Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

8 opskrifter med jordbær

Friskplukkede danske jordbær er noget af det bedste. Husk at skylle dem forsigtigt, og lad endelig stilkene blive på under skylningen, da jordbærrene uden dem vil sluge vand og dermed miste smag. De smager bedst tempereret, så tag dem ud af køleskabet, et par timer inden de skal nydes. Sæsonen starter nu, så det er bare at udnytte det.

Annonce

Søde sager og drikke
Friske jordbær kan bl.a. bruges til at lave den lækreste jordbæris til en varm dag.
Jordbæris
5-8 personer
Arbejdstid: 30 min.
Frysetid: 12 timer
2 dl sukker
300-500 g jordbær
Sådan gør du:
  1. Flæk vaniljestangen på langs, og skrab kornene ud.
  2. Bring mælk, fløde, vaniljestang og vaniljekorn i kog i en lille tykbundet gryde.
  3. Tag gryden af blusset, og fjern vaniljestangen.
  4. Pisk æggeblommer og sukker til en luftig æggesnaps i en skål.
  5. Hæld den varme flødeblanding i æggesnapsen i en jævn stråle under konstant piskning, og hæld det hele tilbage i gryden.
  6. Varm cremen op, til den begynder at tykne, mens der piskes konstant. Den må ikke koge.
  7. Lad cremen blive helt kold (evt. i køleskabet natten over).
  8. Skyl og nip jordbærrene, og blend dem til puré – der skal være ca. 3 dl. Rør puréen i den kolde creme.
  9. Sæt cremen i fryseren, og rør i den én gang hver halve time i de første 2 timer. Lad den så fryse til is natten over.
Velbekomme!
Foto: Columbus Leth / Opskrift: Mai Knauer

Relaterede opskrifter

Søde sager og drikke
Chokoladecremen kan laves dagen i forvejen, og du har en skøn dessert næste dag.
Jordbær med hvid chokolade
4 personer
Arbejdstid: 15 min.
Køletid: mindst 1 time
200 g jordbær
1 æg
½ dl flormelis
Sådan gør du:
  1. Smelt chokoladen i en skål over et vandbad. Lad chokoladen køle af i et par min.
  2. Pisk æg, flormelis og cremefraiche sammen med den smeltede, hvide chokolade.
  3. Hæld chokoladecremen i 4 små glas, og stil dem i køleskabet i mindst 1 time, og gerne natten over.
  4. Skyl og nip jordbærrene, og skær dem i tynde skiver. Læg dem på chokoladecremen lige inden servering. Pynt med frisk mynte på toppen.
Velbekomme!
Foto: Columbus Leth / Opskrift: Mai Knauer

Relaterede opskrifter

Søde sager og drikke
Balsamicoen fremhæver jordbærrenes sødme og giver jordbærrene et tvist.
Jordbærcappacio med balsamico
4 personer
Arbejdstid: 15 min.
Køletid: 30 min.
500 g jordbær
2-3 spsk. rørsukker
1 bundt frisk mynte
Sådan gør du:
  1. Skyl og nip jordbærrene, og tør dem godt.
  2. Rør balsamico og sukker godt sammen.
  3. Skær jordbærrene i fine, tynde skiver, og fordél dem på et fad.
  4. Hæld dressingen over jordbærrene, og sæt dem i køleskabet i en halv time, så marinaden når at trænge ind i jordbærrene.
  5. Kværn lidt friskkværnet peber over jordbærrene lige inden servering, og pynt med frisk mynte. Bærrene smager dejligt med lidt græsk yoghurt eller en klat vaniljeis til.
Velbekomme!
Foto: Columbus Leth / Opskrift: Mai Knauer

Relaterede opskrifter

Søde sager og drikke
Friskplukkede danske jordbær er noget af det bedste. Prøv dem f.eks. til at lave denne velsmagende og vanedannende koldskål.
Jordbær-koldskål
4 personer
Arbejdstid: 15 min.
4-5 spsk. rørsukker
300 g jordbær
Pynt:
½ bundt frisk mynte
Sådan gør du:
  1. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og bland dem med rørsukkeret.
  2. Pisk æggeblommerne sammen med vaniljesukkeret til en æggesnaps.
  3. Pisk kærnemælk og tykmælk i.
  4. Skyl jordbærrene, og nip dem. Blend dem til puré med en stavblender.
  5. Bland jordbærpuréen i koldskålen, og blend det godt sammen.
  6. Servér koldskålen iskold med lidt ekstra jordbær skåret i skiver og lidt frisk mynte på toppen.
Velbekomme!
Foto: Columbus Leth / Opskrift: Mai Knauer

Relaterede opskrifter

Søde sager og drikke
Mums på en dejlig sommerdag!
Jordbærsaft
1 liter
Arbejdstid: 20 min.
Kogetid: 20-25 min.
5 dl vand
ca. 350 g sukker
1 stang vanilje
Sådan gør du:
  1. Skyl og nip jordbærrene, og kom dem i en gryde med sukker, vand, flækket vaniljestang og stjerneanis.
  2. Bring gryden i kog, og lad den småkoge i ca. 20 min.
  3. Si jordbærsaften, og hæld den på skoldede flasker, gerne skyllede med lidt atamon, så holder saften længere.
  4. Sæt flaskerne i køleskabet.
  5. Nyd saften iskold fortyndet med lidt vand og evt. isterninger. Pynt evt. med lidt frisk mynte.
Velbekomme!
Foto: Columbus Leth / Opskrift: Mai Knauer

Relaterede opskrifter

Søde sager og drikke
En skøn og nem kage, der smager af sommer
Mandelkage med jordbær
6-8 personer
Arbejdstid: 45 min.
Bagetid: 35 min.
Mandelkage:
200 g sukker
200 g mandler
Creme:
3 spsk. flormelis
1 tsk. sukker
Pynt:
250 g jordbær
Sådan gør du:
  1. Mandelkage:
  2. Pisk sukker og æg til en tyk og luftig masse.
  3. Mal mandlerne fint i en foodprocessor, og vend den i æggemassen.
  4. Beklæd en springform (ca. 25 cm) med bagepapir, og tænd ovnen på 175 grader.
  5. Hæld dejen i formen, og bag kagen i 30-35 min. Tjek med et træspyd om kagen er gennembagt, og lad kagen afkøle i formen.
  6. Creme:
  7. Pisk fløden til skum, og tilsæt sigtet flormelis. Bland vaniljekornene i skummet sammen med cremefraichen. Fordél cremen over den afkølede kage.
  8. Pynt:
  9. Skyl og nip jordbærrene, og sørg for, at de er helt tørre. Skær jordbærrene i skiver, og fordél dem over cremen. Pynt evt. med lidt sigtet flormelis, og servér kagen.
Velbekomme!
Foto: Columbus Leth / Opskrift: Mai Knauer

Relaterede opskrifter

Søde sager og drikke
De bedste små jordbærkager.
Jordbær-mazarinkager
4 små kager med en diameter på 8 cm
Arbejdstid: 15 min.
Bagetid: 20 min.
200 g jordbær
125 g sukker
125 g marcipan
2 æg
100 g mel
Sådan gør du:
  1. Rens jordbærrene, og skær dem i fine skiver. Bland dem med rørsukker og kornene fra den halve vaniljestang.
  2. Rør smør og sukker lyst og skummende, og riv marcipanen i. Pisk det godt igennem.
  3. Tilsæt æggene ét ad gangen, og pisk godt efter hvert æg.
  4. Tilsæt melet, og rør dejen flot ensartet.
  5. Hæld dejen i små smurte forme med en diameter på 8 cm, og fordel jordbærrene i de små forme. Tryk bærrene godt ned i dejen.
  6. Bag kagerne i ovnen ved 175 grader i ca. 20 min.
  7. Lad kagerne afkøle helt, inden de tages ud af formene. Pynt med flormelis.
Velbekomme!
Foto: Columbus Leth / Opskrift: Mai Knauer

Relaterede opskrifter

Søde sager og drikke
Jordbær og pistacie er så godt sammen.
Jordbærtærte med pistaciecreme
Arbejdstid: 35 min.
Bagetid: 25 min.
Linsedej:
500 g mel
200 g smør
1 æg
Pistaciecreme:
100 g flormelis
2 æg
Pynt:
700 g jordbær
Sådan gør du:
  1. Kom alt til linsedejen i en foodprocessor, undtagen æggene. Kør, til det ligner sand. Kom derefter først det hele æg i, og kør, og derefter de to æggeblommer, og kør dejen sammen.
  2. Pak dejen i husholdningsfilm, og læg den i køleskabet i 30-60 min.
  3. Forvarm ovnen til 170 grader. Rul dejen ud med en kagerulle. Beklæd en smurt tærteform (ca. 25 cm i diameter) med linsedejen, og prik med en gaffel i bunden. Sæt den i køleskabet i ca. 10 min.
  4. Lav cremen imens: Bland smør, flormelis og mandelmel i en foodprocessor eller blender. Tilsæt pistaciemasse og æggene. Pisk cremen ensartet.
  5. Fordél cremen i den kolde tærtebund, og bag den i ovnen i ca. 15 min., skru derefter ned til 150 grader, og bag videre i 10 min. Lad kagen køle helt af.
  6. Skyl jordbærrene forsigtigt, og befri dem fra stilkene. Lad dem tørre.
  7. Fordél jordbærrene på tærten med toppen opad. Skær evt. store bær over, og læg dem ned.
  8. Lun forsigtigt abrikosmarmeladen i en gryde, så den bliver flydende. Pensl jordbærrene med abrikosmarmeladen. Hak pistacienødderne groft, og drys dem over tærten.
Velbekomme!
Foto: Columbus Leth / Opskrift: Mai Knauer

Relaterede opskrifter

Annonce

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri