Kaffemaskinen knurrer og bobler i Ruth Fuglsangs køkken i hendes rækkehus i Almind ved Kolding.
– Skal jeg tage kaffen, mor, spørger hendes søn, 41-årige Brian Fuglsang Jørgensen.
Hans mor ler afvæbnende og rejser sig hurtigt for at hælde den sorte drik på en termokande. Ruth behøver ikke Brians hjælp mere, men sådan så situationen mildest talt ikke ud for ni år siden. Dengang boede Ruth i Ræhr i Nordjylland, hvor hun arbejdede som pædagogisk konsulent i den kommunale dagpleje. En dag faldt hun forover og nede på alle fire, da hun kom hjem fra arbejde.
– Jeg kunne lige kravle hen til sofaen. Og imens tænkte jeg ved mig selv: „Hvad skete der lige der?“ fortæller Ruth, der i dag er 64 år. Hun kom til læge nogle dage efter og blev straks sygemeldt. Hun var ekstremt træt, havde svært ved at huske, tabte sig og havde mange smerter i kroppen.
– Jeg havde det helt forfærdeligt. Det er svært at beskrive, siger Ruth, der boede alene efter sin skilsmisse. Til hendes held kom hendes børn, Brian og Betina, på besøg hos hende – og var der på skift i flere dage ad gangen.
– Vi kunne se, at den var helt gal med min mor, så vi var nødt til at være hos hende, siger Brian, der tog fri fra arbejde for at hjælpe Ruth med hverdagens gøremål. Han kørte hende også til lægen, som ville indlægge hende på psykiatrisk afdeling.
– Det modsatte jeg mig. Min søster er maniodepressiv, så jeg ved, hvordan mennesker med psykisk sygdom kan opføre sig. Selvom mit sygdomsbillede var meget komplekst, var der ingen sammenhæng med mig, slår hun fast. Både Ruth selv og hendes børn følte sig magtesløse.
– Jeg kan huske, at du stod og græd, mens du skrællede kartofler. Jeg spurgte ikke til det, men tænkte, at du var dybt ulykkelig. Det var hårdt, siger Ruth og ser på sin søn. Han husker ikke selv episoden, men siger:
– Det var ikke sjovt at se dig så syg. Og jeg kunne heller ikke blive ved med at tage fri fra arbejde, siger Brian, der på det tidspunkt boede i Bramdrupdam i Kolding med sin kæreste, Mette.
– Jeg talte med Mette om mulighederne, og vi blev enige om, at vi ville tage mor hjem til os, siger han og kigger over på 37-årige Mette Uhd, der også sidder med ved køkkenbordet.
– For mig var det, vi gjorde, en selvfølge. Ruth var syg og havde brug for os. Vi skal hjælpe hinanden, siger Mette med eftertryk og får et kærligt klap på armen af sin svigermor. Den 6. oktober 2002 lavede Brian Ruths Ford Mondeo om til en sygetransport med madras og sengetøj. Ruth lå bag i bilen, mens Brian kørte den tre timer lange tur gennem Jylland.
Læs resten af artiklen i denne uges Hjemmet nr. 2, 2012