Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Kriminovelle: For døve øren

Noveller
Berit Bøg var grundigt træt af sin aldrende ægtemand, bare synet af ham gjorde hende utilpas. Men hun var nødt til at holde ud af hensyn til arven. Skilsmisse var udelukket på grund af ægtepagten, men et krydstogtskib indbød til andre muligheder...

Berit Bøg sukkede tungt, da hun sad i den lille pianobar på syvende dæk. Hun havde fundet det lille åndehul allerede første aften om bord og var blevet stamgæst. Mage til tjener havde hun aldrig oplevet. Bare Berit viste sig i baren, dukkede hendes favoritdrink op foran hende. Nu var hun langt nede i sin anden „Blue Hawaian", og klokken var ikke engang 12. Men spillede det nogen rolle?

 

Hun var trods alt på krydstogt i Caribien, og hun skulle igennem dagen – lange timer sammen med sin mand, finansmagnaten Gudmund Harram – så hun trængte til alle stimulanser. Hun angrede bittert, at hun havde giftet sig med denne mand, som hun faktisk ikke kunne udstå.

 

Ganske vist havde hun følt et øjebliks svaghed for den engang så mægtige mand, der havde været svækket af sygdom, men den væsentligste grund til, at hun havde indgået ægteskab med den 52 år ældre Gudmund, var tanken om den nært forestående arv. Tre år senere konstaterede hun, at han var i sit livs bedste form, og dermed var hun milevidt fra sin belønning.

Annonce

 

Den svaghed, hun engang havde følt for ham, var for længst forsvundet. Det samme var alle hendes venner. De havde gennemskuet hende og taget afstand fra hende. Hun kunne heller ikke lade sig skille, for så fik hun ikke en krone af hans store formue.

 

* * *

 

Berit Bøg havde opdaget, at alkohol bedøvede godt og i tilgift hjalp hende igennem de obligatoriske timer med manden, hun var kommet til at hade. Det var umuligt at føre en fornuftig samtale med ham, eftersom han nægtede at bruge sit høreapparat. Når de endelig var sammen, ville han bare hygge sig, og det magtede hun ikke uden at være godt forberedt.

 

I dag vidste hun, at hun ikke kunne undgå at møde ham. Han havde lagt en besked til hende på natbordet om at mødes på dæk seks kl. 12.30. Hun havde intet valg. Berit tømte den tredje drink og forlod baren.

 

* * *

 

Gudmund Harram kastede et blik på Rolex-uret, mens han rank og med raske skridt gik langs styrbord side af det store krydstogtskib. Solen skinnede og gjorde ham godt. Han havde regnet ud, at en runde om bord på skibet udgjorde 834 meter, og hvis han gik tre runder fire gange om dagen, blev det til hans sædvanlige spadseretur derhjemme.

 

At en mand på næsten 81 gik 70 km om ugen var imponerende. Det vidste han godt. Gudmund smilede for sig selv og tænkte tilbage på sit sidste lægebesøg. Doktor Grant stirrede vantro på resultatet af prøverne og mumlede om et mirakel. – Nej, ikke et mirakel, svarede Gudmund. – Bare motion og kærlighed. Kærlighed og motion er alt, hvad der skal til.

 

Tre år tidligere havde han været døden nær af kræft, og lægen havde givet ham fem måneder tilbage at leve i. Men det var, før Berit Bøg kom ind i hans liv. Gudmund smilede ved tanken om, hvordan der var blevet vendt op og ned på hans tilværelse.

 

Da døtrene havde hørt diagnosen – og prognosen – var de i et anfald af hyklerisk „datterkærlighed" dukket op hos ham, medbringende en ung sygeplejerske. Mens krokodilletårerne løb, havde de sagt til Gudmund, at han måtte tage den med ro den sidste tid.

 

Berit Bøg havde stor erfaring med at passe syge, så han var i gode hænder. Hvor havde de dog haft ret, de to egoistiske kvinder. Aldrig havde han været i bedre, mere livgivende hænder. Hele hendes væsen var som skabt for ham, og efter kun en uge faldt han pladask for hende.

 

Han havde ganske vist måttet bruge måneder på at overtale hende, men omsider gav hun efter og sagde ja til hans frieri.

 

* * *

 

Gudmund var ingen naiv, gammel mand. I sit lange liv som enkemand havde han ofte oplevet lykkeriddere – af begge køn. To af dem var allerede indlemmet i familien og gik under betegnelsen svigersønner. Men Berit Bøg var ikke ude efter hurtig rigdom. Det var han overbevist om.

 

Hun fremstod for ham som den rene engel. I begyndelsen havde hun pænt takket nej til alle gaverne, han prøvede at forære hende. Og hvis hun kun var ude efter hans penge, hvorfor havde hun så insisteret på, at der blev formuleret en ægtepagt? Som udgangspunkt var han imod den slags påfund, et ægteskab skulle vare livet ud. Men hun var urokkelig på dette punkt.

 

Imidlertid var hun, til Gudmunds store glæde, omsider gået med til at stå som hovedarving til familieformuen. Så slap han for at give sine døtre og svigersønner mere end højst nødvendigt. Berit Bøg var den ægte vare, og han var sikker på, at kærligheden til hende havde gjort ham rask.

 

Men med førligheden vendte også hans iboende trang til at arbejde tilbage, og han vidste godt, han havde forsømt hende groft; hun var blevet indsluttet og mut. Ja nogle gange direkte fjendtlig over for ham. Derfor havde han insisteret på, at de tog på krydstogt. Han ville muntre hende op og forsøge at vinde hende tilbage.

 

Men planen var slået fejl. Han havde knap set hende om bord. Hun sov til langt ud på dagen, mens han stod tidligt op. Han gik lange ture på dækket, mens hun lumrede i en bar. Han fulgte sine egne måltidsrutiner, mens hun foretrak at sidde sammen med de andre passagerer, og allerhelst som gæst ved kaptajnens bord.

 

Men det værste var alligevel, at hun først kom ned i kahytten langt ud på morgenen. Han indså, at hun var ung og kunne lide at danse, men han havde alligevel håbet, at hun ville tilbringe lidt tid sammen med ham i kahytten. I nat var hun først dukket op, efter han var gået ud på sin første spadseretur. Han havde derfor lagt en seddel, hvor han indtrængende bad om at se hende 12.30 nu i dag.

 

* * *

 

Berit Bøg så Gudmunds slanke krop stå bøjet over rælingen, da hun kom ud på dæk seks. Han var netop færdig med sin spadseretur. – Hej, Gudmund, sagde hun og smilede. – Du er sandelig frisk. Søluften ser ud til at gøre dig godt. Hvad ville du tale

med mig om? Du er vel ikke blevet dårlig igen?

 

Gudmund vendte sig og så på den smukke skikkelse. Han vidste, det ville blive vanskeligt, men han vidste også, at der ikke var nogen vej udenom. Han trak vejret dybt et par gange. – Berit, sagde han. – I tre år har du beriget mit liv på en måde, man ikke kan sætte ord på. Du har givet en gammel mand smag for kærligheden igen og givet ham noget at leve for. Jeg er overbevist om, at det er dig, der har helbredt mig for kræften. Det er jeg dig evigt taknemmelig for. Men du har det ikke godt, og det bedrøver mig. Jeg har derfor bestemt mig for at lade dig gå. Jeg giver dig friheden og ungdommen tilbage!

 

– Hvad mener du? svarede Berit. – Hvor skal jeg gå hen? Min plads er da hos dig. – Lad mig tale ud. Jeg har haft et godt liv. Du er ung og skal ikke spilde mere tid på mig. Når vi kommer tilbage til Oslo, tager jeg kontakt til min advokat og får afsluttet vores ægteskab. Jeg var egoistisk og narrede dig faktisk til at gifte dig med mig.

 

– Nej, Gudmund, det var mig, der ville have dig. – Vi ved begge to, at det ikke er sandt. Du har allerede ofret år nok på mig, men nu er det forbi. Og selv om vi har en ægtepagt, skal dit offer ikke være forgæves. Jeg tænkte, at et beløb, der svarer til de seks første måneder, hvor du passede mig, kunne være en god kompensation og give dig en ny start på livet. Og så skal jeg selvfølgelig skrive dig en god anbefaling, så du kan få nyt arbejde som sygeplejerske.

 

– Gudmund, det mener du ikke? – Jo, jeg gør. Jeg ved, jeg altid vil savne dig. Men jeg håber, du får et godt liv. Så vendte han sig om og gik.

 

* * *

 

Berit Bøg stod som lammet. Det havde hun ikke regnet med. Pokkers! Den gamle mand havde læst hende som en åben bog. Hvorfor havde hun ikke vist ham mere opmærksomhed? Så var hun næppe blevet spist af med lurvede 200.000, men havde

fået en klækkelig bid af hans formue på over 200 millioner.

 

Modløsheden fyldte hende. Hun vendte tilbage til pianobaren og kom tjeneren i forkøbet ved at bestille en dobbelt whisky. Tre drinks og to timer senere, vidste hun, hvad hun skulle gøre.

 

* * *

 

Præcis klokken 05.35 næste morgen ringede vækkeuret. Berit konstaterede, at Gudmund allerede var gået. Hun klædte sig hurtigt på og gik op på dæk seks. Dækket var, som resten af skibet, helt øde. Det lignede et spøgelsesskib, og Berit følte uhyggen krybe ind over sig.

 

Hun fandt det planlagte gemmested bag redningsbådene. Berit sad musestille og ventede. Hun så ægtemanden skridte ud, først en runde, så en til, og så endnu en. 20 minutter senere hev Gudmund efter vejret, og hun så, at han gik over mod rælingen lige ved hendes gemmested.

 

Lidt efter stod han bøjet over rælingen. Hun syntes, han virkede træt, og med en kraftanstrengelse skød hun øjeblikkets ømhed fra sig og skred til handling. Som et lyn løb hun over til Gudmund og skubbede ham i ryggen. Mere skulle der ikke til. Gudmund Harram faldt ud over rælingen og landede med et kæmpeplask i havet.

 

Hun så den magre skikkelse kæmpe i vandskorpen, så blev alt stille og skikkelsen forsvandt. Berit blev stående på dækket et stykke tid. Hjertet hamrede som en trommehvirvel, og hun følte en ukendt rædsel. Når loddet er kastet, er der ingen vej tilbage, tænkte hun og satte anden del af planen i værk.

 

– Hjælp! råbte hun så højt, hun kunne, og gik en runde på skibet. Denne gang for at blive set af så mange som muligt. 10 minutter senere blev hun bønhørt.

 

* * *

 

Kriminalassistent Sven Olafson var irriteret og mere plaget af jetlag, end han brød sig om. Mod sin vilje var han blevet sendt til Florida for at bistå det amerikanske politi i forsøget på at opklare den kendte millionærs forsvinden. Sagen virkede oplagt. En gammel mand var faldet over bord en tidlig morgen og var druknet.

 

Den erfarne politimand var i færd med at afslutte sagen som en ikke-sag. Men det var før, han havde talt med enken. Da han så ind i de dybblå øjne på den unge kvinde, en enke, der var god for adskillige millioner, vidste han straks, hvad der var sket.

 

Den unge kvinde virkede opløst af sorg, men et langt liv i politiet havde lært Olafson at gå bag om det, der i første omgang virkede oplagt. Hun er så skyldig, som man kan blive, tænkte han, men der er ikke skygge af bevis. Ingen havde hørt noget den morgen, det var sket, langt mindre set noget.

 

Liget var endnu ikke fundet og ville måske aldrig dukke op. Min eneste mulighed er at lokke hende på glatis, tænkte han og gik til angreb: – Jeg forstår godt, at du er udmattet, men kan du forklare mig en gang til, hvad der skete sidst, du så din mand? spurgte han den smukke kvinde.

 

Berit Bøg sukkede højt: – Hvor mange gange skal jeg forklare dig det? Hver morgen gik min mand en lang tur inden morgenmaden. Nogle gange gik jeg med, andre ikke. Denne morgen vågnede jeg tidligt og gik med ham. Vi havde en pragtfuld morgenstund. Hele skibet var som forladt, og der var kun os i hele verden. Gudmund købte krydstogtet til os som en slags forsinket bryllupsrejse, og denne morgen talte vi om, hvor godt vi havde det sammen. Så skulle jeg ned i kahytten og hente en trøje, det var lidt køligt, og netop som jeg kom tilbage, så jeg, at han faldt over bord. Det var frygteligt...

 

Berit gemte ansigtet i hænderne og hulkede stille. – Jeg kan forstå, at I ikke var sammen hele tiden om bord. Du sad tit alene i baren og fik en drink?

 

– Ja, Gudmund brød sig ikke om, at jeg var i kahytten, når han arbejdede, og han arbejdede meget om bord. Så sad jeg hver formiddag og hyggede mig med musik og et par drinks. Gudmund lovede, at han ville trappe ned, og vi planlagde en ny begyndelse for vores ægteskab. Aldrig har jeg følt stærkere samhørighed med denne fabelagtige mand. Han sagde så meget godt til mig og lovede mig troskab og opmærksomhed resten af livet. Vi vidste begge, at hans tid var begrænset, men han var nu den livligste 80-årige, jeg nogensinde har set.

 

– Men sig mig, talte I sammen hele tiden på dækket? – Vi talte ikke bare sammen. Vi sad tæt sammen på bænken og hviskede små, ømme ord til hinanden. Husk, vi var på bryllupsrejse, og så gør man tit den slags barnlige ting, selv om man er voksen.

 

Berit mærkede, at hun rødmede lidt. Politimanden var en hård negl. Det gjaldt om at holde hovedet koldt og være dybt koncentreret. – Hvordan var hans helbred? Hans humør? Var sygdommen vendt tilbage? Var han på nogen måde deprimeret?

 

– Nej! Livet lå foran os, og hans helbred var fantastisk. Ingen skavanker overhovedet. Gudmund havde ikke engang brug for briller. – Jeg vil ikke plage dig mere. Du trænger sikkert til lidt søvn. Men det er altså din forklaring? Har du noget at tilføje? Olafson så på hende.

 

Hun hviskede stille: – Bare lad mig være i fred. Jeg har fortalt alt, hvad der skete den sidste time, jeg tilbragte sammen med min elskede mand! – Jeg er ked af, at jeg har gjort dig oprørt. Min assistent skal lige skrive din forklaring, så kommer jeg ned til dig for at få en underskrift lidt senere. Prøv at hvile dig imens. Farvel.

 

* * *

 

Tre kvarter senere bankede det forsigtigt på Berits kahytsdør. Olafson rakte hende arket, og hun læste hurtigt sin forklaring igennem. Derpå underskrev hun den og rakte den til politimanden.

 

Olafson så på forklaringen og sagde alvorligt: – Berit Bøg, jeg arresterer dig hermed for mordet på din mand, Gudmund Harram. Og så vil jeg give dig et valg. Du har mulighed for at ændre din forklaring. Hvis ikke du gør det, overgiver jeg dig til det amerikanske politi.  Jeg minder dig om, at du har begået en kriminel handling på amerikansk territorium, alene straffen for falsk vidneforklaring er mellem tre og seks år. Og så har vi endda ikke talt om, hvad der sker, hvis du bliver fundet skyldig i mord. Jeg vil bare minde dig om, at vi befinder os i Florida, hvor der er dødsstraf.

 

Berit blev bleg, og tårerne løb. – Hvis du derimod ændrer forklaring, fortsatte Olafson, – giver jeg dig mit ord på, at du bliver fremstillet i retten i Norge. Men det er dit valg!

 

Berit sank sammen på sengen og hulkede højt. Hun blev liggende flere minutter, mens hun forsøgte at kapere den retning, sagen nu havde taget. Hun var klar over, at alt var tabt. Der var kun tilbage at redde, hvad reddes kunne. Hun afgav derfor en uforbeholden og detaljeret tilståelse. Motivet holdt hun for sig selv, det angik ikke andre.

 

* * *

 

I flyet på vej hjem til Oslo, kunne Berit ikke dy sig: – Hvordan vidste du, at det var mig? Hvad var det, der afslørede mig?

 

Olafson så på kvinden ved siden af sig og svarede: – Høreapparatet. Jeg sidder med en kopi af din mands lægerapport, og ifølge den er han 95% døv. Da vi fandt høreapparatet i kahyttens badeværelse, stod det klart, at du ikke kunne have ført den dejlige samtale med ham den morgen. Men du skal vide, at som bevis havde det formentlig ikke holdt, så du skal have tak for din tilståelse. Uden den var du sluppet væk med 167 millioner kroner. Jeg regner med, det bliver hårdt for dig at tænke på hver dag de næste 12 år.

Tekst: Arne Endresen
Illustreret af: Erlend Tønnesen
Publiceret: 03-08-2013
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge