Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Novelle: Deres eget kedelige selskab

Noveller
Gitte og Søren plejede at tage alene på campingferie, men i år havde de til en afveksling et vennepar med, og deres ægteskab var så helt anderledes, at Gitte ikke kunne lade være med at spekulere på, om deres eget var blevet ren vane.

Så var det sjette år i træk, at hun og Søren havde pakket bilen med sommertøj, ferielæsning og campingudstyret for at sætte kursen ned mod den lille italienske campingplads, der lå omgivet af tordenblå bjerge og velduftende grønne fyrretræer. Her var hverken minigolf eller larmende diskoteker, men derimod fred og ro.

 

► LÆS OGSÅ: Novelle: Det er nu, du skal leve, Elisabeth

 

Dagene "flød" altid bare af sted. Hvis ikke de vandrede i bjergene eller kørte på sightseeing i det spændende område, lå de som regel bare og dasede i liggestolene ved den glimtende pool og nød livet og hinandens selskab.

 

Da de nærmede sig Rødbyhavn, piskede regnen ind mod forruden, imens vinduespudseren piskede lige så energisk for at svirpe de tunge dråber væk fra den. Men indenfor i bilen var stemningen høj. Søren sad bag rattet, imens hun nynnede med på en sang, der blev spillet i radioen.

Annonce

 

► LÆS OGSÅ: Novelle: Eventyret venter

 

Men i år var alligevel lidt anderledes. For i bilen, der kørte bag dem, sad Tina og Jens. Hun vendte sig om og vinkede ud ad bagruden til dem. De vinkede ligeså opstemte tilbage. Hun smilede og forestillede sig allerede, hvordan de om aftenen skulle sidde nede på campingpladsen og dele en flaske vin, sludre og grine, som de altid plejede, når de var sammen.

 

De havde lært hinanden at kende igennem deres børn, da de var små og havde leget sammen. Men selvom børnene nu var voksne, havde de bevaret kontakten og sås stadig et par gange om året til en god middag. Tina og Jens var sådan et herligt par, der satte gang i ethvert selskab.

 

Da venneparret havde foreslået, at de rejste med dem på campingferie, for det havde de aldrig prøvet, var hun og Søren blevet enige om, at det måske også var på tide, at de prøvede noget nyt. For indimellem kunne det jo også godt blive lidt kedeligt, at de ikke havde andre at tale med end hinanden, når de var på ferie. Men først ventede en tur med færgen til Puttgarten, og siden en lang køretur ned gennem Europa.

 

Da de alle fire stod ud af bilerne ved færgelejet, skænkede Gitte kaffe til dem fra termokanden. – Ih, hvor bliver det spændende at komme på campingferie, smilede Tina veloplagt og tog imod sin kop. – Og nu har Jens været ude og købe et telt, så nu håber jeg også, at han kan finde ud af at slå det op. Tina blinkede drillende til hende. – Du ved da, at jeg vil gøre alt for dig, min skat, grinede Jens og lagde armene om Tina, der kyssede ham på munden.

 

Gitte pustede ned i sin rygende varme kaffe i plastikkoppen. Hun følte sig lidt forlegen over at stå så tæt på Jens og Tina, der holdt om hinanden og "næsede". Hun skævede over til Søren, der med brillerne på næsen, stod bøjet over europakortet, der, praktisk pakket ind i plastik, lå udslået over bilens kølerhjelm. Selvom de også elskede hinanden, viste de det aldrig på samme åbentlyse måde.

 

Gitte, kom lige! kaldte Søren og pegede på ruten, han ville køre, før hun skulle overtage rattet. De havde altid kørt turen i et langt stræk og på den måde sparet en overnatning. Det ville hellere hurtigt frem og hvile ud nede i solen end at overnatte på et kedeligt tysk motorvejsmotel. I år var heller ingen undtagelse.

 

* * *

 

Da de langt om længe nåede frem til campingpladsen, hvor de fik tildelt deres teltpladser ved siden af hinanden, var de alle fire så trætte, at de dårligt kunne hænge sammen. Men nu skinnede solen fra en skyfri blå himmel, og hun snusede den friske bjergluft ind. Det var skønt at være her igen.

 

– Helt ærligt, Jens, sagde Tina og satte hidsigt hænderne i siderne, – pralede du ikke med, at du kunne sætte et telt op! – Hvad med at hjælpe mig i stedet for at stå der og skabe dig, snerrede Jens. Teltopsætningen var en større udfordring, end venneparret havde regnet med. Og selvom hun og Søren hjalp dem med at pakke det ud af emballagen, folde det og banke pløkkerne i, blev de ved med at snerre og vrisse ad hinanden.

 

De skændtes stadig, da de endelig bar deres bagage ind i det. Men de var vel bare trætte, tænkte hun, imens hun gik i gang med at pakke deres egen bagage ud til lyden af et nu højlydt skænderi i naboteltet. Hun kiggede hen på Søren, der dog var mere optaget af alt det praktiske.

 

Da de om aftenen alle fire sad på campingpladsens lille hyggelige pizzeria, og Søren løftede sit glas for at skåle for en god ferie, løftede Tina og Jens kun surmulende deres. De virkede både matte og stadig irriterede på hinanden. Det var ikke sådan, hun havde forestillet sig, at de skulle have siddet under de flunkende stjerner og tilbringe deres første ferieaften. Der gled efterhånden også en træt skygge hen over Sørens ansigt. Hun håbede, at en god nattesøvn ville genoprette den gode feriestemning.

 

* * *

 

Næste morgen, da Tina og Jens dukkede frem fra teltåbningen, lod de da også til at være i et langt bedre humør. Jens lagde armen omkring Tina, der var i tennisshorts og bikinioverdel, og forsikrede dem om, at de havde sovet herligt i deres nye telt.

 

Imens Søren og Jens gik ned for at købe ind til morgenmad i minimarkedet, fulgtes hun og Tina over mod bygningen med bad og toiletter. Imens Gitte ikke gjorde andet end at gå i bad og børste tænder, stod Tina længe foran spejlet og satte sit hår og lagde makeup. Da de kom tilbage, smurte Jens Tinas ryg ind i solcreme. Søren, derimod, blev siddende i sin campingstol og smurte kun smør på det nybagte italienske brød.

 

De blev enige om at tilbringe dagen ved poolen. De fandt fire liggestole ved siden af hinanden og bredte deres håndklæder ud der. Søren slog op i sin kriminalroman og lod til at være lige så opslugt af den, som Jens var det af sin kone. Imens Tina flød rundt på madras i den turkisfarvede pool, førte han hende rundt i den. Indimellem slap Gitte sin roman og betragtede venneparret, der så åbentlyst nød hinandens selskab.

 

Selvom solen skinnede, og temperaturen nærmede sig de herlige 29 grader, nagede følelsen pludselig af, at der var noget galt med hendes og Sørens ægteskab. Sammenlignet med Tina og Jens' virkede det i alt fald pludselig underlig tamt og kedeligt. – Er der noget galt? I er så stille? spurgte Tina, da hun og Jens kom op fra poolen igen og stod foran dem. – Nej, rystede hun på hovedet, imens Tina lagde sit på Jens' skulder.

 

* * *

 

Da de om aftenen sad på en lille restaurant inde i den nærliggende by, hævede Jens i opløftet humør sit glas og udbragte en skål for både deres ferie og ikke mindst for sin smukke kone, sin "bella donna". Gitte bed sig lidt skuffet i underlæben, da Søren bare satte glasset fra sig igen og bad hende om at række ham saltet.

 

– Hvor er det bare skønt hernede, smilede Tina. – Vi er superglade for, at vi er taget med jer herned! Det er skønt, at man endelig har tid til at pleje sit ægteskab, ikke? – Jo, helt bestemt, smilede Gitte, men følte sig alligevel lidt stram i masken. Bagefter lå hun i mørket og stirrede op i teltdugen. Ved siden af hende lå Søren og snorkede.

 

22 år havde de efterhånden kendt hinanden. Hun havde troet, at det var helt normalt, at lidenskaben med årene ebbede ud, og at et venskab i stedet afløste den og blev omdrejningspunktet i et ægteskab. Men at tyde fra aktiviteten i teltet ved siden af, behøvede det vist slet ikke være sådan.

 

* * *

 

Næste morgen, mens hun og Søren sad og drak morgenkaffe foran teltet, var der til gengæld stille i naboteltet. Søren lænede sig tilbage med hænderne om nakken og smilede saligt op mod den skyfri himmel. Fra sin campingstol lod hun blikket bag sine solbriller hvile på ham. Var de efterhånden blot blevet en vane for hinanden?

 

– Jeg har en overraskelse til dig, afbrød han hendes tanker. – Er det rigtigt? udbrød hun vitterligt overrasket. – Ja, nikkede han, – jeg har købt en Suduko med til dig nede fra minimarkedet. Hun satte sært skuffet kaffekoppen til læberne. Suduko! Selvom hun elskede at løse dem, havde hun håbet, at han havde fundet på noget mere romantisk at overraske hende med.

 

– Er der noget galt, Gitte? Søren lænede sig frem og så undersøgende på hende. – Nej, rystede hun lidt fornærmet på hovedet. – Jeg kender dig! Jeg kan se på dig, at der er et eller andet? – Der er ikke noget i vejen, afviste hun ham med et irriteret skuldertræk.

 

Den var over 10, da Tina og Jens stod op. De besluttede sig alle fire for at køre på sightseeing i området. Søren var især ivrig for at vise dem et af vindistrikterne og nogle af de små idylliske landsbyer, som de før havde besøgt. De blev også enige om at køre sammen i deres bil. Søren kendte jo området.

 

De var dog ikke kommet mange kilometer, før Jens og Tinas højstemte humør på bagsædet blev afløst af irritation. – Du fylder det hele med din taske, snerrede Jens. – Hvad er det egentlig, du altid slæber med i den? – Åh, hvor er det typisk dig at hidse dig op over ingenting, hidsede Tina sig mindst lige så meget op.

 

Uanset hvor smukke landskaber eller byer de kørte igennem, blev venneparret ved med at strides, stikke til og sende spydige giftpile efter hinanden, og det handlede ikke længere kun om pladsen på bagsædet, men om langt mere intime ting, som Gitte var sikker på, at Søren også gerne ville have været foruden at vide noget om. Når hun skævede hen på ham, kunne hun i alt fald se, at han følte sig lige så beklemt som hun.

 

Men uanset hvor meget både de forsøgte at mægle mellem de stridende parter på bagsædet, endte turen med at drukne i deres skænderier. Da de ud på aftenen trillede ind på campingpladsen igen, var Gitte træt og i dårligt humør af den elendige stemning i bilen. Søren var også tavs og sammenbidt, da han lynede teltet op og forsvandt derind. Imens Jens fulgte hans eksempel, greb Tina hende om armen og forslog, at de gik ned og fik sig et glas rødvin på campingpladsens pizzeria.

 

– Jeg er så træt af Jens, betroede Tina hende vredt og skænkede et stort glas op af flasken. – Mon ikke bare det er, fordi I ikke er vant til at bo så tæt på hinanden, som I gør nu? forsøgte hun at trøste Tina. Det lød nu ikke til at være noget problem, da hun senere samme nat blev vækket af Tinas høje hvinende lyde i naboteltet.

 

* * *

 

Sådan gik det hurtigt op for hende, at Jens og Tinas ægteskab bølgede frem og tilbage. I det ene øjeblik var de lidenskabeligt forelskede og kurtiserede hinanden. Men som et lyn fra en klar himmel kunne helvedet pludseligt bryde løs, og Tina sad pludselig ved campingbordet med korslagte arme og vippede hidsigt med foden, imens Jens fornærmet lynede sig ind i teltet, hvorfra han nægtede at komme ud fra resten af dagen.

 

Som dagene skred frem, følte hun og Søren sig mere som tilskuere til et ægteskabeligt drama end som på ferie. De kunne hverken undgå at blive inddraget i deres konflikter eller overhøre den hede elskov og de lige så højlydte skænderier, der foregik i teltet ved siden af.

 

Deres eget ægteskab havde de derimod hverken tid eller overskud til at pleje. De følte sig jo konstant i alarmberedskab som kriseterapeuter i Jens og Tinas. Den sidste aften var hun så træt, at hun næsten ikke kunne vente med at komme af sted næste morgen. Hun var grædefærdig af skuffelse over, at ferien slet ikke var blevet, som den plejede. Tina og Jens var derimod i højt humør, da de alle kom ind på campingpladsens pizzeria for at spise den sidste middag sammen hernede.

 

Jens havde armen om Tinas solbrune skulder og trak galant stolen ud for Tina. Men hun og Søren var så udmattede, at de ikke engang orkede at lade, som om at de var i samme gode humør. De lod sig blot tungt dumpe ned på stolene ved siden af hinanden og gnavede siden i skorperne af hver sin pizza, imens venneparret var optaget af at made hinanden med kødboller. På et tidspunkt fik de sig dog løsrevet fra hinanden.

 

– Tak for en skøn ferie, sagde Jens og løftede sit glas mod dem. – Det har været en virkelig spændende oplevelse. Men vi har dog også allerede besluttet os for, at vi til næste år tager på en charterferie, som vi plejer. Der sker ligesom for lidt sådan et lille sted, synes vi, smilede Jens.

 

Både Gitte og Søren smilede høfligt og løftede glassene. – Men nu er vi fire jo også kommet lidt tættere på hinanden, end vi plejer, smilede Tina, – og der er altså noget, som Jens og mig også har talt om. Tina lænede sig lidt frem over bordet med sit rødvinsglas i hånden.

 

– Nu må I ikke misforstå os. Men vi har jo ikke kunnet undgå at bemærke, at vi her på ferien ikke har haft det lige så hyggeligt, som vi plejer derhjemme. Og nu spørger vi jer bare direkte, okay? Gitte nåede at kaste et nervøst blik hen på Søren. For hvad skulle de svare, når Tina og Jens spurgte, om det var deres skyld?

 

– Jo, altså, sagde Tina, imens Jens støttende lagde armen hende, – vi er faktisk lidt bekymrede for jeres ægteskab... – Hvad mener du? rømmede Søren sig lige så overrasket som hende. – Ja, I har ærligt talt virket lidt trætte, og så tænkte vi bare på om, det i virkeligheden er af hinanden?

 

Først havde Gitte lyst til at rejse sig og arrigt smide servietten og stortudende forlade restauranten. Hvor vovede de at stille sådan et spørgsmål? Men da hun mødte Sørens blik, der modsat hendes var muntert, forsvandt al hendes vrede dog øjeblikkeligt. For Søren strøg bare lige så roligt sin hånd hen over hendes opkogte kind og blinkede lunt til hende.

 

Så begyndte de pludseligt at grine. De kunne slet ikke holde op. De grinede og grinede, og imens tårerne løb ned ad deres kinder, sad Jens og Tina målløst og så til. Da de lidt senere lagde sig til at sove i deres telt, puttede hun sig ind til Søren. Det var rart at ligge i hans favn, imens han strøg hende over kinden. – Er du ked af, at jeg ikke er romantisk? hviskede han. Hun rystede smilende på hovedet.

 

For selvom Søren ikke overraskede hende med røde langstilkede roser og romantiske kærlighedserklæringer, behøvede hun dem jo i virkeligheden heller ikke. Hun vidste jo dybest set godt, at han elskede hende – og at hun elskede ham – ligesom hun også havde indset, at hun aldrig ville trives i et ægteskab, der pendulerede mellem harmoni og disharmoni, og det var netop drivkraften i den lidenskab, der prægede Jens og Tinas ægteskab. Før de faldt i søvn, forsikrede de hinanden om, at det vist heller ikke gjorde noget, at de fremover måtte nøjes med at holde campingferie i deres eget kedelige selskab!

 

* * *

 

Da Søren næste dag koncentreret sad bag rattet, sad hun lige så koncentreret om sin Suduko. I bilen, der overhalede dem, sad Tina og Jens. Da hun vinkede til dem, var de for optaget af et nyt skænderi til at lægge mærke til hende. Hun lænede sig tilbage, lettet over, at de ikke var tvangsindlagt til at høre på det.

 

– Jeg tænkte på, rømmede Søren sig og lagde hånden på hendes lår, – tror du overhovedet, de opdager, hvis vi to standser og overnatter på et kedeligt motorvejshotel i aften? Hun rystede smilende på hovedet, imens baglygterne af Jens og Tinas bil forsvandt i overhalingsbanen.

Tekst: Mette Rosenkrantz
Illustreret af: Peter Michael
Publiceret: 27-12-2014
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri