Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

32 kg lettere: Ny stil til slanke Anja

Forandring Fryder
Mens 29-årige Anja blev klogere og klogere og skrev speciale på universitetet, blev hun desværre også tykkere og tykkere. Lige indtil hun en dag trak en streg i sandet og meldte sig hos Vægtkonsulenterne. Det er nu 15 måneder og 32,5 kg siden.

Mens 29-årige Anja Boisen sad og studerede, sneg kiloene sig på med stor hast. For med et fritidsjob i en fastfood-restaurant og meget lidt overskud til andet end studierne, var grønsager og sund mad eller for den sags skyld motion slet ikke på programmet.

 

Anja havde det dårligt med at være blevet så stor og lad og besluttede at droppe slik og is. Efter 2 uger havde hun tabt 2 kilo. Men i samme periode havde hendes tante tabt mange flere kilo, så Anja besluttede at følge i hendes fodspor og melde sig hos Vægtkonsulenterne i Esbjerg for at blive støttet og vejledt.

 

Selv om Anjas vægt nu er stabiliseret, går hun stadig til kontrolvejning hos Vægtkonsulenterne, for hun har brug for at blive holdt lidt i ørerne. En tur i fitnesscenteret er blevet en del af de daglige rutiner for den travle pige. Anja arbejder som projektansat på Billund Museum, og i fritiden er hun aktiv i politisk arbejde og er desuden med i "Sofieprojektet" i Esbjerg, hvor hun er mentor for unge mennesker, der trænger til voksenkontakt med andre end familien.

Annonce

 

Anja var frisk på en gang "Forandring fryder" og nød at blive forkælet en hel dag af eksperterne.

Opsætning i stedet for klipning

Anjas hår har en flot naturlig brun farve, og længden klæder hende – derfor skal hun hverken klippes eller farves. Maja fra Unique Hair laver i stedet en spændende opsætning for at give Anja et helt nyt look. Det tager ingen tid for Majas øvede hænder at lave den søde opsatte frisure.

 

Maja viser, hvordan man laver en skrå sideskilning, som starter ved det ene øjenbryn og slutter ud for næsen. Hun touperer håret let i nakken, så det fylder, inden hun fletter det hen bag det ene øre. Forhåret i den modsatte side fletter hun også lidt og samler herefter alt håret i en elastik. Spidserne formes til 6-8 bukler, som sættes fast med hårclips.

 

 

Som afslutning får Anjas øjenbryn en flot behandling. De plukkes og farves og giver nu ansigtet karakter.

Naturlig makeup

Anja får en rigtig luksusbehandling hos kosmetolog Connie Krøyer i Esbjerg. Først renser Connie ansigtet med rensecreme, herefter med skintonic, og hun slutter af med en dagcreme. Alle tre produkter indeholder C-vitamin, som er godt for huden. Derefter smører hun primer i hele ansigtet og på øjenlågene, for at makeuppen skal holde bedre. Connie arbejder med mineralprodukter fra Youngblood og deres "High Definition Mineral Foundation" børster hun ud i et jævnt lag på ansigtet og halspartiet.

 

På øjenlågene lægges først en lys skygge i øjenkrogen for at trække øjnene fra hinanden. Derefter lægges en mørk lilla skygge midt på låget, og en lidt lysere lilla lægges på øjenbenet. Det hele blandes blidt sammen. Allerøverst lige under øjenbrynene lægger Connie en hvid skygge for at løfte øjnene. Hun maler en smal streg med grå blyant fra øjenspidsen og 2/3 ind mod øjenkrogen langs vippekanten både foroven og forneden. Vipperne får sort mascara, og kindbenene børstes med en koralfarvet rouge. Læberne males op med en koralfarvet blyant, og læberne fyldes ud med gloss.

Superenkel kjole

Det er en smal sag at finde tøj til Anja, som i dag bruger str. 38 både foroven og forneden. Da vi passerer Zizzi, som har specialiseret sig i smart tøj til store piger, peger Anja derind og siger: – Her plejede jeg at købe tøj. Nu styrer vi direkte mod en af Esbjergs smarte tøjbutikker "Buksetrolden" på torvet, hvor stylisten vælger en superenkel kjole med et smart print til Anja.

 

De lange, slanke ben kommer til deres ret i et par sorte tights, og taljen markeres diskret af et smalt bælte. En koralfarvet angoracardigan giver sættet farve og lidt kant. Vi tager afsked med Anja efter en lang fotoseance i Hotel Britannias reception. – Det har jeg dog aldrig prøvet før, siger en storsmilende Anja om at arbejde som model. – Det har været dejligt.

 

Fra Hjemmet nr. 1/2013

Er du vores næste nye kvinde?

Er du vores næste nye kvinde? Har du også lyst til at få hjælp af eksperterne? Og er du villig til at lægge din nye, smarte stil i deres hænder? Så skriv et par ord eller send os en mail om dine problemer med at finde din stil til Forandring fryder, Hjemmet, Hellerupvej 51, 2900 Hellerup eller fagred@hjemmet.dk

 

Husk at skrive din adresse og telefonnummer, giv os din alder, højde og tøjstørrelse og vedlæg et portrætfoto + et foto i hel figur. Måske bliver du en af de heldige, der vinder en forkælelsesdag med Hjemmets eksperter.

 

VIGTIGT: Du skal selv skrive til os. Selv om det er utrolig sødt tænkt, kigger vi slet ikke på de kvinder, der bliver foreslået af mødre, veninder, døtre, sønner, mænd eller kærester. Vi er nemlig nødt til at være sikre på, at den, der sender ind, også har lyst til at optræde i Hjemmet.

Tekst: Birgit Kaarvig
Foto: Pia Burmølle Hansen
Publiceret: 12-12-2013
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri