Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Kriminovelle: En rigtig charmetrold

Noveller
Annette var ikke den første kvinde, han havde formået at forblænde, men hun var utvivlsomt den rigeste. Så snart hun var ude ad døren, ville han finde koden til hendes pengeskab, som han vidste indeholdt smykker for et anseeligt beløb. Og så ville han og Nina forhåbentlig være langt nede i Europa, inden Annette overhovedet opdagede tyveriet.

– Sikke en pragtfuld fest! Annette snurrede lykkelig rundt inde i entréen. Hun smilede til Richard. Richard nikkede og lagde ømt hænderne på hendes skuldre. Han kyssede hende varsom og gik bag om hende. Hun lod kåben falde ned i hans arme. Han hængte den på stumtjeneren. – Tænk, at mor er blevet 60 år. Hun ser ikke ud til at være en dag over 50.

 

Annette rystede let på hovedet og bøjede sig ned for at løsne remmene på de højhælede sko. Halssmykket gled frem og dinglede foran hendes ansigt. Diamanterne glitrede i genskinnet fra loftslyset. Richards øjne blev smalle. Da hun rejste sig op for at sparke skoene af og strække den værkende ryg, trak han hurtigt øjnene til sig. Han hængte sin frakke ved siden af hendes kåbe, da hun gik ind i hallen.

Annonce

 

Hun bøjede sig over skuldertasken, mens hun gik, og trak sit lille videokamera frem. Hun stoppede og kiggede på filmen, hun havde optaget tidligere på aftenen. Hun smilede. Da hun hørte hans skridt, så hun op. – Vent. Gå lidt langsommere, så filmer jeg også dig. Jeg tror ikke, jeg fik dig med på filmen i aften, lo hun og satte kameraet for øjet.

 

– Så, så, jeg er ikke nogen linselus, ved du, smilede han og holdt afværgende armen op foran sig. – Desuden var det ikke mig, du skulle filme. Dette var din mors store dag, lo han og listede sig forbi linsen. Han lagde armene rundt om hende og løftede hende op. Annette lagde hovedet bagover og smilede mod loftet. Endelig så lykken til hendes side. Han satte hende ned, og de gik ind i stuen.

 

Richard fik straks øje på Buster, den sorte og hvide kattekilling, som Annette havde anskaffet sig, lige før hun mødte ham. Richard himlede med øjnene. En lysestage lå væltet på stuebordet. Dugen lå i en krøllet dynge på gulvet. Nu jagtede den lille kat de sørgelige rester af dagens avis. – Men Buster altså! udbrød Annette.

 

Hun satte videokameraet på stuebordet og rystede opgivende på hovedet. Men hun kunne simpelthen ikke blive vred på den lille bandit, som nu ivrigt kastede sig over den ituflåede avisside. Hun rejste lysestagen og lagde dugen på plads på bordet. Hun samlede størstedelen af avisstumperne op fra gulvet og tog kattekillingen i favnen.

 

– Vil du hjælpe mig af med halssmykket? spurgte hun og stillede sig med ryggen til Richard, mens hun begravede ansigtet i den bløde kattepels. – Ja, selvfølgelig, svarede han. Hans store hænder løsnede forsigtigt låsen og løftede smykket af hende. – Det er flot, sagde han og svælgede stille, mens han beundrede diamanterne. – Ja. Det tilhørte min bedstemor. Jeg arvede det, da hun døde for nogle år siden, svarede Annette uden at se op.

 

Hun gik over gulvet og lagde killingen ned i dens kurv ved siden af pejsen. Men Buster var lysvågen og sprang straks efter op og ud på gulvet igen. Annette tog smykket ud af hænderne på ham og gik hen til et stort maleri af en strengt udseende ældre herremand, som hang på den ene væg. Hun skød billedet til side. Et indbygget pengeskab i væggen kom til syne.

 

Richard stod i den anden ende af rummet og så hende dreje koden på låsen. Han så ikke selve koden, fordi pengeskabet var skjult bag hendes krop, men han bed mærke i antallet af cifre. Der var otte tal, og hun begyndte med at dreje hjulet til højre.

 

Døren til pengeskabet gled op, og Annette løftede et skrin ud. Hun satte det på det lille kaffebord under billedet. Da hun lagde diamanthalskæden ned, fik Richard et glimt af nogle ringe og en perlekæde. Ædelstenene i ringene glitrede i rødt og grønt.

 

Han stod stille, udtryksløs. Da hun så op, smilede han varmt til hende. At blikket blev koldt og beregnende, da hun lagde smykkeskrinet ind i boksen igen, lukkede døren og skød billedet tilbage på plads, så hun dog ikke. – Jeg er træt, sagde hun og forsøgte forgæves at skjule et gab med hånden. Hun strakte sig og så hen på sin nye kæreste. – Det er vist på tide at finde i seng. Richard nikkede.

 

* * *

 

Dagen efter vågnede han, da Annette ømt kyssede ham, før hun gled ud af sengen. Han glippede med øjnene og så hende åbne døren til et af klædeskabene. – Står du op allerede? spurgte han. – Ja. Jeg lovede mor, at jeg ville komme over og hjælpe hende med at underholde tante Amalie i dag. Du ved, hvordan det er. Mors ældre søster er lidt krævende. Og mor er ikke vant til at have hende på besøg. Du har vel ikke lyst til at tage med også? spurgte hun.

 

– Nej, ellers tak. Det blev sent i går aftes. Jeg venter på dig her, til du kommer tilbage, smilede han. – Det tænkte jeg nok. Jeg kommer ikke sent, sagde hun og forsvandt ud på badeværelset. Richard rejste sig op i sengen, da han hørte bruseren begynde at løbe. Han bed sig i læben. Nu havde han chancen.

 

En halv time senere, da Annette trippede ned ad havegangen mod garagen, kunne han endnu smage hendes læbestift. Hun anede ikke, at dette afskedskys ville blive deres sidste. Han vinkede til hende, da hun kørte af sted. Straks da bilen var forsvundet bag hækken, lukkede han døren. Han kiggede ud ad gangvinduet for at være helt sikker på, at hun var kørt ned ad den smalle villavej, før han løb ind i stuen.

 

Der var ingen tid at spilde. Dette var første gang, han var alene i huset. Efter at have forført hende, som hun sad der alene i baren for godt en måned siden, godt oppe i 30'erne og uden ring på fingeren, vandt han hurtigt hendes tillid. De blev kærester, og han blev præsenteret for familien. Under 60-års-fødselsdagen aftenen før følte han sig accepteret. De vidste ikke, at det hverken var deres venskab eller hendes kærlighed, han ville have.

 

Han standsede foran billedet, trak mobilen frem af bukselommen og tastede et nummer. – Hej, det er mig, Richard. Nu sker det. Han nikkede. – Ja. Det var, som jeg sagde. Hun er god for en lille formue. Nu er hun kørt væk. Jeg er alene i huset. Jeg kender antallet af cifre i koden til pengeskabet. Hvis jeg ikke tager meget fejl, så har hun skrevet koden op et eller andet sted, formentlig på sit hjemmekontor, grinede han og skød maleriet til side.

 

Han kiggede på pengeskabet, mens han nikkede til det, personen sagde i den anden ende. – Fint. Så har du bilen og bagagen klar. Så kommer jeg med smykkerne. Vi tager med færgen til Tyskland, før vi fortsætter til Antwerpen. Van der Tappen køber alle de ædelsten, vi får fat i. Han brummede. – Jeg er også glad for dig, Nina, sluttede han af og trykkede på afbryderknappen på mobilen.

 

Han gik ind på Annettes hjemmekontor. Kalenderen lå ved siden af telefonen. Han tog den op og bladede den igennem. Den var fuld af aftaler, men ingenting, der lignede en kodeliste. Han lagde kalenderen ned på bordet igen. Han så sig omkring. Hvor kunne den være? Han åbnede skufferne og ledte i reolerne. Ingenting.

 

Han bandede og sank tungt ned i kontorstolen. Han bankede utålmodigt fingrene mod bordfladen og stirrede ud ad vinduet. Så så han ned. Fingrene slog mod et blødt skriveunderlag. Han bøjede sig frem. Løftede et hjørne af underlaget op og kiggede ind under det. Hjertet slog hårdere. Der lå en lap papir. Han tog den frem. Der stod flere tal på rad og række. Otte i alt. Ingen forklaring var angivet, men dette måtte være koden til pengeskabet.

 

Han tog papirlappen med ind i stuen og stillede sig foran maleriet. Den ældre mand på billedet stirrede strengt på ham. Det brød Richard sig ikke om. Han skød billedet til side på ny. Et smil bredte sig på hans ansigt ved synet af pengeskabet.

 

Pludselig gav det et sæt i ham. Noget bevægede sig. Han vendte sig om. Da han så, hvad det var, åndede han lettet op. Det var Buster, som legede med sin tøjmus. Den sprang over gulvet med byttet i munden. Richard rystede på hovedet og smilede af den legesyge kat, før han vendte sig om mod pengeskabet igen.

 

Han tog papirlappen frem. Han holdt vejret, da han drejede på låsen. Men da tal nummer otte faldt på plads, og døren til pengeskabet gled op, kunne han ikke dy sig. Han råbte højt af begejstring. Han tog smykkeskrinet ud, satte det på kaffebordet og tog diamanthalskæden op, som Annette havde haft på aftenen før.

 

Fingrene gled over de perfekte sten. Det var ikke til at tro. Smykket var en mindre formue værd. Og med de andre smykker i skrinet, kunne han og Nina tage sig en lang, velfortjent ferie efter at have solgt byttet til van der Tappen. Pludselig hoppede Buster op på kaffebordet. Den langede en pote ud efter halskæden, som den troede var noget legetøj, men ramte ikke.

 

– Nej. Den er ikke til dig, den er kun til mig, lo Richard og lagde smykket ned i smykkeskrinet, uden for Busters rækkevidde. Han puffede katten ned på gulvet og lukkede pengeskabet. Skød billedet tilbage på plads og tog smykkeskrinet med ud i gangen. Han stoppede det ned i sin frakkelomme, tog frakken på og gik.

 

Han forsvandt ned ad havegangen og skyndte sig ud til busstoppestedet. Han så sig ikke tilbage en eneste gang. Han måtte væk, før Annette kom tilbage. Var han heldig, var han og Nina langt nede i Europa, før Annette opdagede tyveriet. Idet han sank ned i bussædet, fløj tankerne af sted. Når smykkerne var solgt, ville de tage til Marokko. Der kunne de finde sig et hus. Med pengene fra diamanterne kunne de klare sig længe. Længe nok til, at tyveriet for længst var gået i politiets glemmebog.

 

* * *

 

Kun et kvarter senere låste Annette sig ind i huset. – Hej, det er bare mig! Jeg skal lige hente videokameraet. Mor ville se filmen fra 60-årsdagen, råbte hun ind i stuen. Hun rynkede panden og kiggede spørgende ned ad gangen, da hun ikke fik noget svar.

 

Da hun så, at hans frakke var væk, sukkede hun. Hun havde glædet sig til at se ham igen. Det var anstrengende at underholde tante Amalie, så det var ikke bare moderen, der gerne ville se filmen. Det var Annette selv, som foreslog det. Så fik hun da et pusterum, mens hun hentede kameraet. Forhåbentlig ville tante Amalies klagestrøm stilne lidt af, mens hun så sig selv på fjernsynsskærmen. Annette gik ind for at lede efter kameraet.

 

* * *

 

Samtidig på en parkeringsplads i den anden ende af byen, kastede Richard sig i armene på Nina. De kyssede hinanden lidenskabeligt. – Nu fortryder du ikke, at du har forkastet hende den rige dame? spurgte Nina. Der var en anelse jalousi i stemmen, som der altid var, når han svindlede andre kvinder. – Nej, det kan du være helt sikker på. Hun kan ikke måle sig med dig. Det er der ingen, der kan, forsikrede han hende og kyssede hende på ny.

 

– Men hun var hele skuespillet værd. En måned tog det, og resultatet har vi her, lo han og slog sig på frakkelommen. – Åh, min gentleman, smilede Nina og holdt hårdt om ham. Hendes ene hånd gled ned i hans frakkelomme. Fingrene kælede for smykkeskrinet. Hun sukkede fornøjet. En problemfri tid lå foran dem. – Men det er sidste gang, du gør det, ikke? spurgte hun og så ham dybt i øjnene. – Jeg tror ikke, jeg kan holde ud at dele dig med nogen længere, sagde hun.

 

– Ja, efter dette kup er det ikke nødvendigt længere, svarede han. – Fint, så kører vi. Jeg har pakket. Billetterne er klar. Alt er klar, fra pas til badebukser, lo Nina. Hun rakte Richard bilnøglerne og satte sig ind på passagersædet. De svingede ud på vejen i retning af færgehavnen. Nede ved færgeterminalen kørte de hen i bilkøen. Der var stadig et par timer til afgang, men snart ville de første biler få lov at køre om bord.

 

Richard lænede sig bagover og hvilede hovedet mod nakkestøtten. Han lukkede øjnene. Det var tredje gang, han charmerede sig ind på en rig, enlig og ikke mindst kærlighedshungrende kvinde. De to første havde ikke være specielt lukrative. Han fik kun franarret dem et mindre beløb, før han forsvandt. De anmeldte ham ikke, sikkert flove over at være blevet narret og bange for at miste ansigt ved at vise sig så desperate, at de faldt for den første den bedste svindler, som så til deres side.

 

Da han så diamanthalsbåndet, som Annette skulle have på til moderens 60-årsdag, vidste han, at det store kup var inden for rækkevidde. Samme dag ringede han til Nina og forberedte hende på, at de kunne blive rige, og at hun måtte pakke deres ting, så de kunne stikke af i en fart.

 

Han smilede. Han så for sig den glødende solkugle stige op over hustagene i Tanger. Det skulle blive dejligt at komme væk, ned til varmen. Og være rig. En albue i siden rev ham ud af drømmene. Han glippede med øjnene. Han havde næsten sovet. Tankerne om diamanterne havde fået ham til at ligge vågen det meste af natten.

 

– Se. Der. Politiet, hviskede Nina og pegede på nogle uniformsklædte mænd i det ene sidespejl. Mændene gik ned langs rækken af biler. Richard holdt vejret. De var sikkert ude efter narkotika. Det var ikke ham, de ledte efter. Men da en af uniformerne stoppede ud for hans bilrude, og en mand med udtryksløst ansigt bøjede sig ned og så granskende på ham, kunne han knap trække vejret.

 

Da politimanden bankede på ruden, vidste han, at spillet var tabt. De var fanget. Det var umuligt at flygte. Bilen var spærret inde i bilkøen. Han rullede vinduet ned. – Er det Richard Nielsen? spurgte politimanden. Richard nikkede. Hvordan havde de fundet ham?

 

* * *

 

To dage senere sank Annette ned i sofaen. Hun tog Buster på skødet og greb ud efter fjernbetjeningen. Hun kløede den søvnige killing bag øret, mens hun så slutningen af filmen fra moderens 60-års dag. Pludselig ændrede optagelsen sted, fra forældrenes hus til stuen herhjemme. En pote fløj over skærmen. Lidt efter stirrede et uskarpt katteansigt mod hende. Katten sprang baglæns, som om den legede med en mus, før den pludselig kedede sig og hoppede ned på gulvet.

 

Nogle sekunder efter kom Richard til syne. Han stillede sig foran billedet af bedstefaderen, ægtemanden til halskædens oprindelige ejerinde. Richard tog en mobiltelefon op af lommen og begyndte at snakke. Det var, da de kom til dette sted i filmen, at selv tante Amalie tav stille. Da de så, hvordan Richard, hendes nye, charmerende kæreste, åbnede pengeskabet og tog smykkeskrinet ud, ringede faderen til politiet.

 

Selv havde Annette siddet målløs i sofaen og stirret på tv-skærmen. Nu kløede hun katten bag øret. – Du er en rigtig charmetrold. Og tænk, hvis du ikke også havde været så uartig og var sprunget op på bordet og havde slået optagerknappen på videokameraet til, da du legede med det. Så ville vi ikke have opdaget, at Richard var en svindler, før det var alt for sent, smilede hun og blæste varm luft i pelsen på killingen, som hun havde på armen. Buster spandt fornøjet.

 

LÆS OGSÅ: Kriminovelle: Hjerter i brand

LÆS OGSÅ: Kriminovelle: Den eneste ene

LÆS OGSÅ: Kriminovelle: Løgn, bedrag og mord

Tekst: Kjetil Grønnestad
Illustreret af: Erlend Tønnesen
Publiceret: 25-04-2015
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri