Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Pak maden ind i salt: 5 gode retter

Bag maden i, under eller oven på salt. Tilberedningen er hurtig, og alt lige fra grønsager til fisk, kød og fjerkræ holder sig saftigt og velsmagende bagt med salt.

  • Oksemørbrad i saltdej

  • Saltbagt kylling a la Kina

  • Bagt selleri med dilddip

  • Saltbagte kartofler, rødbeder og løg

  • Saltbagt fisk med kryddersalt

Annonce

Kød
Saltdejen krydrer kødet, mens det bager i ovnen, og den forhindrer, at kødet udtørrer. Pynt gerne dejen på toppen og skær “pakken“ op ved bordet.
Oksemørbrad i saltdej
(4 personer)
Arbejdstid: 15 min.
Bagetid i ovnen: 10-15 min.
Ikke fryse-egnet
Ingredienser:
1 spsk olivenolie
6 kviste timian
4 fed hvidløg
200 g fint salt
250 g hvedemel
1½ dl vand
1 æg
Sådan gør du:
  1. Tænd ovnen til 225 grader. Brun kødet hurtigt på alle sider i olien på en pande sammen med timiankviste og hele, upillede hvidløgsfed. Krydr kødet med peber og læg det på en tallerken.
  2. Bland salt og mel sammen. Tilsæt vand og olie og ælt dejen sammen. Rul dejen ud til ca. 30 x 30 cm og læg den på en bageplade med bagepapir.
  3. Læg mørbraden på den ene halvdel af dejen med timian og hvidløg ovenpå. Fold den anden halvdel af dejen over kødet, tryk det lidt ned over kødet, pensl med lidt vand og tryk dejen hele vejen rundt i kanten.
  4. Skær kanten af, så der er ca. 2 cm tilbage. Rul dejresterne ud og skær blade, blomster eller andet mønster ud med en lille skarp kniv, og sæt pynten på toppen og siderne af pakken.
  5. Pisk ægget sammen og pensl pakken. Bag kødet i ovnen i 10 min., hvis kødet skal være rødt, 15 min. hvis det skal være medium. Lad pakken trække 5 min.
  6. Servér kødet på et skærebræt med saftrende, åbn pakken ved bordet og skær kødet ud. Saltdejen kan ikke spises! Servér med bagt selleri eller bagte kartofler, rødbeder og løg og dilddip.
Velbekomme!
Opskrifter: Christine Bille Nielsen
Foto: Thomas Hergaard

Fjerkræ
Saltpakken holder den krydrede kylling saftig, mens den steger og salter kødet lige tilpas.
Saltbagt kylling a la Kina
(4 personer)
Arbejdstid: 10 min.
Bagetid: 50 min.
Ikke fryse-egnet
Ingredienser:
3 fed hvidløg
1 bundt koriander
1 æg
Sådan gør du:
  1. Hak ingefær, hvidløg og koriander fint og bland sammen.
  2. Læg kyllingen i et ovnfast fad og gnub krydderblandingen oven på kyllingen.
  3. Rør salt og æg sammen i en skål og tryk saltdejen jævnt ud over hele kyllingen.
  4. Bag kyllingen ved 180 grader i 50 min. Fjern forsigtigt saltet i store flager.
  5. Servér kyllingen med lime i både til at dryppe over og servér f.eks. ris eller nudler, sød chilisovs og lynstegte grønsager til.
Velbekomme!
Opskrifter: Christine Bille Nielsen
Foto: Thomas Hergaard

Småretter og tilbehør
Bagt selleri kræver stort set ikke forberedelsestid, sellerien skal bare bages mør, og den bløde selleri skrabes ud af skrællen ved bordet. Godt tilbehør til fisk og alle slags kød.
Bagt selleri med dilddip
(tilbehør til 4 personer)
Arbejdstid: 5 min.
Bagetid: 1-1½ time
Ikke fryse-egnet
Ingredienser:
ca. 300 g groft salt
Dilddip:
3 spsk olivenolie
1 bundt dild
Sådan gør du:
  1. Skur sellerien for det værste jord, men den behøver ikke at være pinlig ren. Kom groft salt i et lille ovnfast fad og skub sellerien ned i saltet, så den står godt.
  2. Bag sellerien i ovnen ved 190 grader i 1-1½ time, afhængigt af størrelsen. Den er færdig, når man kan prikke i den med en lille spids kniv uden at mærke modstand.
  3. Dilddip: Rør cremefraiche med olivenolie og finthakket dild og smag dressingen til med salt og peber.
  4. Skær toppen af sellerien ved servering og skrab den møre selleri ud med en ske ved bordet. Servér med dilddip.
Velbekomme!
Opskrifter: Christine Bille Nielsen
Foto: Thomas Hergaard

Småretter og tilbehør
Verdens nemmeste tilbehør er bagte grønsager og kartofler. Bagt i salt er de tilpas krydrede og lige klar til at spise. Det er godt rustikt tilbehør til ovnbagt kød eller fisk, når ovnen alligevel er i gang.
Saltbagte kartofler, rødbeder og løg
(4 personer)
Arbejdstid: 5 min.
Bagetid: ca. 1 time
Ikke fryse-egnet
Ingredienser:
2 spsk olivenolie
Sådan gør du:
  1. Kom saltet i bunden af et stort ovnfast fad. Skur rødbederne grundigt og lad top og bund sidde på. Skub rødbederne ned i saltet.
  2. Skær løgene i kvarte, læg dem på saltet med den runde siden nedad og pensl dem med olie.
  3. Skub kartoflerne ned i saltet. Bag kartofler og grønsager 1 time ved 180 grader.
  4. Stil fadet på bordet og servér grønsager og kartofler med smør eller kryddersmør og stil en skål til skræller på bordet.
Velbekomme!
Opskrifter: Christine Bille Nielsen
Foto: Thomas Hergaard

Fisk
Det krydrede salt giver smag og holder samtidig på saftigheden i fisken, mens den bager.
Saltbagt fisk med kryddersalt
(4 personer)
Arbejdstid: 10 min.
Bagetid: 35 min.
Ikke fryse-egnet
Ingredienser:
1 bundt timian
1 bundt oregano
Sådan gør du:
  1. Tænd ovnen til 180 grader. Dup fisken tør indvendigt og udvendigt med køkkenrulle. Skær citronen i skiver og læg dem i ørredens bug.
  2. Hak timian og oregano og bland med saltet. Læg en tredjedel af saltet i et aflangt ovnfast fad. Læg fisken ovenpå og bred resten af saltet over fisken. Bag fisken i 35 min. Fjern saltet fra overfladen.
  3. Servér fisken hel, træk det øverste skind af og pil forsigtigt fiskekødet fra benene. Servér f.eks. med bagt selleri og dilddip, kogte kartofler og en skål sprød salat.
Velbekomme!
Opskrifter: Christine Bille Nielsen
Foto: Thomas Hergaard
Annonce

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge