

Giv Hjemmet i julegave



Glæd én du holder af med et gaveabonnement på Hjemmet - en fantastisk julegave, som vil skabe glæde igen og igen de næste mange måneder.
 

Ønskebrønden

Hjemmets julesite har vi lavet en ønskebrønd til dig og dine ønsker. Her kan du ønske, lige hvad du vil - og til hvem du vil. Skriv dit ønske og læg det i ønskebrønden her

 

 

Annonce
Annonce

JUL på hendesverden.dk

Find de sødeste kravlenisser og masser af andre smukke julerier på hendesverden.dk 

 

 

Kommer ej jul? (3:24)

Julekalenderroman
Oslo Hovedbanegård myldrede af travle julerejsende. Kufferter og rygsække, ski og snowboards, børn og voksne i farvestrålende skidragter skabte kaos i forhallen. Jonas kiggede på tavlen over afgange. Det tog, som han skulle med, gik først om en halv time, men han måtte hellere få købt en billet.

Han gik hen til automaten, bestilte en børnebillet til Finse, kom penge i og smilede tilfreds, da han omsider stod med billetten i hånden. Det hele gik efter planen, tænkte han og så sig omkring. Måske skulle han købe et Anders And og lidt slik?

 

Jonas stod i kø ved kiosken, da han opdagede sikkerhedsvagten, og han dukkede hovedet, indtil han havde fået betalt og kunne komme væk. Der var én ting, han havde glemt at tænke på, da han planlagde flugten: Hvad ville skolen gøre, når han ikke dukkede op? Måske havde de ringet til politiet. De kunne hurtigt få en efterlysning ud med navn og billede, så måske var sikkerhedsvagter og konduktører allerede på udkig efter ham?

 

Han ville ikke risikere at blive opdaget, så han gemte sig bag en mand med en stor overfrakke, indtil vagten vendte ryggen til. Så satte han kurs mod perronen, mens han forsøgte at forsvinde i mængden.

Annonce

 

Nede på perronen stod der allerede mange og ventede på toget. Jonas studerede de omkringstående. Der var et par familier, men dem turde han ikke stille sig ved siden af. Voksne kunne finde på alt muligt, tænkte han. Spørge, hvor hans mor var, eller kalde på en konduktør. Så fik han øje på en jævnaldrende dreng. Han sad på en bænk sammen med en 15-16-årig fyr, der talte i mobiltelefon. Jonas stod et øjeblik og betragtede dem. Nej, det så ikke ud til, at de var sammen med andre.

 

Jonas bevægede sig forsigtigt hen til dem. – Hej, sagde han, da han stod foran dem. Foran drengene lå der to rygsække og to par ski. Nøjagtig samme udstyr, som han selv havde med, så han ville ikke skille sig ud, hvis han stillede sig her, tænkte Jonas opmuntret.

 

– Hvor skal du hen? Det gav et sæt i Jonas. – Øh… svarede han. – Jeg skal på juleferie hos min bedstemor. Og hvad med dig? Drengen kløede sig på næsen. – Vi skal op til min far. Vi har lejet en hytte, hvor vi skal holde jul. I Finse. – Jeg skal også til Finse! sagde Jonas og rakte hånden frem. – Jeg hedder Jonas.

 

Drengen tog Jonas’ hånd og rystede den op og ned. – Erik. Rejser du alene? Jonas nikkede, og Erik så misundeligt på ham. – Jeg hænger på ham dér, sagde han og pegede på broderen, der stadig kværnede i sin mobil.

 

– Han er muggen over, at han ikke har sin kæreste med, men hun måtte ikke for sin mo‘ar. Broderen sendte ham et vredt blik, og Erik grinede smørret, mens han gjorde plads til Jonas på bænken.

 

– Hvorfor skal du være hos din bedstemor? spurgte han. – Min far er flyttet til Stavanger, oplyste Jonas. – Og de kunne ikke blive enige om, hvem jeg skal være hos i julen. Så jeg sagde, at jeg hellere ville besøge min bedstemor. Hun er til gengæld o.k. Så snart han havde sagt det, fik Jonas dårlig samvittighed over at lyve for sin nye kammerat, men nu kunne han ikke trække det tilbage.

 

Erik skævede til sin bror, før han lænede sig over mod Jonas. – Min mor bliver her i Oslo. Det er så surt!

Jonas nikkede og så sig omkring på perronen. Der var ingen, der kiggede på ham.

 

 Nu, hvor var han ikke var alene, følte han sig mere tryg. – Jeg har en gameboy med, sagde han. – Vil du spille?

 

Hvad skal Jonas i Finse? Og hvorfor lyver han over for sin nye ven? Læs med i morgen, når 4. afsnit af julekalenderromanen kommer her på Hjemmet.dk

 

Har du ikke fået læst alle de tidligere afsnit af Hjemmets julekalenderroman, kan du finde dem nederst på siden eller ved at klikke her

 

Her på Hjemmet.dk ved vi godt, at julen kan være en både travl og stressende tid, så derfor har vi fundet et lille pusterum til dig: 

 

En gribende juleroman i 24 små afsnit, som du kan klikke dig ind og læse hver dag som en slags julekalender.

Tekst: Hanna Sandvik
Illustreret af: Peter Michael
Publiceret: 03-12-2014

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri