Annonce

Følg os på Pinterest

Visit Hjemmet.dk's profile on Pinterest.

Giv Hjemmet i julegave



Glæd én du holder af med et gaveabonnement på Hjemmet - en fantastisk julegave, som vil skabe glæde igen og igen de næste mange måneder.
 

Ønskebrønden

Hjemmets julesite har vi lavet en ønskebrønd til dig og dine ønsker. Her kan du ønske, lige hvad du vil - og til hvem du vil. Skriv dit ønske og læg det i ønskebrønden her

 

 

Annonce
Annonce

JUL på hendesverden.dk

Find de sødeste kravlenisser og masser af andre smukke julerier på hendesverden.dk 

 

 

Julens bedste opskrifter

Kommer ej jul? (9:24)

Julekalenderroman
Selv om Steven frygtede det værste, tvang han sig til at bevare fatningen, da han viste politimanden ind i stuen. Der stod ikke meget andet end to stole og et bord derinde, men politimanden så sig alligevel granskende omkring. – Hvorfor kommer du her? spurgte Steven. – Hvad er der sket?

– Mit navn er Åge Rauland, sagde politimanden. – Jeg vil gerne stille dig et par spørgsmål, før jeg forklarer mit ærinde. Er det i orden? Rauland ventede ikke på svar, men satte sig på den ene af stolene.

 

– Sid ned, sagde han og pegede på den anden stol. Steven adlød modvilligt. Rauland smilede, men smilet nåede ikke op i hans øjne.

 

– Har du talt med din kone i dag? spurgte han. – Nej, svarede Steven. – Hvorfor har du ikke det? Steven rejste sig brat. – Jeg svarer ikke på den slags dumme spørgsmål, før du fortæller mig, hvad der er sket. Rauland løftede afværgende hånden.

 

– O.k, jeg skal bestræbe mig på at være mere konkret. Men du bliver nødt til at samarbejde, ellers kommer vi ikke videre.

Annonce

 

Steven svarede ikke, og Rauland tog åbenbart hans tavshed som et udtryk for samarbejdsvilje.

 

– Hvorfor har du ikke besvaret din kones telefonopkald? – Fordi vi skændtes, sidst vi talte sammen.

– Skændtes I om jeres søn Jonas?

 

Da Steven åbnede munden for at svare, kunne han pludselig ikke få en lyd frem. Det var aldrig sket for ham før, og han lod, som om han tænkte grundigt over spørgsmålet, før han forsøgte igen. – Vi kunne ikke blive enige om, hvor Jonas skal holde jul, fik han sagt.

 

– Skændes I tit om Jonas? Steven trak på skuldrene. – Næh, egentlig ikke, sagde han. – Og jeg er sikker på, at vi finder en løsning. Vi har bare været lidt pressede begge to. – Var du meget ivrig efter, at Jonas skulle op til dig? Steven kunne mærke nakkehårene rejse sig.

 

– Det er da klart, sagde han. – Jeg har ikke set Jonas siden efterårsferien.

 

– Hvor ivrig? Steven stirrede på politimanden. Hvorfor skulle han svare på alle disse besynderlige spørgsmål? – Hvad mener du?

 

– Kan din kone have troet, at du ville tage sagen i egen hånd? Steven havde lyst til at gribe fat i politimanden og ruske ham, indtil han fortalte, hvad det her gik ud på. – Hvorfor skulle Eline dog tro det? sagde han med tilkæmpet ro.

 

– Hvad har du foretaget dig i løbet af dagen? Nu sad angsten som en klump i Stevens mellemgulv.

– Jeg har været herhjemme, sagde han. – Jeg følte mig sløj i morges, og derfor ringede jeg til min chef og meldte mig syg. Rauland sad længe tavs og iagttog Steven.

 

– Det stemmer med de oplysninger, vi har fået, kom det omsider fra ham. – Jonas dukkede ikke op på skolen i dag, og da inspektøren kontaktede din kone, blev hun bekymret og ringede til politiet.

 

Steven sprang op fra stolen. – Hvorfor helvede venter du så længe med at fortælle mig dét? Han stormede ud i entreen og rev sin frakke ned fra knagen. – Min søn er væk… min kone er ude af sig selv, men du sidder her og spilder tiden på at krydsforhøre mig!

 

 – Jeg handlede efter ordre fra politiet i Oslo, sagde Rauland.

 

– De bad mig køre dig til lufthavnen, når jeg havde sikret mig, at du ikke har noget med Jonas’ forsvinden at gøre. Vi kan køre med det samme.

 

Steven sendte ham et koldt blik. – Ellers tak… jeg foretrækker at tage en taxa. Rauland så venligt på ham.
– Jeg ved, at det har været ubehageligt for dig, og at du er urolig for din søn. Men tag nu imod tilbuddet, så kommer du hurtigere frem.

 

Da Steven lidt senere sad ved siden af Rauland i politibilen, tænkte han på, hvor nedtrykt han havde været i morges ved tanken om, at han ikke skulle se Jonas i julen. Nu kunne han affinde sig med hvad som helst, hvis bare Jonas kom hjem i god behold.

 

Men hvor er Jonas - og hvorfor er politiet så mistænksomme over for Steven? Læs med i morgen, når du får 10. del af julekalenderromanen 'Kommer ej jul' her på Hjemmet.dk

 

Har du ikke fået læst alle de tidligere afsnit af Hjemmets julekalenderroman, kan du finde dem nederst på siden eller ved at klikke her

Tekst: Hanna Sandvik
Illustreret af: Peter Michael
Publiceret: 09-12-2014

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri