Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Fyld fryseren med gode retter

Lav en stor portion af din yndlingsret. Nyd den i aften, og frys resten ned i passende portioner – til dovne dage. Her kan du prøve:

• Laksefrikadeller

• Lækker lasagne

• Kyllingeragout med svampe

• Pizzabunde

Du finder opskrifterne nedenfor. Velbekomme!

Annonce

Fisk
Steg en stor portion gode fiskefrikadeller, så har du både til madpakker og aftensmad.
Laksefrikadeller
(ca. 36 frikadeller)
Arbejdstid: 45 min.
Koge/stegetid: 20 min.
Fryse-egnet
Ingredienser:
2-3 tsk groft salt
2-3 æg
ca. ½ liter fløde eller mælk
Sådan gør du:
  1. Hak de to slags fisk groft i en foodprocessor, eller bed fiskehandleren om at hakke dem. Rør det hakkede fisk sejt med salt og rør løg og rasp i. Tilsæt først æg- gene og derefter væsk- en lidt ad gangen. Krydr med rigeligt friskkværnet peber og sæt farsen i køleskabet i 30 min.
  2. Tænd ovnen på 180 grader og varm en pande med smør og olie. Form farsen til frikadeller (dyp skeen i et glas koldt vand hver gang) og brun dem på panden ved god varme et par min. på hver side.
  3. Flyt dem over på en bageplade med bagepapir, og gentag med resten af farsen. Bag frikadellerne i ovnen ca. 8 min. – til de er gennemvarme.
  4. Tag dem ud og lad dem afkøle. Læg dem på en metal- eller plastbakke, dæk med frysefilm, og frys dem. Pak de frosne frikadeller i fryseposer, så er det nemt at tage det ønskede antal op.
  5. Lad de frosne frikadeller tø op natten over i køleskabet. Nyd dem kolde i madpakken, eller varm dem igennem på en pande med lidt smør eller i ovnen.
Velbekomme!
Foto: Thomas Hergaard/Opskrift: Sandra Leigh Draznin

Kød
Der er ikke noget som en lækker lasagne, men den tager tid at tilberede – så lav en stor portion, når du er i gang.
Lækker lasagne
(12 personer)
Arbejdstid: 1 time og 45 min.
Koge/stegetid: 3 timer
Fryse-egnet
Bolognesesovs (kødsovs):
4 spsk olivenolie
Bechamel:
100 g smør
150 g mel
1½ liter mælk
Endvidere:
evt. 100 g parmesanost
Sådan gør du:
  1. Bolognese: Brun kødet i en stor stegegryde med olie ad et par omgange og tilsæt løg og hvidløg.
  2. Lad det stege nogle min. og tilsæt så tomatpuré, gulerødder og bladselleri. Vend rundt og tilsæt vin. Lad det koge 5 min.
  3. Tilsæt tomater og krydderier. Lad sovsen simre ganske svagt 2-3 timer. Tilsæt evt. bouillon eller vand undervejs. Smag til.
  4. Tips til bolognese: Brug evt. en foodprocessor til at hakke løg, hvidløg og grønsager. Udvid evt. med flere grønsager som f.eks. peberfrugt, squash, rodfrugter eller champignoner.
  5. Bechamel: Smelt smør i en gryde og tilsæt mel. Bag det igennem under omrøring og tilsæt mælken lidt ad gangen. Kog sovsen igennem 10 min. under omrøring og smag til med revet muskatnød, salt og peber.
  6. Lasagne: Læg først et tyndt lag kødsovs i bunden af ovnfaste fade eller aluforme. Dryp lidt bechamel over og drys med lidt mozzarella. Dæk med lasagneplader og gentag lagene. Slut af med et lag bechamel og mozzarella og evt. revet parmesanost.
  7. Bag lasagnen i ovnen ved 200 grader (180 grader varmluft) i ca. 40 min. – til pastapladerne er møre og overfladen er gylden.
  8. Frysetips: Lasagnen kan fryses ubagt. Tø den op natten over i køleskabet og bag som beskrevet. Lasagnen kan også bages med det samme i én stor form. Lad den afkøle, skær den i passende portioner og frys den i fryseposer. Tø den op i køleskabet natten over og bag som beskrevet.
  9. Tips: Sovsene kan også fryses alene. Brug bolognesesovs til friskkogt pasta, som topping til pizza, til chili con carne og som fyld i bagte kartofler. Bechamel kan bruges til andre pastaretter, musaka og cremede sovse og supper.
Velbekomme!
Foto: Thomas Hergaard/Opskrift: Sandra Leigh Draznin

Relaterede opskrifter

Fjerkræ
Servér denne velsmagende ragout med kartoffelmos, ris eller pasta samt grønsager, på ristet brød eller i tarteletter. Eller tilsæt hønsebouillon til suppekonsistens og servér i dybe tallerkner med brød til. Ragouten kan også bruges til en pie med låg af tærtedej, butterdej eller kartoffelmos.
Kyllingeragout med svampe
(12 personer)
Arbejdstid: 1 time
Koge/stegetid: 45 min.
Fryse-egnet
Ingredienser:
100 g mel
evt. 2½ dl fløde
1-2 spsk citronsaft
Sådan gør du:
  1. Skær kødet i mundrette stykker og vend dem sammen med salt og peber. Brun dem ad 3-4 omgange i en stegegryde med olie eller smør. Tag kødet op og steg løgene bløde 5 min.
  2. Tilsæt hvidløg og champignoner og steg et par min. Rør melet i og tilsæt sennep og bouillon. Giv det et opkog under omrøring og lad sovsen simre 10 min.
  3. Læg kyllingestykkerne i gryden og lad retten simre under låg 8-10 min. Smag til med citronsaft, salt og peber.
  4. Fordél ragouten i frysebokse/ fryseposer og lad dem afkøle, før de sættes i fryseren.
Tips!
Tø retten op i køle- skabet natten over og varm den op i en gryde. Smag evt. til med friske krydderurter som basilikum, estragon, oregano eller timian.
Velbekomme!
Foto: Thomas Hergaard/Opskrift: Sandra Leigh Draznin

Bagværk
Med færdige pizza- bunde i fryseren er det nemt at bage sin egen pizza. Brug en rest kødsovs eller smør bundene med (færdigkøbt) tomatsovs eller pesto. Top op med rå eller tilberedte grønsager, kogte kartofler, fintsnittet pølse eller skinke, ansjoser eller frisk eller konserveret fisk, og slut af med revet ost.
Pizzabunde
(8-12 bunde)
Arbejdstid: 45 min.
Hævetid: 1 time
Fryse-egnet
Ingredienser:
50 g gær
4 spsk olivenolie
4 tsk salt
Sådan gør du:
  1. Rør gæren ud i lunkent vand og tilsæt de øvrige ingredienser. Ælt dejen 5 min. og lad den hæve ca. 1 time.
  2. Vend dejen ud på et meldrysset bord og del den i 8-12 lige store stykker. Form dem til kugler og rul dem tyndt ud. Læg dem på en plade med bagepapir imellem og frys dem. Pak dem derefter i fryseposer.
  3. Tag de ønskede pizzabunde ud af fryseren og læg dem på bageplader med bagepapir. Fordél fyld og ost på dem og bag dem i en meget varm ovn (250 grader) 12-15 min.
Velbekomme!
Foto: Thomas Hergaard/Opskrift: Sandra Leigh Draznin
Annonce

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri