Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Novelle: Krøller eller ej

Noveller
Stine prøvede den ene flotte kjole efter den anden, men der var ingen af dem, der virkede rigtig med de korte tjavser, der sad på hendes hoved nu. Håret havde altid været et af hendes fortrin, disse kjoler fortjente en brud med en ordentlig manke, og det samme gjorde Anders...

Kjolerne hang på forede silkebøjler langs væggen, og den unge ekspedient fandt den ene smukke kreation frem efter den anden. – Den her matcher også dine ønsker, sagde hun og lod en hånd glide ned over det tykke hvide stof. – Og den her er både elegant og klassisk, selvom udskæringen er lidt dyb.

 

Stine prøvede at være lige så entusiastisk som ekspedienten, men hun havde svært ved at finde begejstringen frem, og hun nøjedes med at nikke. Hendes veninde Kaja havde mere held med at leve sig ind i butikkens bryllupsunivers, og hendes øjne strålede om kap med kjolerne.

 

– Ej, hvor er den flot! sukkede hun og pillede ved perlerne på bærestykket. – Jeg ville ønske, det var mig, der skulle giftes. – Jeg synes, at vi skal finde et prøverum, og så tager vi kjolerne en ad gangen, indtil vi finder den helt rigtige, foreslog ekspedienten. – Jo, det kan vi da godt, mumlede Stine.

Annonce

 

Prøverummene var ovenpå, og hun traskede efter Kaja op ad trappen. – Der er ledigt her. Stine lukkede det lyserøde forhæng bag sig og lagde sin taske på den lille taburet i hjørnet. Der var malet engle og duer på væggene, og de havde alle sammen retning mod spejlet, der hang i den ene ende.

 

Når hun havde haft det skidt efter en behandling, havde hun drømt om, hvordan det ville være at stå hvid brud, og butikken levede helt op til hendes forventninger. Det gjorde hendes humør til gengæld ikke, for hun havde også forestillet sig, hvordan makeuppen skulle være, hvilke sko hun skulle have på, og hvordan håret skulle sidde. Kjolen, makeuppen og skoene kunne hun få, men frisuren kom det nok til at knibe med.

 

Stine kiggede på de lyse tjavser, der sad rundt omkring på hendes hoved. Håret havde forskellige længder, og det var ikke engang ensfarvet. De nye stubbe var så korte, at de stak, når hun rørte ved dem, og der ville gå mange år, før hun igen havde hår ned til skulderbladene.

 

Før behandlingerne havde håret været et af hendes fortrin, og hun havde fået mange komplimenter for sine store, naturlige krøller. Lægerne kunne ikke garantere, at krøllerne ville komme tilbage, når håret voksede ud, og de havde vist undret sig over spørgsmålet. Det var måske også noget mærkeligt noget at bekymre sig om, for det vigtigste var selvfølgelig, at hun havde vundet over kræften.

 

– Er du klar til den første? spurgte Kaja gennem sprækken i forhænget. Stine skyndte sig at synke den klump, der sad i halsen. – Ja, kom bare med den. Kjolen var råhvid med perler i samme farve, og hun trådte forsigtigt ind i midten og trak den op, sådan som ekspedienten havde sagt.

 

– Wow, den sidder super godt! Kaja havde stukket hovedet ind, og Stine drejede rundt foran spejlet. Den var faktisk ganske fin, men den passede slet ikke til hendes fjollede hår. Kjolen fortjente en brud med en ordentlig manke, og pludselig syntes hun, at hun lignede en dreng, der havde lånt sin mors tøj.

 

Måske skulle hun bare fortælle ekspedienten, at det hele var en fejl. Det var fristende, men hun var sikker på, at Anders ville blive frygteligt skuffet. I næste måned havde de været forlovet i fire år, og det havde hele tiden været planen, at de skulle giftes, når kræften var væk. Det skulle ske på årsdagen for frieriet, og hun vidste, at hun burde være ellevild.

 

Hver gang Anders havde besøgt hende på hospitalet, havde han nynnet tonerne til Here comes the bride, og de havde talt om festen, gæsterne og menuen. Det havde holdt humøret og modet oppe hos dem begge to, og hun havde sådan ønsket at give ham en smuk brud.

 

Stine hev op i kjole nummer to, men hun trak ikke stropperne op over skuldrene. Selv den smukkeste kjole, de flotteste sko og den mest perfekte makeup kunne ikke gøre op for de korte tjavser, der sad på hendes hoved. Det kunne godt være, at hun var utaknemmelig, men hun savnede sine store krøller, og hun følte sig klodset og ukvindelig uden.

 

– Hvordan sidder den? – Jeg... Kan vi ikke udskyde det med kjolen? Kaja nikkede forstående. – Jo, selvfølgelig, jeg skal nok sige det videre. Stine pustede lettet ud, og hun krængede kjolen af og trak i sit eget tøj. Ekspedienten kiggede surt efter dem, da de forlod butikken, men Kaja vinkede upåvirket til hende og skubbede Stine foran sig ud på fortovet.

 

– Skal vi tage en kage og en café latte et sted? – Ellers tak, afslog Stine. – Jeg er virkelig ked af, at jeg har spildt din tid, men det hele var bare forkert, og... – Det var overhovedet ikke spild af tid, forsikrede Kaja. – Jeg fandt faktisk en kjole, der med garanti vil få mig til at se fantastisk ud, og nu skal jeg bare overbevise Bo om, at vi skal giftes igen. Stine smilede taknemmeligt, og de gav hinanden et lille knus, inden de gik hver til sit på parkeringspladsen.

 

* * *

 

Lørdag morgen vågnede Stine ved otte-tiden, og hun rullede om på siden og lagde armen der, hvor Anders plejede at ligge. Sengen var tom i hans side, og hun åbnede øjnene og rejste sig op på albuen. – Anders? kaldte hun. Der var nogen, der puslede i køkkenet, og hun gættede på, at han ville overraske hende med rundstykker og kaffe på sengen.

 

Netop som hun skulle til at lægge sig ned igen, hørte hun hviskende stemmer og trippede fødder, og med et var hun lysvågen. Hvad var det, der foregik? – Anders? – Lige et øjeblik, skat. Der blev skruet op for de hviskende stemmer, og de trippende fødder kom nærmere.

 

– Tadaa! Kaja sprang ind i soveværelset, og Maria og Mette fulgte efter med krus, brødposer og en buket blomster. – Jamen..? – Vi har planlagt en masse sjove ting, men først skal vi have morgenmad. Stine forstod ikke en lyd, og hun kiggede forvirret fra den ene til den anden.

 

10-øren faldt først, da hun hørte en af dem sige ordet "polterabend". Veninderne gennede hende ud i køkkenet, og hun prøvede at finde ud af, hvad hun syntes om overraskelsen, mens de spiste. Det var selvfølgelig dejligt, at de havde tænkt på hende, og hun havde da også været med til at planlægge Maria og Kajas polterabender.

 

Kaja var den, der sidst var blevet gift, og til hendes polterabend havde de været på kanotur med madpakker, en ghettoblaster og litervis af papvin. Det havde lige været noget for Kaja, og de havde alle sammen haft ondt i maven af grin, da de havde siddet omkring bålet og fortalt røverhistorier.

 

Maria var mere til luksus end kanoer, og derfor havde de arrangeret en hel dag i et kurbad med behandlinger, tapas og champagne. De vidste, hvad der ville falde i god jord hos de andre, for de havde kendt hinanden i en evighed, og selvfølgelig havde pigerne planlagt noget rart.

 

– Nu skal du tage tøj på, og så skal vi af sted, sagde Maria. – Hvor skal vi hen? spurgte hun nysgerrigt. Mette trak på skuldrene. – Det kan vi desværre ikke røbe. Stine hoppede ind under bruseren, og en halv time senere sad hun på bagsædet i Kajas bil mellem Maria og Mette.

 

De kørte over rampen med kurs mod stadion, mens de skrålede med på gamle 80'er hits, og de vinkede, når cyklisterne kiggede mærkeligt på dem gennem ruden. – Så er vi her! Kaja parkerede bilen i en bås, og Stine gøs, da hun opdagede et skilt med teksten Danseskole. Det med dans havde aldrig været hende, og hun krydsede fingre for, at de skulle noget helt andet.

 

Maria puffede hende ud af bilen, og de fortsatte ned ad gaden og videre ind i en lukket gård, hvor de blev modtaget af en lille kvinde med store smilehuller. – Hej med jer, hilste hun. – Jeg hedder Naima, og det er mig, der skal lære jer at danse mavedans.

 

Modet sank i livet på Stine, og hun overvejede et øjeblik, om hun kunne være bekendt at springe over. Nej, det ville ødelægge stemningen, og hun lod som ingenting, selvom hun var lidt skuffet over, at de havde fundet på noget, der slet ikke var hende.

 

– I skal smide bukser og bluser, sagde Naima og klappede energisk i hænderne. – Brudepigerne finder deres skørter og slør derovre, og imens tager jeg mig af den kommende brud. Maria og Mette havde allerede taget skoene af, og Kaja blinkede til hende, før hun trak blusen over hovedet.

 

– Er det virkelig nødvendigt? spurgte hun. – Det er det, nikkede Naima og rystede med et skørt. – Ellers kan du jo ikke få det her på. Stine kiggede på skørtet med de påsyede guldmønter og den røde overdel, og hun sukkede stille, mens hun klædte sig af.

 

Det var ubehageligt at være halvnøgen foran en fremmed, og det blev endnu værre, da Naima begyndte at klæde hende ud som arabisk prinsesse. – Ih, du har virkelig en flot krop, udbrød den lille kvinde. – Hvorfor i alverden gemmer du den under de tykke trøjer? Stine trak forlegent på skuldrene og takkede for komplimentet.

 

Det var sødt af Naima, men det sagde hun garanteret til alle for at få dem til at slappe af. Kaja, Maria og Mette piftede, da hun trådte ud på gulvet, og hun himlede med øjnene for at få dem til at holde op. Mønterne klirrede, hver gang hun rørte sig, men lyden blev snart overdøvet af orientalsk musik fra anlægget.

 

– I skal stille jer med front mod spejlet, råbte Naima og pegede mod det store spejl, der fyldte hele endevæggen. – Ryst med hofterne! Stine følte sig dum og tumpet, og hun stirrede ned i gulvet, mens hun vrikkede lidt frem og tilbage. – Kom nu! Naima klappede opfordrende i takt med musikken, og Stine løftede hovedet.

 

– Og vi prøver at skyde hoften helt ud til siden. Der blev bygget mere på, og Maria grinede højere og højere, efterhånden som sværhedsgraden steg. – Jeg har simpelthen ikke motorik til at lave en ting med benene og en anden med armene, lo hun.

 

Stine trak på smilebåndet, for det så faktisk ud, som om venindens ben levede deres eget liv. Samtidig opdagede hun, at hun havde ganske godt styr på bevægelserne, og at de næsten var lige så bløde og sensuelle ligesom Naimas. Det var heller ikke så slemt at stå foran spejlet, som hun havde frygtet, og hvis hun selv skulle sige det, havde hun egentlig en pæn figur.

 

Naima rystede med skuldrene, og hun roste Stine, da hun gjorde det efter. Pludselig var timen slut, og hun hægtede skørtet og overdelen af. Naima havde måske ret i, at hun kunne tillade sig at bære noget, der var mere vovet end den store striksweater og de løstsiddende bukser. Det havde Anders også sagt flere gange, men hun havde bare tænkt, at han havde farvede briller på.

 

Nå, det var i hvert fald værd at have i baghovedet, hvis hun stadig havde mod på det næste gang, hun skulle ud og købe nyt. Mette tog hende under den ene arm, Maria tog fat under den anden, og Kaja hoppede rundt foran dem, mens hun skrålede omkvædet til ABBAs Dancing Queen.

 

– I er tossede, grinede Stine. Hendes mave rumlede, og hun bad en lille bøn om, at de skulle have en lækker frokost, før de skulle videre til det næste. Forhåbentlig var det en ansigtsbehandling, massage eller noget lignende.

 

* * *

 

Veninderne førte hende ned mod gågaden, og de stoppede ved den pølsevogn, der stod på pladsen foran rådhuset. – Jeg vil gerne have en fransk hotdog og en cola, sagde Kaja. Maria og Mette bestilte det samme, og Stine fulgte trop, selvom en hotdog og en halv liter cola ikke lige var den lækre frokost, hun havde drømt om.

 

De satte sig på en bænk for at spise, og da de var færdige, trak Kaja et brudeslør op af tasken. – Du skal ikke se så skræmt ud, lo hun. – Det bliver meget værre, for du skal også have det her på. Stine rejste sig brat, da hun fik øje på det pink skilt med teksten Hjælp, jeg skal giftes!

 

– Ved I hvad, det gør jeg bare ikke! – Kom nu! Mette satte skiltet fast på hendes ryg, og før hun fik set sig om, havde hun også sløret på. – En krone for et kys! gjaldede Kaja. Tårerne brændte bag Stines øjenlåg, og hun måtte kæmpe for at holde dem tilbage. Hvorfor udsatte de hende for det her? Måske kendte de hende slet ikke alligevel, eller også var de ude på at gøre hende til grin, men hvorfor skulle de dog det?

 

Stine kunne ikke huske, hvornår hun sidst havde følt sig så ydmyget. Hvem skulle have lyst til at kysse en plysset kvinde i 30'erne? Det var der selvfølgelig ingen, der ville, og... – Top! råbte en rødhåret mand. Manden fiskede et par mønter op af baglommen, og han gjorde et stort nummer ud af at kysse hende to gange på hver kind.

 

– Også mig! råbte en anden. En ung fyr målte hende med øjnene og løftede anerkendende det ene bryn. – En krone for et kys, gentog Kaja. – Hvad får jeg så for en tyver? spurgte han kækt. Stine blev rød i kinderne, men hun kunne ikke lade være med at føle sig en smule smigret.

 

Det overraskede hende, at der var så mange, der var interesserede, og at mændene ikke var frastødt af hendes hår. Eller rettere: mangel på samme. Det virkede nærmest, som om de syntes, at hun så godt ud... Den unge fyr greb fat om hendes nakke og kastede hende bagover, og hun grinede og spjættede, da han plantede et ordentligt smækkys på hendes hals.

 

– Hov, hov! Nu bliver jeg vist nødt til at sætte en stopper for det her. Anders stod lige bag dem med armene i siden, men han formåede kun at se streng ud i et kort øjeblik. – Har du haft det sjovt? Stine nikkede, og til hendes egen overraskelse kunne hun mærke, at hun virkelig mente det.

 

Hvis hun på forhånd havde vidst, at hun skulle danse og sælge kys, ville hun have nægtet at deltage, men måske havde hun haft brug for at flytte sine grænser? I hvert fald havde det åbnet hendes øjne for, at hun både kunne være attraktiv, feminin og sensuel uden store krøller.

 

Det slog hende, at det nok var helt bevidst fra venindernes side. De havde selvfølgelig haft et formål med at trække hende igennem pinslerne, og de kunne ikke have planlagt en bedre polterabend. Lige med undtagelse af den kedelige pølsevognsfrokost.

 

Anders hjalp hende af med skiltet, og Mette proklamerede, at hun havde tjent 31 kroner. – Nå, er du sulten? spurgte Kaja. – Det er jeg faktisk. Kaja smilede. – Du troede vel ikke, at vi ville lade dig nøjes med en hotdog, vel?

 

Anders trak ned i sit ærme og strakte højre arm frem. Kaja gjorde det samme, og da Maria og Mette greb fat om deres håndled, gik det op for hende, at de lavede en Kongestol. – Op med dig! Stine prøvede at placere bagdelen i midten, men hun grinede så meget, at hun havde svært ved at finde balancen.

 

De drejede til højre efter springvandet, og lidt efter kunne hun skimte sin yndlingsrestaurant i det fjerne. På vejen passerede de forretningen med bryllupsudstyr, og pludselig kunne hun ikke komme på et eneste argument for, at de ikke skulle giftes i næste måned som planlagt. Krøller eller ej, hun blev den heldigste brud i hele verden, og hun kunne hverken ønske sig bedre veninder eller en bedre mand.

Tekst: Louise Guldager
Illustreret af: Stig Stjernvik
Publiceret: 05-04-2014
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri