Shepherds Pie
Arbejdstid: 25 min.
Stege/koge/bagetid: 40 min.
Fryse-egnet
2 personer
300 g hakket okse eller lammekød
1 spsk olivenolie
1 løg
1 fed hvidløg
375 g frossen grønsagsblanding
2 spsk mel
2 dl bouillon eller vand
2 spsk konc. tomatpuré
Worcestershiresauce
400 g kartofler til mos
1 dl mælk og 15 g smør
salt og peber
1. Tænd ovnen på 200 grader.
2. Brun kødet på en pande med olie og tilsæt finthakket løg og hvidløg. Steg under omrøring og tilsæt grønsager. Rør melet i og tilsæt bouillon og tomatpuré. Lad retten simre 15 min. og smag til med Worcestershiresauce, salt og peber.
3. Kog store kartoffeltern helt møre i letsaltet vand – ca. 15 min.
4. Hæld vandet fra og mos kartoflerne med en stamper. Tilsæt varm mælk og smør og
5. smag til med salt og peber. Læg kødretten i et ovnfast fad og fordel mosen over.
6. Sæt fadet i ovnen 15-20 min., til overfladen er gylden.