Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
Mads og Jens foretrækker de mindre kræmmermarkeder, hvor der er en hyggelig stemning, og hvor tingene ikke er så dyre.

8 gyldne kræmmertips fra Jens og Mads

Nyt fra Hjemmet
Skal du på skattejagt på de danske kræmmermarkeder denne sommer? Så er det værd at kende disse tips til, hvordan du får fat i det helt rigtige loppefund.

Sommerens lange og varme dage er som skabt til at gå og ose på ét af de mange danske kræmmer- og loppemarkeder.


Hvis man spørger Mads Ejlersen og Jens Guldsmed-Thomsen, fra DRs "Skattejægerne" og brevkassen "Skønne fund og fine sager" i Hjemmet, hvad de vægter højt ved et kræmmermarked, så er svaret, at der først og fremmest skal være god stemning. Dernæst handler det om, hvor meget tingene koster.

 

Læs også: Guide: Her er de bedste loppemarkeder

Læs også: Guide: Find de skjulte skatte på landets lopemarkeder


Mads Ejlersen fortæller, at mange markeder er blevet for dyre, fordi der er kommet så meget fokus på, om tingene er noget værd. Folk besøger for eksempel parrets gård i Tversted for at se, hvad de to marskandisere tager for tingene i deres forretning.

Annonce


Når de så efterfølgende skal sælge ting og sager ude på deres stand, så vil de have det samme for dem.


– I vores pris er der jo indregnet husleje og moms og alle sådan nogle ting, som slet ikke bør være en del af prisen på et kræmmermarked. Den ægte loppemarked-ånd er, at man sætter en billig pris på sine sager fra gemmerne, fordi man jo gerne vil af med dem, siger Mads Ejlersen til Hjemmet.dk

 

Derfor kommer de to antik-eksperter ikke så ofte på store markeder, men foretrækker små, lokale markeder og private boder:


– Der er måske er en gård, der slår sig sammen med ti private boder, eller hvis man ser et skilt ude på landevejene med små loppemarkeder. Det er dem, der er de bedste, og hvor man finder de tre glas, som man står og mangler.

Køb med hjertet

Vil man gerne gøre et godt køb, så handler det primært om at se efter de rigtige mærker, for de er lig med værdi. Men som Mads Ejlersen siger, så er der ikke en facitliste til, hvornår noget er "et godt køb".


De blå-emaljerede ting vil nok altid være en klassiker. Der har været et lille dyk i efterspørgslen, men interessen for Madam Blå er ved at komme tilbage.


– Der skal man kigge efter stemplet i bunden. Det må ikke være tjekkisk eller polsk, men skal være lavet af Glud og Marstrand. Så er det den ægte vare, lyder rådet fra Mads Ejlersen.


Hans bedste råd er dog, at man køber det, man bedst kan lide.


– Køb med hjertet. Er prisen rimelig, så køb det, hvis du synes, det er pænt. Tænk „Der er en rød vase, den er smuk, den køber jeg" i stedet for at spekulere for meget i, om det er det ene eller det andet mærke.

 

Han går selv efter moderne, kongeligt porcelæn, som Tenera fajance og bakker. Keramikting fra små, danske keramikværksteder og pottemagerstuer fanger også tit hans interesse, fordi han godt kan lide sjove farver og former – også selv om det ikke er nogen berømthed, der har lavet keramikken.

Lad være med at prutte om prisen

Mads er generelt ikke meget for at prutte om prisen. Ser han en ting, som koster 30 kroner, så køber han den til 30 kroner uden at forsøge at få den billigere.


– Hvis det er en ting til 300 kroner, så begynder jeg måske at se, om jeg kan få det lidt billigere, men man skal ikke begynde at prutte fem kroner af prisen, bare for at prutte. Køb det og bevar den gode stemning.


Et bedre alternativ til at prutte om små beløb er ifølge Mads at købe flere varer og spørge efter en samlet rabat.


– Spørg „Hvad kan jeg få tingene for, hvis jeg køber det hele?" eller „Kan jeg få en ekstra tallerken med, hvis jeg køber de her fem?".

 

Jens og Mads' 8 gyldne kræmmertips

Besøg de små markeder. Der er tingene billigst og stemningen bedst.

 
Kom tidligt på åbningsdagen eller sidst på lukkedagen. Der er kræmmerne mest ivrige efter at få solgt deres ting.

 
Kig varerne omhyggeligt efter, inden du køber. Når du køber af private, er der nemlig ingen retur- eller reklamationsret.

 
Køb flere ting fra samme sælger. Så er det nemmere at få rabat, end hvis du forsøger at prutte om prisen.

 
Køb det, når du ser det. Når du kommer tilbage, er det væk.

 
Husk et indkøbsnet til at bære dine nyindkøbte skatte i.

 
Mange kræmmere bruger efterhånden Mobilepay, men husk alligevel masser af kontanter.

 
Ofte er det spejdere eller andre frivillige, der arrangerer markederne. Støt arrangørerne – så er der også marked næste år.

 

Jens og Mads anbefaler: 10 hyggelige kræmmermarkeder i 2015

Fyn:

Vissenbjerg Røverfest,
 Assens

Byfest og kræmmermarked med mange traditioner.
29. juli – 2. august

Sjælland:

Jægersprisfestens Kræmmermarked,
 Jægerspris

Kæmpestort kræmmermarked med mange stande.
25.-28. juni

Vig Sommermarked, Odsherred
Stort marked med loppeting, tuskemarked og underholdning.
27.juli-2.august


Vestamager Høstmarked, Tårnby
Familievenligt marked med gøgl og kræmmere.
8.-9. august

Jylland:

Sondrup Marked, Skanderborg
Stort marked med kræmmere og veteranudstilling.
3.-5. juli

Bønnerup Havnefest, Norddjurs
Kræmmermarked i hyggelige omgivelser
9.-12. juli


Rækker Mølle Kræmmermarked, Skjern
Mindre, men godt kræmmermarked på en gammel gård.
28.juni

 

Tversted Marked, Hjørring
Stort og hyggeligt marked med kræmmere og gøgl
17.-19. juli


Vilsund Heste- og Kræmmermarked, Thisted
Kæmpestort traditionsrigt kræmmermarked med mange loppestande.
21.-23. juli


Kloster Mærken i Løgumkloster, Tønder
Gøgl og hygge, og kræmmer-, heste- og smådyrsmarked.
8.-9. august

 



Tekst: Nathalie Klein
Foto: Søren Jansby
Publiceret: 17-06-2015
Pin it

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge