Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
– Julen føles stadig ikke helt rigtig. Men det er hyggeligt at være sammen med familien og sidde og mindes, siger Caroline.

Caroline mistede sin mor: Jeg vil finde juleglæden igen

Nyt fra Hjemmet
Caroline Rosendahl syntes, at livet var uretfærdigt, da hendes mor døde i 2011. Og hun var modstander af julen – de kunne da ikke lege lykkelig familie uden moderen! En dag gik det op for Caroline, at hun var blevet ligeglad med verden omkring sig.

Da Caroline Rosendahlvoksede op i Esbjerg, begyndte juleaften altid den 23. december. Den dag lavede hendes mor maden, så alt var klart til den 24. På grammofonen lagde hun Händels Messias, som hun spillede igen og igen. Forinden havde hun købt ind efter lange indkøbslister, der blev brugt år efter år. Også opskrifterne på julemaden lå klar og blev fulgt hvert år.

 

– Da mine søstre og jeg var små, var vi ikke så vilde med musikken, men det var en tradition, og det var hyggeligt, siger 25-årige Caroline, der har en tvillingesøster og en storesøster. De tre piger og deres far ville helst have fulgt de velkendte juletraditioner mange år frem.

 

Men den 18. oktober 2011 blev Caroline ringet op af sin far: „Der er sket noget. Mor er død", måtte han fortælle hende og hendes søstre, der alle bor i København. – Vi græd og råbte, og det var helt uvirkeligt, siger Caroline og fortæller, at moderen døde af en bristet blodåre i hjertet. Hun kom kørende i sin bil, da en bagvedkørende lastbil bemærkede, at hun kørte ud i nødsporet på en underlig måde. Men selv om chaufføren stoppede og øjeblikkeligt tilkaldte en ambulance, var der ingenting at gøre.

Annonce

 

– Der gik virkelig lang tid, inden jeg forstod, at min mor ikke kom tilbage.

 

Caroline fortæller, at hun den kommende tid passede sine studier på Copenhagen Business School og sit fritidsjob. Derudover holdt hun sig mest for sig selv. – Jeg boede dengang sammen med min tvillingesøster, men når jeg var hjemme, sad jeg mest på mit værelse og tænkte, at verden var dybt uretfærdig.

Jul, nej tak

Jul kunne Caroline slet ikke se meningen med at fejre jul det år. – Jeg holdt mig langt fra Strøget og Tivoli... alle steder med julestemning. Mine søstre og min far mente, at vi skulle holde jul, men hvorfor skulle vi sidde der og lege glad familie? Jeg foreslog, at vi brændte al julepynten, siger Caroline.

 

I slutningen af november tog hun til julecafé i foreningen „Børn, Unge & Sorg", hvor to unge fortalte om deres tab af nære familiemedlemmer. – De sagde, at det faktisk kunne være hyggeligt at holde jul og sætte sig ned og mindes de afdøde. Så fik jeg lidt mere ro på og indså, at hvis vi ikke holdt jul, var det, som om vi prøvede at glemme alt det, der har været godt, siger Caroline.

 

Julen 2011 blev alligevel trist for Caroline og hendes familie. – Vi fandt min mors julelister, købte ind, som hun plejede, og lavede julemaden efter hendes opskrifter den 23. december, mens vi hørte Händels Messias. Det var svært, men vi var enige om, at det gjorde vi, siger Caroline, der fik en glædelig overraskelse juleaften.

 

– Min mors yndlingsblomst var en orkidé. Min storesøster havde fået forsølvet blomsten fra en til os hver, som vi fik sammen med et ungdomsbillede af hende. Det er den mest personlige gave, jeg nogensinde har fået. Vi sad alle fire og stortudede.

Den forsølvede orkidéblomst til minde om moderen er den mest personlige julegave, Caroline har fået.

 

Caroline fortæller om den svære tid med helt rolig stemme. Hun har fortalt historien mange gange før – og det er det, der har hjulpet hende gennem det værste. I „Børn, Unge & Sorg" kom hun med i en sorggruppe med andre unge, der havde mistet en

forælder.

 

– Vi mødtes en gang om ugen, og det var hårdt at snakke om vores tab. Men det blev også lettere og lettere. Det lyder måske dumt, men samtidig med at jeg fik bearbejdet mine egne følelser, gav det mig en tryghedsfølelse at høre de andres historier og vide, at der fandtes nogen, der havde det ligesom mig. Jeg har fået et supernetværk derinde, siger Caroline.

 

Hun talte også med sin far og sine søstre om sorgen. – Jeg synes, vi var gode til at være der for hinanden. Men når jeg talte med familien om min sorg, var jeg bange for at gøre dem kede af det. Samtidig håndterede vi sorgen meget forskelligt.

Fremad

I løbet af sommeren 2012 begyndte Caroline at kunne se lidt fremad. – Det gik op for mig, at jeg var blevet ligeglad med verden, og det skræmte mig. Jeg mente ikke, der var nogen, der havde lige så store problemer som mig. Veninder, der ringede med kæresteproblemer, de kunne bare lade være. Men jeg skulle jo også være der for andre. Langsomt forstod jeg, at jeg ikke kunne sidde og være sur resten af livet, siger Caroline.

 

Den sommer fandt hun også overskud til at tage lidt ud at rejse. Og da der var gået et år, og hun og hendes familie havde været gennem alle mærkedage omkring moderen, troede hun, at nu blev det godt igen. Sådan var det bare ikke helt.

 

 

– Min mor havde nok 50 orkidéer. Dem passer vi godt på, siger Caroline, der har en af dem hjemme hos sig selv.

 

– Julen 2012 var også sørgelig, men den var samtidig hyggelig. Det år valgte vi at få maden udefra. Vi var stadig kun os fire, og vi fik snakket en masse, spillede brætspil og kiggede gamle familiebilleder. Jeg var lidt misundelig på de mennesker, der havde hele deres familie og kunne ikke overskue for eksempel at gå til julefrokoster. Men jeg syntes også, det var rart at bruge tiden derhjemme med familien, snakke om ferier og al muligt andet, vi havde oplevet, og suge alle minderne til mig.

 

Caroline fortæller, at hun og hendes familie i år har besluttet at holde jul i København. – Vi vil prøve noget nyt, og jeg er sikker på, at det nok skal blive hyggeligt. Hun forklarer, at selv om hun stadig ikke synes, at julen er det fedeste, er hun blevet bedre til at håndtere sorgen.

 

– Og når jeg engang får børn, skal julen holdes præcist, som min mor gjorde. Der skal købes ind efter hendes lister, vi skal lave julemaden efter hendes opskrifter den 23. december og høre Händels Messias imens. Min mor vil altid være mit store forbillede, siger Caroline.

Tekst: Lise Petersen
Foto: Søren Jansby
Publiceret: 05-12-2013
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri