Annoncer

Få Hjemmets nyhedsbrev

Få en lille hilsen fra os her på Hjemmet et par gange om ugen. Tilmeld dig vores nyhedsbrev - klik her

Gæt & vind med Momsemor



Gæt hvad Momsemor siger - og vind en smart mobiltelefon fra doro!
Vær med i konkurrencen her

Hjemmets kontaktklub

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du brug for én at vende dine tanker med?
Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Annoncer

Hjemmets Rejseklub

I samarbejde med 65 Ferie tilbyder Hjemmets Rejseklub de bedste og billigste busrejser til alverdens dejlige destinationer.
Annoncer

Få dit personlige horoskop

Lær dig selv og dine nærmeste bedre at kende med et personligt horoskop. Hjemmet tilbyder i samarbejde med Astrologihuset dig 4 forskellige slags horoskoper.

Få dit personlige horoskop via Hjemmet


Annoncer

Mad som på en god, engelsk pub

Både i England og herhjemme er der kommet flere af de såkaldte „gastro-pubs”. Det er restauranter med engelsk kvalitetsmad og god øl. Men maden kan også laves hjemme i dit eget køkken, så her er en håndfuld opskrifter på de mest populære retter.

Grønærtesuppe med bacon

Småretter og tilbehørSupper
Arbejdstid:
20 min.
Stege/kogetid:
ca. 20 min.
Ikke fryse-egnet
(4 personer)
500 g grønne ærter (optøede)
2 løg (hakkede)
200 g kartofler (skrællede, tern)
2 spsk smør
1 1/4 l hønse- eller urtebouillon
1 dl piskefløde
salt og friskkværnet
peber
1 spsk citronsaft
250 g røget bacon (tern)
2-3 spsk olie (til stegning)
Sådan gør du:
1. Steg løg og kartofler i smør i en gryde.
2. Tilsæt bouillon og kog i ca. 10 min.
3. Tilsæt ærterne og kog i et par min.
4. Blend suppen, kog igennem med fløde og smag til med salt, peber og citronsaft.
5. Steg bacontern i olie på en slip letpande, til baconen er gylden.
6. Hæld olien fra panden.
7. Servér suppen rygende varm, drys med bacon og giv brød til.
Velbekomme!
Foto: Thomas Hergaard/ Opskrift af: Katrine Klinken

Fish 'n' chips

Fisk
Arbejdstid: 45 min.
Koge/stegetid: 20 min.
Ikke fryse-egnet
(2 personer)
ca. 400 g hvid fisk i filet (f.eks. sej eller anden torskefisk)
Frituredej:
1 dl hvedemel
1 dl majsmel (eller evt. hvedemel)
1 tsk salt
3 dl mørk øl
Chips (chips er det engelske ord for pomfritter):
500 g kartofler (kogefaste
f.eks. bintje, hansa eller sava) olie (til stegning)
Drys: groft salt
Sådan gør du:
1. Rør frituredejen sammen til ensartet konsistens og lad den hvile i køleskabet.
2. Chips: Skær skrællede kartofler ud i ca. 2 x 2 x 6 cm. Kog dem i 5 min. og lad dem dryppe godt af.
3. Hæld olie i en tykbundet gryde, så den mindst er 8 cm op ad kanten.
4. Varm olien op til 180 grader, hvor en brødterning på 1 x 1 cm bliver lysebrun på 1 min.
5. Steg halvdelen af chipsene i 5-6 min., til de er møre og gyldne. Steg derefter resten.
6. Lad chipsene dryppe af på køkkenrulle.
7. Skær fisken ud i firkanter på ca. 5 x 5 cm.
8. Dyp dem i dejen og steg 2-3 stykker ad gangen i 2-3 min. i den varme olie. Tag dem op med en hulske.
9. Drys med salt og servér frisklavet.
Velbekomme!
Foto: Thomas Hergaard/ Opskrift af: Katrine Klinken

Beef Wellington med madeirasovs og grønt

Kød
Arbejdstid: ca. 1 time og 15 min.
Stege/bage/kogetid: ca. 45 min.
Ikke fryse-egnet
(4 personer)
Indbagt oksemørbrad med svampefyld:
ca. 600 g oksemørbrad (afpudset)
1 spsk smør + 1 spsk olie
salt og friskkværnet peber
Svampefyld:
500 g markchampignoner (eller portobellosvampe)
4-5 skalotteløg
salt og friskkværnet peber
1 spsk kartoffelmel (eller majsstivelse, Maizena)
4 plader butterdej (eller et stykke, ca. 25 x 35 cm, optøet)
2 æggehvider
Madeirasovs: ½ liter brun sovs (jævnet, velsmagende kalvebouillon) og 1 dl madeira
Smørdampede grønsager:
500 g gulerødder
250 g pastinakker
1 bundt forårsløg (eller 6-8 små porrer)
2 spsk smør
Tilbehør: kogte, skrubbede kartofler
Sådan gør du:
1. Indbagt mørbrad: Brun kødet i smør og olie på alle sider. Krydr med salt og peber. Tag kødet fra varmen og lad det køle lidt af.
2. Svampefyld: Kom rensede svampe og skalotteløg i en foodprocessor og kør det helt fint.
3. Steg blandingen på en tør pande, til væsken er fordampet. Krydr med salt og peber og rør sammen med kartoffelmel eller majsstivelse.
4. Læg et stykke madfilm på bordet og fordél svampefyldet i et 1 cm tykt lag. Læg mørbraden på og rul sammen.
5. Rul butterdejen ud til ét stykke. Hvis man bruger små plader, skal de overlappe hinanden lidt og kan pensles med lidt æggehvide, der fungerer som lim. Pensl dejen med æggehvide to gange.
6. Tril kødet ud af filmen og læg det på midten af dejen. Pak sammen til en pakke. Pensl overfladen med æggehvide.
7. Læg på bagepapir og sæt i en 225 grader varm ovn. Bag i ca. 30 min. Kødet skal være 55 grader (mål evt. med stegetermometer).
8. Smørdampede grønsager: kog grønsagerne møre, lad dem dryppe af og tilsæt smør.
9. Skær skiver af den indbagte mørbrad og servér med grønsager, kartofler og brun sovs smagt til med madiera.
Velbekomme!
Foto: Thomas Hergaard/ Opskrift af: Katrine Klinken

Bread- and butterpudding

(brød- og smørdessert)
Arbejdstid: 20 min.
Trækketid: 5-10 timer
Koge/bagetid: ca. 50 min.
Ikke fryse-egnet
(ca. 8 personer)
8-10 skiver hvedebrød (sandwichbrød)
375 g rosiner
2 dl mørk krydret ale (eller hvidtøl)
100 g smør (blødt)
2½ dl piskefløde
2½ dl mælk
125 g sukker
10 æggeblommer
Drys: 100 g brun farin
Sådan gør du:
1. Læg rosiner i blød i øllet – gerne natten over.
2. Smør brødskiverne med smør.
3. Læg dem lagvist med rosinerne i et ovnfast fad. Læg et lag brød øverst.
4. Kog fløde og mælk med sukker og hæld i de sammenpiskede æggeblommer uder kraftig piskning.
5. Hæld blandingen over brødet i fadet.
6. Dæk fadet til med sølvpapir og bag ved 150 grader i ca. 30min.
7. Fjern sølvpapiret og drys med brun farin.
8. Bag videre i ca. 10 min., til farinen er smeltet.
9. Servér desserten lun.
Velbekomme!
Foto: Thomas Hergaard/ Opskrift af: Katrine Klinken

Irish coffee

Småretter og tilbehørSøde sager og drikke
(1 glas)
1½ dl stærk kaffe
2 tsk brun farin
3 cl irsk whisky
flødeskum
Sådan gør du:
1. Smag kaffen til med farin og whisky.
2. Kom straks flødeskum på toppen af glasset, så whiskyen ikke fordamper og servér.
Tips!
Irsk whisky er mild og ikke røget som skotsk whisky.
Velbekomme!
Foto: Thomas Hergaard/ Opskrift af: Katrine Klinken

Hjemmets Markedplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri