Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Bettina fik ekstra glimt i øjet

Forandring Fryder
Bettina Madsen fra Randers har svært ved at finde sin stil og er træt af sit hår. Hun har længe haft lyst til en forandring og skrev omsider til Hjemmet. Og forandret – det blev hun!

Bettina Madsen på 48 år er alene med tre drenge på 14, 17 og 19 år. Til hverdag er hun pædagog i en SFO, så der er masser af børn i hendes liv og ikke så meget tid til at tænke på sig selv og udseendet. Ud over det faste arbejde har hun et lille bijob, som kun er for sjov: Hun passer baren i en bodega hveranden lørdag, og den tjans er hun rigtig glad for.

 

Fritiden bruges på børnene, og lidt zumba bliver der også tid til en gang om ugen. Bettina er desuden meget udendørs pga. sit job, for børn skal jo have masser af frisk luft. Bettina læser Hjemmet hver uge og har længe overvejet at melde sig til Forandring fryder. Nu fik hun det endelig gjort, og det blev en sjov og anderledes dag hos frisør, makeupartist og stylist.

Annonce

Håret skæres til

Joan fra 5th Avenue klipper ikke Bettinas hår, nej – hun skærer det i facon, så der kommer en masse små totter. De giver et friskt og troldeagtigt udseende. Bettinas korte hår er meget kraftigt, så der det for at få det under kontrol. Joan understreger Bettinas flotte kæbeparti ved at lade linjen fortsætte op i frisuren. I forvejen er håret farvet i flere nuancer, men Joan giver det hele en mørk bordeaux tone, som giver ro og understreger klipningen.

 

Joan arbejder med hårprodukter af god kvalitet fra Senscience og bruger en voks for at få Bettinas hår til at stritte lidt.

Ekstra vipper sættes på

 

Bettina har ikke særligt lange eller tætte øjenvipper fra naturens hånd, men det får Line fra 5th Avenue lavet om på! Hun limer kunstige øjenvippehår på ét ad gangen imellem Bettinas egne vipper, så det ser fuldstændigt naturligt ud. Behandlingen holder i flere uger.

 

Desuden får ansigtet en fugtmaske, og brynene rettes, inden hun går i gang med makeuppen. Først lægges en foundation i pudderform. Fordelen ved pulveret er, at det går i ét med huden og ikke bare lægger sig ovenpå. Kinder og hage får desuden solskinspudder for at give glød. Hele øjenlåget dækkes af en lys concealer for at hæve/løfte øjet. Der lægges eyeliner langs vippekanten både foroven og forneden.

 

Line vælger øjenskygger fra den lilla palet og lægger en mørklilla skygge i en trekant yderst på øjenlåget og i globelinjen. De nye, lange vipper får sort mascara, og kindbenene fremhæves med rouge. Læberne males op med en lipliner i brunrosa, og læberne fyldes ud med en klar lipgloss med pebermynte. Pebermynten skulle få læberne til at blive røde og større. "Hold da op, hvor er det flot – og meget naturligt" udbryder Bettina.

Et klædeligt sæt

Det gælder om at fremhæve Bettinas gode sider og skjule de mindre heldige. Derfor prøver hun adskillige sæt hos butik Louise i Randers. De passer hende alle, men der er ingen tvivl, da hun dukker frem fra prøverummet i den kakifarvede tunika med snøre i taljen: Den model klæder hende, så hun virker både højere og slankere. Helt løse tunikaer skjuler ganske vist figuren, men får samtidig Bettina til at virke lavere, så det er ikke et godt valg – mens løsningen med bindebåndet i taljen er genial til hende.

 

Tørklædet i halsen med det søde påfugleprint pepper sættet op, og et par rå bukser med mange lynlåse er en god baggrund for tunikaen. Der er bl.a. lynlåse nederst på buksebenene bagest – en flot detalje. Bettina er heldigvis rigtig godt tilfreds med sit nye udseende, da hun stiller op til den afsluttende fotografering, så det er ikke svært for hende at finde det store smil frem.

 

Fra Hjemmet nr. 05/2012

Er du vores næste nye kvinde?

Er du vores næste nye kvinde? Har du også lyst til at få hjælp af eksperterne? Og er du villig til at lægge din nye, smarte stil i deres hænder? Så skriv et par ord eller send os en mail om dine problemer med at finde din stil til Forandring fryder, Hjemmet, Hellerupvej 51, 2900 Hellerup eller fagred@hjemmet.dk

 

Husk at skrive din adresse og telefonnummer, giv os din alder, højde og tøjstørrelse og vedlæg et portrætfoto + et foto i hel figur. Måske bliver du en af de heldige, der vinder en forkælelsesdag med Hjemmets eksperter.

 

VIGTIGT: Du skal selv skrive til os. Selv om det er utrolig sødt tænkt, kigger vi slet ikke på de kvinder, der bliver foreslået af mødre, veninder, døtre, sønner, mænd eller kærester. Vi er nemlig nødt til at være sikre på, at den, der sender ind, også har lyst til at optræde i Hjemmet.

Tekst: Birgit Kaarvig
Foto: Pia Burmølle Hansen
Publiceret: 10-01-2013
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge