Annoncer

Få Hjemmets nyhedsbrev

Få en lille hilsen fra os her på Hjemmet et par gange om ugen. Tilmeld dig vores nyhedsbrev - klik her

Gæt & vind med Momsemor



Gæt hvad Momsemor siger - og vind en smart mobiltelefon fra doro!
Vær med i konkurrencen her

Hjemmets kontaktklub

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du brug for én at vende dine tanker med?
Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Annoncer

Hjemmets Rejseklub

I samarbejde med 65 Ferie tilbyder Hjemmets Rejseklub de bedste og billigste busrejser til alverdens dejlige destinationer.
Annoncer

Få dit personlige horoskop

Lær dig selv og dine nærmeste bedre at kende med et personligt horoskop. Hjemmet tilbyder i samarbejde med Astrologihuset dig 4 forskellige slags horoskoper.

Få dit personlige horoskop via Hjemmet


Annoncer

Fine kager på pind

De små, festlige kager kaldes „pop- cakes”, fordi de serveres som en lille slikkepind, der på engelsk hedder lollipop. Tag børnene med i køkkenet og brug en dag i vinterferien på at lave popcakes sammen.

Havregrynskugler med melon

Bagværk
Ca 25 stk
Arbejdstid: ca. 30 min.
Fryse-egnede (uden melon)
4 dl havregryn
4 tørrede figner
2 spsk rosiner
2 spsk kakao
50 g smør (blødt)
1 dl flormelis
evt. 2-3 spsk appelsinjuice
ca. 1 dl kokosmel
ca. 25 tandstikkere (eller andre små pinde)
1 melon (skrællet, små firkanter)
Sådan gør du:
1. Kom havregryn i en foodprocessor. Skær stilkene af fignerne og kom dem i maskinen med rosiner, kakao, smør og flormelis.
2. Kør til ensartet konsistens.
3. Tilsæt evt. appelsinjuice, hvis massen er for tør.
4. Form til kugler, tril dem i kokosmel og sæt dem i køleskab, til de er kolde.
5. Sæt pinde i og sæt dem i elonstykker.
Velbekomme!
Foto: Thomas Hergaard Opskrift Katrine Klinken

Konfektkugler med chokolade og krymmel

Bagværk
Ca 25 stk
Arbejdstid: ca. 30 min.
Konfektkuglerne kan opbevares køligt i flere dage, men ikke fryses.
150 g ren rå marcipan
50 g tørrede abrikoser finthakkede)
50 g nougat (blød)
Overtrækschokolade:
1 dl piskefløde
125 g mørk chokolade (stykker)
Drys: kagekrymmel
ca. 25 tandstikkere (eller andre små pinde)
Sådan gør du:
1. Bland marcipan med abrikoser og del det i 25 små stykker.
2. Skær nougaten ud i 25 små stykker og sæt dem i køleskabet, til de er helt kolde.
3. Pak et stykke af marcipanblandingen omkring hvert stykke nougat og tril til kugler.
4. Sæt dem i køleskabet.
5. Overtrækschokolade: Varm fløden op til kogepunktet og rør chokoladen i.
6. Rør til passende tyktflydende konsistens.
7. Dyp marcipankuglerne i overtrækschokoladen og drys med kagekrymmel.
Velbekomme!
Foto: Thomas Hergaard Opskrift Katrine Klinken

Chokoladekiks

Bagværk
Ca 2-3 plader kager
Arbejdstid: ca. 45 min.
Bagetid: ca. 20 min.
Kagerne kan opbevares i kagedåse (uden creme)
(12-15 stk.)
100 g smør
150 g hvedemel
50 g flormelis
1/2 æg (sammenpisket)
Chokoladecreme:
1 dl piskefløde
2 spsk sukker
200 g mørk chokolade (brækket i stykker)
25 g smør (små stykker)
ca. 15 ispinde (eller træspid)
Sådan gør du:
1. Smuldr smør og mel med flormelis, til det ligner revet ost.
2. Saml dejen med æg og lad den hvile i køleskab i ca. 1 time.
3. Rul dejen ud i ca. 2 mm’s tykkelse. Stik dejen ud i cirkler med en diameter på ca. 6 cm.
4. Læg dem på bagepapir på en bageplade. Bag kagerne svagt lysebrune ved 200 grader i ca. 10 min.
5. Chokoladecreme: Varm fløden op til kogepunktet og tilsæt sukker.
6. Rør chokoladestykker i fløden. Lad blandingen blive håndvarm og tilsæt derefter smør.
7. Kom cremen i en sprøjtepose og sæt en god klat på en kage. Læg en pind ovenpå, sæt endnu en klat chokoladecreme ovenpå og læg endnu en kage på.
8. Tryk sammen og lad cremen størkne et køligt og lufttørt sted.
Velbekomme!
Foto: Thomas Hergaard Opskrift Katrine Klinken

Mini-muffins

Bagværk
Ca 20 stk
Arbejdstid: 30 min.
Bagetid: 10-15 min.
Fryse-egnede
100 g smør
50 g chokolade
2 æg
150 g brun farin
150 g hvedemel
1 tsk bagepulver
25 g kakao
ca. 20 mini-muffinsforme af papir
Glasur: 1/2 dl flormelis +
ca. 1/2 tsk vand
Drys: hasselnøddeflager
ca. 20 ispinde (eller træspid)
Sådan gør du:
1. Smelt smør i en gryde, sluk og tilsæt chokolade og rør sammen.
2. Pisk æg og farin til skum. Bland mel, bagepulver og kakao sammen.
3. Drys det igennem en si i æggeskummet.
4. Tilsæt let afkølet smør og chokolade og rør forsigtigt til ensartet konsistens.
5. Fyld det i formene og bag straks i ca. 10 min. ved 200 grader, til kagerne er gennembagte.
6. Lad dem køle lidt af. Rør flormelis med vand til glasur og sæt en lille klat på hver kage.
7. Drys med hasselnøddeflager. Lad glasuren størkne og sæt kagerne på pinde.
Velbekomme!
Foto: Thomas Hergaard Opskrift Katrine Klinken

Små citronkager med ostecreme

Bagværk
Ca 25 stk
Arbejdstid: ca. 30 min.
Bagetid: ca. 30 min.
Fryse-egnede
150 g smør (blødt)
150 g sukker
150 g hvedemel
1 tsk bagepulver
2 æg
1 citron (usprøjtet, fintrevet skal og saft)
Flødeostecreme:
150 g flødeost naturel
2-3 spsk piskefløde
1/2 stang vanilje (kornene)
3 spsk flormelis
Drys: citronskal (fine strimler)
ca. 25 træspid (eller 25 ispinde)
Sådan gør du:
1. Rør smør og sukker skummende. Bland mel og bagepulver, drys det igennem en si i dejen og tilsæt gradvist æg.
2. Rør citronskal og -saft i dejen og fyld den i et firkantet fad (25 x 15 cm) beklædt med bagepapir.
3. Sæt kagen i en 160 grader varm ovn og bag den i ca. 30 min., til den er gennembagt.
4. Køl kagen af og skær den i firkanter (ca. 4 x 4 cm).
5. Rør flødeost med fløde, vaniljekorn og flormelis.
6. Smør cremen på toppen af hver kage, sæt dem på pinde og drys med citronskal.
Velbekomme!
Foto: Thomas Hergaard Opskrift Katrine Klinken

Hjemmets Markedplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri