Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Charlotte mistede sin mand: Mit liv er ikke slut

Nyt fra Hjemmet
„Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget“ står der på en gravsten i Vejle. I graven ligger 41-årige Charlotte Kjær Lassens mand, Martin – far til hendes to børn, Jonas på 17 og Annerikke på 12 år.
Når der står sådan på stenen, skyldes det bestemt ikke, at familien ikke helst ville have fortsat livet sammen.
– Men Martin var syg af galdekræft, så vi havde ikke valget. Til gengæld gjorde hans sygdom os alle meget bevidste om at få glæde ind i vores liv, forklarer 41-årige Charlotte.
Hun og børnene bor stadig i det hus i Vejle, som indtil for to år siden var hele familiens hjem.
Da Charlotte og Martin mødtes i 1990, læste han kulturgeografi, mens hun læste til ingeniør. I deres vielsesringe står 14. august 1993 og 2005.
Annonce

– Vi var fra hinanden i et år, men der var ingen tvivl om, at vi hørte sammen, derfor blev vi gift igen, siger Charlotte med glade øjne.
Øjnene bliver snart efter alvorlige, for bare to år efter deres bryllup nummer to blev Martin underligt gul i huden. Lægerne troede, det var en uskyldig galdesten, og den diagnose forventede Charlotte og Martin at få efter en undersøgelse på sygehuset.
– Svaret lød, at det var en svulst. Da blev benene slået væk under mig, og jeg tog en dyb indånding – den første af mange, siger Charlotte og forklarer, at hun og Martin valgte at dømme svulsten uskyldig, indtil det modsatte var bevist.
Svulsten var ikke uskyldig, og Martin måtte have fjernet en del af sin lever.
Operationen reddede hans liv og gjorde hele familien ekstra opmærksom på at få noget godt ud af tilværelsen.
– Når der var optakt til æv og kævl, tog vi os i det, og vi gik for eksempel lange ture sammen i Munkebjergskovene, siger Charlotte.
Da Martin efter et år igen blev gul, var både hans hud og øjne farvede, kræften var vendt tilbage, og der var intet at gøre.

Læs hele artiklen i Hjemmet nr. 25/2011
Tekst: Lise Petersen
Foto: Søren Jansby
Publiceret: 30-06-2011
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri