Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Anne Marie fik en frisk fornyelse

Forandring Fryder
Anne Marie fra Grindsted skrev til Forandring fryder, at hun havde brug for vejledning for at forandre lidt på sit udseende. Vi mødte hende i Vejle, hvor frisør og makeupartist stod klar til at tage udfordringen op.

Den 54-årige Anne Marie Clemmensen er en ualmindelig lattermild pige, som ikke lader sig gå på af en smule modgang. Da hun for nylig mistede jobbet efter at have været klinikassistent i 15 år, fandt hun straks et andet job som tjener. Og den nye udfordring tager hun bare med et stort smil.

 

Anne Marie gør også meget for at være i harmoni – hun går til Qigong, som er "gymnastik for sjæl og helse", hvor der undervises i en cocktail af det bedste fra både yoga, gymnastik og tai-chi. Desuden løbetræner hun og cykler. Om vinteren hygger hun sig med håndarbejde, hvor hun både syr og strikker. Især de hjemmestrikkede sokker er populære hos børn og svigerbørn, som altid tigger om endnu et par. 

Annonce

Ny længde og ny farve

Det er umuligt at finde et eneste gråt hår i Anne Maries mellemblonde hår, men alligevel lysner Camilla fra salon Stub by Stub i Vejle håret med lyse striber. Hun farver desuden en fræk, mørk kant ved pandehåret, som hun klipper ultra-kort i den ene side og langt i den anden.

 

Camilla forklarer, at det lange pandehår godt kan få en til at se lidt træt ud, hvorimod det ultrakorte pandehår frisker op. Og vi må give hende ret. Anne-Marie ser adskillige år yngre ud med den nye frisure. For at give håret fylde klipper Camilla underhåret helt kort i siderne, så det øverste hår kan falde ud over. Og nakken klippes kort.

 

Som hårprodukt bruger hun Moroccan oil efter vasken. Inden hun styler håret med føntørrer og glattejern, bruger hun volumenspray, der sprayes ind i hovedbunden, og en stylingcreme, som giver hold på længderne.

Grønt er godt

Christina fra salon Stub by Stub i Vejle lægger makeuppen. Hun retter allerførst Anne Maries øjenbryn. Så giver hun huden fugt og som underlag for makeuppen en glowbase for at glatte ud. Herefter smører hun foundation i Anne Maries egen hudtone ud i ansigtet.

 

Hun arbejder makeuppen ind med fingrene for at få den til at se naturlig ud. Pletter og ujævnheder dækkes med concealer. Til sidst børstes let med pudder for at undgå, at huden skinner. Kindbenene males med rouge, og der lægges lidt highlight over kindbenene. Øjenlågene dækkes med en lys skygge. Og så kommer det magiske øjeblik: En grøn eyeliner lægges langs vippekanten foroven og forneden, og den fremhæver virkelig Anne Maries øjne.

 

Christina lægger en lys skygge i øjenkrogen og en mørk brun skygge yderst på øjenlåget i en trekant. Herefter kommer turen til den sorte mascara. Læberne fremhæves med en næsten naturfarvet læbestift, og på toppen lidt gloss for at give glans. Øjenbrynene males med brun farve for ikke at virke for hårde. Anne Marie bruger altid briller, så som prikken over i'et vælger vi et nyt bril-lestel i grønt fra Boss Orange fra Profil Optik.

Et afslappet sæt

Anne Marie er aktiv og sporty både på jobbet og i sin fritid, så det passer bedst til hende med et hverdagssæt, som er til at røre sig i. Valget falder på en løs tunika i råhvid med et smart sort/hvidt tryk. Den har koralfarvede kanter, så er par bukser i netop den farve fuldender sættet.

 

Det klæder Anne Marie med lidt farve på tøjet. For at understrege det afslappede suppleres sættet med et sort lædersmykke i en lang snøre. Vi fandt alle delene hos Zizzi i Vejle. Heldigvis har Anne Marie let til både smil og grin, for hun får brug for begge dele, da fotografen koster rundt med hende i timevis ved bredden af Vejle Å.

 

Anne Marie er godt tilfreds med sit nye udseende, og heldigvis bliver hun også godkendt af sin 18-årige datter, så vi må konstatere, at forandringen er en succes. 

 

Fra Hjemmet nr. 33/2012

Er du vores næste nye kvinde?

Er du vores næste nye kvinde? Har du også lyst til at få hjælp af eksperterne? Og er du villig til at lægge din nye, smarte stil i deres hænder? Så skriv et par ord eller send os en mail om dine problemer med at finde din stil til Forandring fryder, Hjemmet, Hellerupvej 51, 2900 Hellerup eller fagred@hjemmet.dk

 

Husk at skrive din adresse og telefonnummer, giv os din alder, højde og tøjstørrelse og vedlæg et portrætfoto + et foto i hel figur. Måske bliver du en af de heldige, der vinder en forkælelsesdag med Hjemmets eksperter.

 

VIGTIGT: Du skal selv skrive til os. Selv om det er utrolig sødt tænkt, kigger vi slet ikke på de kvinder, der bliver foreslået af mødre, veninder, døtre, sønner, mænd eller kærester. Vi er nemlig nødt til at være sikre på, at den, der sender ind, også har lyst til at optræde i Hjemmet.

Tekst: Birgit Kaarvig
Foto: Pia Burmølle Hansen
Publiceret: 27-06-2013
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge