En opmuntring til Anna
Hanne Ager er fuld af beundring for Anna Trankjær og hendes sociale engagement. Derfor skrev Hanne og indstillede Anna til Hjemmets julekurv.
”Anna har hele sit liv tænkt på andre før sig selv. Hun har altid fundet tid til at være noget for ”de svage” i samfundet. Nu er Anna blevet ramt af brystkræft og er for tiden i en hård behandling. Hun har virkelig brug for en opmuntring. Og hun fortjener det, om nogen,” skrev Hanne Ager.
Hjemmets redaktion er enig, og vi tog til Ulfborg med blomster og gavecheck til Anna Trankjær.
”Har du overskud og ledige hænder, så kan du være med til at skabe samvær og glæde for andre.” Sådan lød budskabet i den annonce i marts 2009, der blev begyndelsen til et godt venskab mellem Anna Trankjær, 72 år og Hanne Ager, 64 år. Nu sidder de to, som så mange gange før, omkring kaffebordet i Annas hyggelige hus i Ulfborg.
Det var Anna Trankjær, der stod bag annoncen. Hun var blevet ringet op af sygeplejersken på plejehjemmet, Ulfborg Aktiv Center: De ældre kunne godt bruge en hjælpende hånd, lød det fra sygeplejersken. Anna tog sagen i egen hånd, satte en annonce i avisen og efterlyste frivillige til plejehjemmet. Hanne Ager så annoncen, og hun var en af de første, der meldte sig som frivillig for beboerne på hjemmet.
Det var ikke tilfældigt, at sygeplejersken ringede til Anna for at få hjælp og ideer til, hvordan man kan gøre lidt ekstra for de ældre. Anna Trankjær er kendt for altid at have øje for de, der har brug for hjælp, og så er hun kendt for at gøre noget ved tingene. I 21 år sad Anna i kommunalbestyrelsen i Ulfborg-Vemb Kommune, og ingen var i tvivl om, at hendes hjerte bankede varmt for de svageste.
Anna Trankjær stiftede foreningen Beboernes Venner, og nu er de en gruppe frivillige, der går ture med de ældre, synger for dem, snakker, læser højt og bager med dem. De ældre ser frem til besøgene, og Anna får hele tiden nye ideer.
- Anna har været hjemmehjælper i mange år, og hun kender alle i Ulfborg. Hun kender altid lige en, der spiller harmonika, eller en der kan køre hestevogn, fortæller Hanne.
- Ja, jeg går og tænker, og så skal jeg jo af med alle mine ideer. Og jeg er god til at pudse opgaver på andre. Jeg føler mig faktisk lidt som en arbejdsgiver, siger Anna med et lunt smil.
- Det betyder jo ikke noget for mig at bruge nogle få timer om ugen på at glæde de ældre, afgør hun.
Læs resten af artiklen i denne uges Hjemmet (nr. 48, 2011)