Annoncer

Få Hjemmets nyhedsbrev

Få en lille hilsen fra os her på Hjemmet et par gange om ugen. Tilmeld dig vores nyhedsbrev - klik her

Gæt & vind med Momsemor



Gæt hvad Momsemor siger - og vind en smart mobiltelefon fra doro!
Vær med i konkurrencen her

Hjemmets kontaktklub

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du brug for én at vende dine tanker med?
Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Annoncer

Hjemmets Rejseklub

I samarbejde med 65 Ferie tilbyder Hjemmets Rejseklub de bedste og billigste busrejser til alverdens dejlige destinationer.
Annoncer

Få dit personlige horoskop

Lær dig selv og dine nærmeste bedre at kende med et personligt horoskop. Hjemmet tilbyder i samarbejde med Astrologihuset dig 4 forskellige slags horoskoper.

Få dit personlige horoskop via Hjemmet


Annoncer

6 dejlige opskrifter: Hurtig mad med fisk

Der skal gerne fisk på bordet 2 gange om ugen, og det behøver bestemt ikke, at være hverken besværligt - eller tage ret lang tid. Her får du 6 dejlige opskrifter på nem hverdagsfisk.

Stegt fisk med svampe

Fisk
Arbejdstid: 20 min. Stege/kogetid: 12 min. Ikke fryse-egnet
2 personer
300 g fast fisk uden ben, f.eks. laks eller ørred
50 g durummel
1 spsk olie
25 g smør
250 g vilde svampe eller markchampignoner
1 dl piskefløde
2 forårsløg (fintsnittede)
salt og peber
Tilbehør: kartofler, ris eller pasta
Sådan gør du:
1. Skær fisken i 2 eller 4 stykker og krydr dem med salt og peber. Vend dem i durummel og steg dem på en varm pande med smør og olie ca. 3 min. på hver side.
2. Tag fisken af panden og hold den varm. Tør panden af og brun de rensede, skivede svampe på panden i lidt smør. Krydr med salt og peber, tilsæt fløde og kog sovsen igennem. Tilsæt forårsløg og fordel sovsen omkring fisken.
3. Server med kartofler, ris eller pasta.
Velbekomme!

Relaterede opskrifter

Nudelsuppe med fisk

FiskSupper
Arbejdstid: 20 min. Kogetid: 10 min. Ikke fryse-egnet
2 personer
300 g frisk eller frossen fisk uden ben
3/4 l fiskebouillon
1 chili (fintsnittet)
1 fed hvidløg (fintsnittet)
1 stk. citrongræs (fintsnittet)
1 tsk ingefær (finthakket)
75 g nudler
100 g sukkerærter (fintsnittede)
100 g cherrytomater (i halve)
2 forårsløg (fintsnittede)
soja
Sådan gør du:
1. Giv bouillonen et opkog og tilsæt chili, hvidløg, citrongræs og ingefær. Lad det koge 5 min. Tilsæt nudler og kog 2 min. mere. Skær fisken i mundrette stykker og læg dem i suppen sammen med sukkerærter og tomater. Giv det et opkog, tilsæt forårsløg og smag til med soja. Server straks.
2. Tips: Fisken kan lægges frossen i den varme suppe – beregn da lidt længere kogetid.
Velbekomme!

Relaterede opskrifter

Stegte sild med løg og æbler

Vegetarisk
Arbejdstid: 20 min. Stegetid: 18 min. Ikke fryse-egnet
2 personer
3-4 friske eller frosne, optøede sildefileter
50 g durummel
25 g smør
1-2 løg (i tynde ringe)
1-2 æbler
(i både)
frisk timian
1-2 spsk æbleeddike
evt. 1/2-1 tsk sukker
salt og peber
Tilbehør:
rugbrød eller kartofler
Sådan gør du:
1. Del evt. sildefileterne i halve, krydr dem med salt og peber og vend dem i durummel. Steg dem på en pande med smør 4-5 min. på hver side.
2. Tag sildene af panden og hold dem varme. Tør panden af og steg nu løgene bløde med lidt smør ca. 5 min. Tilsæt æbler og timian og steg et par min. mere
3. Hæld æbleeddike over og smag til med sukker, salt og peber. Hæld blandingen over sildene og server straks med rugbrød eller kartofler
Velbekomme!

Relaterede opskrifter

Fisk med tomat og krydderurter

Fisk
Arbejdstid: 15 min. Stegetid: 10 min. Ikke fryse-egnet
2 personer
300 g fast fisk uden ben, f.eks. laks eller tun
1 lille løg
1 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
8 cocktailtomater
frisk oregano
frisk basilikum
salt og peber
Tilbehør:
brød, kartofler eller pasta
Sådan gør du:
1. Skær fisken ud i mindre stykker og krydr med salt og peber.
2. Pil løg og hvidløg, snit dem fint og sauter dem bløde på en pande med olivenolie.
3. Tilsæt halve cocktailtomater, fisk i store tern og krydderurteblade.
4. Krydr med salt og friskkværnet peber og lad retten stege under omrøring ca. 5 min.
5. Server med brød, kartofler eller friskkogt pasta.
Velbekomme!

Relaterede opskrifter

Ovnbagt fisk

Fisk
Arbejdstid: 20 min. Bagetid: 15-25 min. Ikke fryse-egnet
2 personer
300 g hvid fisk uden ben, f.eks. lyssej eller helleflynder
1 fennikel
1 æble
2 forårsløg
1-2 spsk citronsaft
1-2 spsk olivenolie
salt og peber
Tilbehør:
brød, ris eller kartofler
Sådan gør du:
1. Tænd ovnen på 180 grader. Krydr den frosne eller friske fisk med salt og peber.
2. Rens fennikelknolden, halver den og skær stokken ud. Skær resten ud i små tern. Vask eller skræl æblet og udkern det. Skær det i små tern.
3. Rens forårsløgene og snit dem fint. Vend fennikel, æble og forårsløg sammen med citronsaft, olie, salt og peber.
4. Fordel lidt af blandingen i et smurt ovnfast fad. Læg fisken over og fordel resten over fisken. Sæt fadet i ovnen 15-25 min. – til fisken er hvid og bagt.
5. Server direkte fra fadet med brød, ris eller kartofler.
Velbekomme!

Fisk i sursød sovs

Fisk
Arbejdstid: 15 min. Koge/stegetid: 10 min. Ikke fryse-egnet
2 personer
300 g filet, f.eks. torsk eller pangasius
1 fed hvidløg (finthakket)
2 tsk ingefær (finthakket)
2-3 spsk olie
1 rød peberfrugt (i tern)
150 g sukkerærter (fintsnittede)
1 dl bouillon
1 spsk soja
1 spsk sherry
1 spsk tomatpuré
1-2 spsk vineddike
1-2 spsk farin
2 forårsløg (fintsnittede)
salt og peber
Sådan gør du:
1. Skær fisken i tern og krydr med salt og peber. Svits hvidløg og ingefær i en wok eller stegepande med olie 1 min.
2. Tilsæt peberfrugt og sukkerærter og steg 1 min. '
3. Tilsæt fisk, bouillon og resten af ingredienserne undtagen forårsløg.
4. Giv det et opkog og lad retten simre 5 min., til fisken er gennemvarm.
5. Tilsæt forårsløg og smag til med salt og peber – og evt. lidt mere farin/eddike.
6. Server med kogte ris
Velbekomme!

Hjemmets Markedplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri