Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Modige Karin fik strithår og helt ny stil

Forandring Fryder
41-årige Karin fra Toftlund skrev til Forandring fryder, at hun gerne ville have nyt hår, et par gode makeupråd og en anden tøjstil. Og hun fik, hvad hun bad om: tofarvet strithår, smokey eyes og en lækker kjole. Det blev en forandring, alle kan få øje på.

En tur på 50-100 km på racercyklen efter endt arbejdsdag regner Karin de Place fra Toftlund nær Kolding ikke for noget. Hun er medlem af en cykelklub og cykelrytter i fritiden. Så det er ikke så mærkeligt, at Karin er en flot, slank kvinde. Havearbejde er Karins anden store interesse, og den passion skal hun nok få levet ud hen over sommeren, da hun for nylig har overtaget et hus med en ret forsømt have.

 

Karin er mor til tre, den ældste på 20 år er flyttet hjemmefra, men de to små på 10 og 13 år bor naturligvis hjemme, så der er nok at se til for Karin, der også passer sit arbejde som social- og sundhedsassistent i hjemmeplejen.

Nem to i én-frisure


Louise fra Hair Construction i Kolding får frie hænder til at gøre, hvad hun vil, med Karins hår. Hun laver en fantastisk klipning, hvor håret kan sidde på to måder – enten med glat pandehår eller stort og pjusket med "hanekam".

Annonce

 

Vi møder Karin hos Hair Construction i Kolding, hvor Louise har en idé til en frisure, som forandrer Karin helt. Hun skærer og klipper håret kort i siderne og i nakken, men lader al længden blive på toppen. Det korte underhår farves meget mørkt i en kølig nuance, mens det lange hår på toppen farves lyst. Louise tilpasser farvningen, så nuancerne får størst mulig effekt, både når frisuren sættes med pandehår, og når hun roder håret sammen til en diskret hanekam.

 

Det er to meget forskellige frisurer, Karin får ud af én klipning – en frisure til hverdag og en frisure til fest – og begge er enkle og nemme at sætte. – Jeg er helt vild med det, siger Karin, selv om hun som en af de få begrænsninger på forhånd havde sagt, at hun ikke ville have håret farvet sort.

Blågrå palet fremhæver øjnene


Det er også Louise, der tager sig af makeuppen. Hun bruger blågrå øjenskygger til at fremhæve Karins blå øjne.

 

Louise fra Hair Construction fortsætter med også at lægge makeuppen. Først retter og farver hun Karins øjenbryn, og det giver straks ansigtet meget karakter. Derefter børster hun mineralpudder på Karins ansigt for at give det en ensartet hudtone. Det er især øjnene, hun koncentrerer sig om, og hun vælger en palet af blågrå nuancer. Først en lys skygge i øjenhulen og oppe under brynene. Derefter en mørk blå skygge yderst på øjenlåget.

 

Med en blå øjenblyant tegner hun helt tæt op til vipperne både foroven og forneden fra øjenspidsen og halvt ind mod øjenhulen. Herefter tones det hele sammen for at give "smokey eyes"-effekt. Vipperne får sort mascara, og læberne males med en lys rosa gloss.

Flot kjole til buksepigen

Karin ender altid med at købe tøj i gråt eller sort, og hun går altid i bukser. Men hun har et stort ønske om at få en mere farvestrålende garderobe, og stylisten finder et godt udvalg i farvestrålende pink og klare blå nuancer samt en enkel tværstribet kjole i pastelfarver med limegrøn som effektfarve. Alle farverne klæder Karin rigtig godt, og dem skal hun gå efter i fremtiden.

 

Men selv om farverne ikke er så markante, falder valget på den pastelfarvede kjole, fordi faconen er helt rigtig. Kjolen fremhæver Karins figur på bedste vis, og hun føler sig rigtig godt tilpas i den. Kjolen kan både bruges med strømper til og med stramme, sorte jeans. En læderhalskæde med flere rækker i pastelfarver, der passer til kjolen, og et langt halssmykke med en kæmpetand fremhæver den enkle kjole.

 

Karin er spændt på, hvad kollegaerne vil sige, når hun møder på arbejde. De var alle målløse over, at hun turde melde sig. Men Karins mod er blevet belønnet med en sjov dag og et helt nyt udseende.  

 

Er du vores næste nye kvinde?

Har du også lyst til at få hjælp af eksperterne? Og er du villig til at lægge din nye, smarte stil i deres hænder? Så skriv et par ord eller send os en mail om dine problemer til:

 

Forandring Fryder, Hjemmet,
Hellerupvej 51, 2900 Hellerup
eller red@hjemmet.dk

 

Husk at skrive din adresse og dit mobilnummer, giv os din alder, højde og tøjstørrelse og vedlæg et portrætfoto + et foto i hel figur. Måske bliver du en af de heldige, der vinder en forkælelsesdag med Hjemmets eksperter.

 

Tekst: Birgit Kaarvig
Foto: Pia Burmølle Hansen
Publiceret: 04-10-2015
Pin it

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge