Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Lena fik strit og striber

Forandring Fryder
Lena fra Hesselager på Fyn er en trofast læser af Hjemmet og har længe drømt om at blive forkælet af Forandring fryder-teamet. Vi lokkede Lena til Nyborg, hvor eksperterne stod klar. Se, hvor flot den 55-årige model endte med at blive.

Til hverdag står den på praktisk påklædning og næsten ingen makeup, for med et job som pædagog i en børnehave er det ikke hår og tøj, Lena Larsen går mest op i. Derimod bruger hun meget tid på sine tre voksne børn og tre børnebørn, ligesom hun og manden ofte ruller campingvognen til Lundeborg, hvor de nyder udsigten over havet.

 

Lena er i det hele taget en aktiv pige, der danser zumba og trækker i løbetøjet tre gange om ugen. Hun er også aktiv i lokalmiljøet, hvor hun bl.a. arbejder i folkekøkkenet og idrætsforeningen. Og når der er festlige sammenkomster, holder Lena af at lege med ordene og skrive festsange.

Strit og striber


Tine fra salon Nifty i Nyborg klipper en smart korthårsfrisure på Lena. Hun tynder gevaldigt ud i det kraftige hår, og længden i nakken ryger sig en tur.

Annonce

 

Tine fra salon Nifty i Nyborg beslutter at klippe Lenas hår, så længden i nakken forsvinder, og fylden i stedet kommer op på baghovedet. Lena har meget kraftigt hår, så Tine tynder ud i det, så frisuren ikke virker for kompakt. Pandehåret klipper hun asymmetrisk, så det er langt i den ene side og helt strittende kort i den anden.

 

Lenas hår er naturligt gråt, så Tine vælger at lægge striber i håret i stedet for en helfarvning – mørke striber omkring de lyse områder i håret og lyse omkring de mørke områder. Resultatet er utrolig flot og virker helt naturligt. Tine slutter af med at rette og farve Lenas øjenbryn, så de matcher den mørkere hårfarve.

Glød i kinderne


Laila fra Matas i Nyborg giver Lena kulør med en flot makeup baseret på grønne øjenskygger. Når man, som Lena, bruger briller og desuden har tunge øjenlåg, skal makeuppen afpasses efter det.

 

Laila fra Matas i Nyborg står for makeuppen. Hun starter med at give Lenas ansigt fugt og derefter foundation for at gøre hudtonen ensartet. De mørke områder omkring øjnene dækkes med concealer, hvorefter hun børster huden let med transparent pudder.

 

Med en sort øjenblyant tegner Laila langs vippekanten forneden, så vipperne ser længere ud. Oppe under øjenbrynene lægger hun en helt lys øjenskygge, så brynene løftes. Yderst på øjenlåget og i globelinjen får Lena en mørkegrøn skygge. Laila tegner også en skygge langs vippekanten forneden fra øjenspidsen og halvt ind mod øjenkrogen.

 

Derefter får Lena glød i kinderne med en varm rouge. Vipperne får først en omgang med hvid mascara, der giver fylde, og derefter sort mascara i to omgange. For at gøre læbestiften mere holdbar, maler Laila først hele læben med en læbeblyant, inden hun slutter af med en mørk orange læbestift. Alle produkter er fra Lancôme.

Sej i silke

 

Lena er i gang med et vægttab, og det går stille og roligt den rigtige vej. Men hun ønsker ikke at vise maven frem i stramtsiddende tøj. Stylisten går derfor på jagt efter løse overdele og falder for en stor, løs silketunika i et firkantet snit af mærket Claire, der er som skabt til Lenas figur. Den skjuler fuldstændig mave og talje, men er samtidig stram nok til, at man kan fornemme Lenas smalle hofter og lange, slanke lår. Sommeren er nær, så et par lyse stumpebukser med mange gode detaljer af mærket C-RO passer perfekt under tunikaen.

 

Det er en glad og tilfreds Lena, vi tager afsked med efter den afsluttende fotografering, som finder sted i Blomsterværkstedet Tine P i Nyborg. Her er rigtig koldt, som blomsterne bedst kan lide det, så stakkels Lena fryser tappert i den tynde silke. Jo, det er hårdt at være model!

 

Fra Hjemmet nr. 18/2013

 

 

Er du vores næste nye kvinde?

Har du også lyst til at få hjælp af eksperterne? Og er du villig til at lægge din nye, smarte stil i deres hænder? Så skriv et par ord eller send os en mail om dine problemer til:

 

Forandring Fryder, Hjemmet,
Hellerupvej 51, 2900 Hellerup
eller red@hjemmet.dk

 

Husk at skrive din adresse og dit mobilnummer, giv os din alder, højde og tøjstørrelse og vedlæg et portrætfoto + et foto i hel figur. Måske bliver du en af de heldige, der vinder en forkælelsesdag med Hjemmets eksperter.

 

Tekst: Birgit Kaarvig
Foto: Pia Burmølle Hansen
Publiceret: 20-09-2015
Pin it

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge