– Uhm, Bedstes boller!
Mille på 11 år sender et langt sultent blik efter bagepladen med de lysebrune, nybagte boller i køkkenet. Hun har røde kinder efter cykelturen fra skolen og hen til sin Bedste, der også hedder Ketty Bundgaard og bor i et rækkehus i vestjyske Agerbæk. Herfra bager Ketty læssevis af boller, som hun gavmildt deler ud af.
– I morges var jeg lige inde og se til min nabo på 92 år, der var kommet hjem fra sygehuset. Jeg havde et par boller med til ham, og nej, hvor blev han glad.
Børnebørn og naboer er ikke de eneste, der nyder godt af 65-årige Kettys evner i et køkken. Også beboerne på det lokale plejehjem smager på de gode sager, når Ketty en gang om året laver stegt flæsk og kålrabi til dem.
– De får ikke gammeldags mad til daglig, og de elsker det. De spiser, så fedtet driver ned ad hagen på dem, ler hun.
Kettys køkken og stue bliver også indhyllet i duften af mad, når hun i november laver stegt flæsk og persillesovs til 25 jægere, hvoraf hendes søn Knud på 46 år og barnebarnet Jannik på 21 år er med.
– Det er dejligt at kunne aflevere mad, man selv har lavet, og det er blevet en tradition. Jeg har ondt i otte dage bagefter, men det tager jeg med. Det er i hvert fald bedre end at sidde henne i sofaen og have ondt af sig selv, lyder det med eftertryk fra Ketty.
At leve med smerter er ikke noget nyt for Ketty, der er tidligere gårdmandskone, kogekone og fabriksarbejder. For 22 år siden havde hun fuldt tryk på arbejdslivet og hendes uger sneg sig gerne op på 70-80 timer.
– Mit arbejde var mit ét og alt, men efterhånden var det svært for mig at arbejde på grund af slidgigten i min venstre hofte, fortæller Ketty, der siden blev opereret fem gange.
Og lige lidt hjalp det på gener og smerter. Lægerne mente heller ikke, at det ville hjælpe Ketty at få indopereret en ny hofte. Til sidst var den eneste udvej en førtidspension som 43-årig.
– Det var meget svært at acceptere, at jeg ikke kunne have et arbejde mere. Vi er ud af en familie, der arbejder, siger hun og får tårer i øjnene.
Ketty lukkede sig inde i huset, hvor hun boede sammen med sin daværende mand, Evald. Lysten til at komme ud var meget lille. Men så bankede byens tidligere købmandskone Inga på døren
Læs resten af Kettys historie i denne uges Hjemmet (46/2011)