Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Iskolde kager

Ingen sommer uden is, og ingen fest uden kage. Så hvorfor ikke kombinere de to med en af disse fire opskrifter hvor is og kage er smeltet sammen i skøn forening? Her byder vi både på klassikere i iskolde luksusudgaver, overdådige iskombinationer og intens chokoladeforkælelse. Prøv for eksempel:

 

Is tiramusi

Regnbuestykker

Choko-islagkage med karamelsovs

Isbomben Alaska

Annonce

Den klassiske mascarponecreme er her erstattet med vaniljeis.
Is tiramisu
6-8 personer
Arbejdstid: 30 min.
Kogetid: 3 min.
Frysetid: 3 timer
Fryse-egnet
50 g sukker
½ dl vand
2 spsk kakao
Sådan gør du:
  1. Kog sukker og vand til en lage. Tag gryden af varmen, rør espressopulver i og lad det afkøle. Tag isen ud af fryseren og lad den blive blød.
  2. Dyp ladyfingers én ad gangen i kaffelagen og læg dem i bunden af en firkantet form (1½ liter). Bred halvdelen af isen over kagerne og sigt et tyndt lag kakao over.
  3. Dyp de resterende kager i kaffelagen og læg dem ovenpå. Bred resten af isen over kagerne og pynt med høvlet chokolade eller chokoladespåner. Dæk formen med film og sæt den i fryseren min. 3 timer.
  4. Servér direkte fra formen – eller dyp den i varmt vand og vend desserten ud, så den kan anrettes på et fad.
Tips!
Hvis du er meget glad for kaffe, kan du erstatte det ene lag vaniljeis med kaffeis. Køb en færdig kaffeis eller rør kaffelikør og kaffesukkerlage i en vaniljeis, til smagen er passende.
Velbekomme!
Opskrifter: Sandra Leigh Draznin
Foto: Thomas Hergaard

En god gammel kending i luksusudgave
Regnbuestykker
(ca. 12. stykker)
Arbejdstid: 1 time
Bagetid: 10 min.
Frysetid: 1 time
Fryse-egnet
Chokoladebunde:
125 g sukker
Sådan gør du:
  1. Bunde: Tænd ovnen på 180 grader.
  2. Hak chokoladen groft og smelt den i en skål over vandbad.
  3. Hak mandler eller nødder til fint mel i en foodprocessor.
  4. Pisk æggehviderne stive og pisk sukkeret i lidt ad gangen. Vend smeltet chokolade og nøddemel i massen og smør den ud på en bageplade med bagepapir til en rektangel ca. 30 x 40 cm. Sæt pladen i ovnen i 18-20 min.
  5. 5. Mærk, om kagen er gennembagt og vend den ud på sukkerdrysset papir. Rul den jævnt flad med en kagerulle, træk forsigtigt bagepapiret af og lad kagen afkøle.
  6. Sæt isen i køleskabet og lad den blive blød som softice.
  7. Skær kagen ud i 2 bunde, der passer i en form ca. 18 x 26 cm. Læg et stykke bagepapir i formen og derefter en kagebund. Læg et lag is, glat overfladen og frys 30 min. Læg et nyt lag is, glat overfladen og frys igen 30 min. Læg det sidste lag is, glat overfladen og læg den anden kagebund over. Tryk den let til og sæt formen i fryseren mindst 1 time.
  8. Vend iskagen ud af formen og skær den i rektangler eller kvadratiske stykker. Pak dem ind i frysefilm eller poser, indtil de skal nydes.
Tips!
Hvis du ikke har en ismaskine, kan du anvende opskriften til nougatparfaitis på side 18-19. Udelad nøddekrokanten og lav ½ portion med vanilje, ½ portion tilsat jordbærpuré af 125 g jordbær og 3 spsk sukker og ½ portion vendt med 150 g smeltet chokolade. Frys hvert lag mindst 1 time.
Velbekomme!
Opskrifter: Sandra Leigh Draznin
Foto: Thomas Hergaard

Intens chokoladeforkælelse
Choko-islagkage med karamelsovs
1 kage til ca. 12-16 personer
Arbejdstid: 2 timer
Koge/bagetid: 35 min.
Frysetid: 8 timer
Fryse-egnet
Browniebunde:
250 g smør
250 g hvedemel
1 knsp salt
4 æg
Chokoladeis:
75 g sukker
Karamelsovs:
250 g farin
50 g smør
1-2 tsk flagesalt
Pynt:
Sådan gør du:
  1. Bunde: Smelt chokolade og smør i en skål over vandbad.
  2. Bland mel med bagepulver og salt.
  3. Pisk æggene luftige med en håndmikser, tilsæt rørsukker og vaniljekorn og pisk endnu et par min. Vend smeltet chokolade/smør og melblandingen i æggene og fordél dejen i to smurte springforme (24 cm) foret med bagepapir. Sæt formene i ovnen ved 160 grader varmluft i 25-35 min. Tjek med en tandstikker, om dejen er gennembagt og stil formene på en rist 10 min. Løsn kagerne fra formenes kant med en paletkniv og åbn dem.
  4. Is: Hak chokoladen groft og læg den i en skål.
  5. Varm mælk, halvdelen af fløden og den tomme vaniljestang i en gryde til lige under kogepunktet.
  6. Pisk æggeblommer og sukker cremet med en håndmikser og pisk den varme mælk/fløde i. Hæld det tilbage i gryden og pisk det over varmen, til det bliver cremet og ca. 85 grader varmt – det må ikke koge!
  7. Si den varme creme over chokoladen og rør rundt, til chokoladen er helt smeltet. Lad det afkøle og tilsæt resten af fløden. Kør isen på en ismaskine.
  8. Sovs: Bland farin, fløde, smør og salt i en lille gryde og kog det igennem et par min. Hæld det i en skål til afkøling.
  9. 10. Tag kagerne ud af formene og rengør dem. Fór en form med frysefilm og læg en chokoladebund i formen. Dryp lidt karamelsovs over bunden og dæk med halvdelen af chokoladeisen. Dryp igen med karamelsovs og læg en kagebund. Slut af med karamelsovs (gem lidt til pynt) og is. Dæk formen med frysefilm og sæt formen i fryseren min. 6 timer – helst til næste dag.
  10. Anret islagkagen på et fad og pynt med resten af karamelsovsen, flødeskum og høvlet chokolade eller chokoladespåner. Stil kagen i køelskabet 20-30 min. før servering.
Tips!
Hvis du ikke har en ismaskine, så hæld cremen i en form og stil den i fryseren. Rør den igennem hvert 20. min., til isen er frossen. Du kan også vælge at lave en dobbeltportion parfait (se side 19). Tilsæt smeltet chokolade i stedet for nougat og frys 1 lag ad gangen.
Velbekomme!
Opskrifter: Sandra Leigh Draznin
Foto: Thomas Hergaard

Isbomben Alaska er overdådig, både når den laves i stort format, og når den serveres i portionsstørrelse.
Isbomben Alaska
(ca. 6 personer)
Arbejdstid: 1 time
Frysetid: 14 timer
Fryse-egnet
Browniebund (kan erstattes med 1 lagkagebund):
250 g smør
250 g hvedemel
1 knsp salt
4 æg
1 stang vanilje
Marengs:
160 g sukker
Sådan gør du:
  1. Bunde: Smelt chokolade og smør i en skål over vandbad. Bland mel med bagepulver og salt.
  2. Pisk æggene luftige med en håndmikser, tilsæt rørsukker og vaniljekorn og pisk endnu et par min. Vend smeltet chokolade/smør og melblandingen i æggene og fordél dejen i to smurte springforme (24 cm) foret med bagepapir.
  3. Sæt formene i ovnen ved 160 grader varmluft i 25-35 min. Tjek med en tandstikker, om dejen er gennembagt og stil formene på en rist 10 min. Løsn kagerne fra formenes kant med en paletkniv og åbn dem
  4. 1. Skær kagebunden til, så den passer som låg til en bombeform/skål (1 liter). Sæt formen i fryse-ren, så den er godt kold.
  5. 2. Fyld skålen med is, du kan gøre det på to måder: Den nemme: Lav kugler af 2-3 slags is og fyld dem i formen, så der opstår et tilfældigt mønster. Slå formen i bordet nogle gange undervejs, så du undgår luftlommer. Glat overfladen, dæk med kagebund og frysefilm og sæt formen i fryseren til næste dag (mindst 8 timer).
  6. Den klassiske: Lad én slags is blive lidt blød og fyld den i formen. Smør den ud, så den dækker hele formen, men danner et hul i midten. Sæt isen i fryseren i 2-3 timer. Gentag med én eller to slags is – frys et par timer efter hver is. Slut af med at glatte overfladen, lukke af med en kagebund og dække med film. Frys mindst 8 timer.
  7. 3. Dyp isformen i varmt vand og vend isbomben ud på et fad. Dæk med frysefilm og sæt isen i fryseren.
  8. 4. Pisk æggehviderne stive med en håndmikser 2-3 min. Pisk sukkeret i lidt ad gangen, til det bliver en blank marengs – det tager 4-5 min. Tilsæt majsstivelse og citronsaft.
  9. 5. Dæk isbomben fuldstændig med marengs med en palet el.lign. Lav et blødt mønster eller små toppe med skaftet af en teske eller lille kniv.
  10. 6. Gratinér bomben gylden med en gasbrænder eller i ovnen ved 250 grader og servér straks.
Tips!
Tip 1: Hvis du synes, at det er svært at smøre isen jævnt ud i formen, kan du pakke en mindre form/ skål (½-¾ liter) ind i film og presse den ned i isen, så den laver et stort hul. Frys et par timer. Fjern inderskål og filmen, fordél den næste bløde is i hullet og frys.

Tip 2: Hvis det skal være rigtig fint, kan du overhælde den færdigbagte bombe med varm spiritus (likør eller rom) og sætte ild til, så desserten står i flammer ved serveringen.

Tip 3: Tip: Du kan også lave små portionsbomber.
Velbekomme!
Opskrifter: Sandra Leigh Draznin
Foto: Thomas Hergaard
Annonce

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri