Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Festlig i farver

Forandring Fryder
68-årige Erna fra Odense lever et aktivt pensionistliv trods sin svære gigt. Tøj og frisure går hun ikke så højt op i, men som trofast læser af Hjemmet har hun fulgt med i Forandring fryder-serien og ønsket, at hun måtte blive en af de heldige, som fik en make-over. Og denne gang var det Ernas tur.

Selv om hænderne ikke er til så meget på grund af gigt, kan man jo sagtens hjælpe andre, mener Erna. Derfor er hun frivillig hos Ældre Sagen, hvor hun er besøgsven og følger ældre, når de skal til læge og på hospitalet. Erna er den lykkelige ejer af to islandske fårehunde, og den ene hund er ligeledes besøgsven på et plejehjem, hvor den gør stor lykke.

 

Erna og hendes mand har 14 børnebørn og 2 oldebørn og bor på samme landejendom som det ene barn, så det er ikke familie, de mangler. Bier er Ernas interesse. Hun passer sine bistader og sælger honningen i Brugsen – hvis det er et godt år. Vejret afgør honningmængden, så sidste år, da det regnede uafbrudt hele foråret og en del af sommeren, var virkelig et sløjt år. Erna håber derfor på et tørt og solrigt forår med mange blomster til de sultne bier.

Annonce

 

Da Erna var yngre, var hun overvægtig, og hun har aldrig rigtig fundet sin stil, selv om hun for længst har tabt de overflødige kilo. Hun var derfor fuldstændig frisk på en forandring og både frisør, make- upartist og stylist fik helt frie hænder.

Klipning gør yngre

Sanne fra frisør Dina Stenderup i Odense er vild med Ernas lyse, grå hårfarve. Underhåret er mørkt, og da Sanne klipper håret op i nakken for at give fylde og facon, kommer den smarte, mørke hårkant til syne. Det er den slags, man normalt betaler mange penge for. Sanne fremhæver den naturlige hårfarve ved at lægge mørke, grå refleksstriber ind. Det giver mere spil og liv i håret.

 

Ved at klippe forhåret kort løfter Sanne hele ansigtet, så Erna ser adskillige år yngre ud efter klipningen. Det er en praktisk frisure, som kun kræver føntørring for at sidde godt. Erna nikker tilfreds, da hun ser det færdige resultat med den flotte, fyldige nakke.

God bund under makeuppen

Mie fra Matas i Kongensgade 56 i Odense gør rigtig meget ud af at lægge en god bund inden makeuppen, og hun udvælger de bedste produkter fra forskellige makeupserier. Først renses huden med en rensecreme fra Dior, herefter får ansigtshuden antirynkecreme fra Estée Lauder. Omkring øjnene får huden øjencreme.

 

Læberne får læbecreme, og næse og kinder får en porereducerende creme. Herefter er huden forberedt til selve makeuppen. Hele ansigtet dækkes let af foundation lagt på med en pensel. For at give ansigtet glød duppes let med solskinspudder på kindben, pande, næse og hage. Øjnene må gerne syne større, så Mie lægger en lys skygge på hele øjenlåget og helt op over øjenbenet og derefter en mørk skygge som en trekant halvt ind på øjenlåget.

 

Man kan tydeligt se forskellen, da Mie har malet det ene øje. – Hold da op! er Ernas kommentar. Mie lægger eyeliner langs vippekanten foroven og forneden, vipperne får sort mascara, og brynene tegnes op med en brun blyant. På læberne bruger Mie en mørk rosa læbestift fra Clarins. Den diskrete makeup får Erna til at se adskillige år yngre ud, og det er hun godt tilfreds med.

Farver giver et løft

Nu mangler Erna bare at få noget nyt tøj. Hun har lidt buler på maven, og overarmene er ikke helt, hvad de har været, så valget falder på en transparent tunika med lange ærmer i et skønt koralfarvet mønster. Tunikaen skjuler alle de ømme punkter, og farverne fremhæver Ernas bedste sider. Et stort snoet tørklæde i halsen giver yderligere farve til ansigtet.

 

Erna siger selv, at dagen har fået hende til at tænke mere over, hvad tøj kan gøre for hende. Da Erna ikke er så høj, og da hun pga. en hofteoperation ikke kan gå i sko med hæle, er et par stumpebukser i lys cremefarvet sagen. De får hende til at se lille og fiks ud – og det er præcis, hvad hun er.

 

Fra Hjemmet nr. 17/2012

Er du vores næste nye kvinde?

Er du vores næste nye kvinde? Har du også lyst til at få hjælp af eksperterne? Og er du villig til at lægge din nye, smarte stil i deres hænder? Så skriv et par ord eller send os en mail om dine problemer med at finde din stil til Forandring fryder, Hjemmet, Hellerupvej 51, 2900 Hellerup eller fagred@hjemmet.dk

 

Husk at skrive din adresse og telefonnummer, giv os din alder, højde og tøjstørrelse og vedlæg et portrætfoto + et foto i hel figur. Måske bliver du en af de heldige, der vinder en forkælelsesdag med Hjemmets eksperter.

 

VIGTIGT: Du skal selv skrive til os. Selv om det er utrolig sødt tænkt, kigger vi slet ikke på de kvinder, der bliver foreslået af mødre, veninder, døtre, sønner, mænd eller kærester. Vi er nemlig nødt til at være sikre på, at den, der sender ind, også har lyst til at optræde i Hjemmet.

Tekst: Birgit Kaarvig
Foto: Pia Burmølle Hansen
Publiceret: 04-04-2013
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri