Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Danmarks sødeste kassedame m/k 2016 - Finalist nr. 2: Susanne

Nyt fra Hjemmet
Susanne Hansen brænder for sit job, og kunderne flokkes om hendes kasse i Rema 1000 i Middelfart, for hun kender alle og er altid klar til en hyggesnak. Selv en operation for kræft i tungen kunne ikke holde hende væk.

„Hej Edith! Er din mor blevet rask? Ønsk hende god bedring! Og hav en dejlig dag!"

Susanne Hansen smiler og hyggesnakker veloplagt med kunderne, mens varerne suser lynhurtigt gennem kassen. Det er en travl fredag i Rema 1000 i Middelfart, og kunderne flokkes om kasse 1. Det er nemlig Susannes kasse, og mange vælger den, bare for lige at få en sludder.

Og selvom det går stærkt, har den 57-årige kassedame tid til hver enkelt. Hun smiler, kigger dem i øjnene og kan huske, hvad både de og deres nærmeste hedder, samt hvad de interesserer sig for.

– Om jeg så skal klæde mig ud eller sidde og synge, så gør jeg det, hvis det giver kunderne en god dag, indrømmer Susanne, som også er den, der sørger for, at alle børn får noget i hver deres sok i butikken op til jul.

Annonce

– Vi kan ikke undvære Susanne. Jeg vælger simpelthen at handle her på grund af hende. Hvis jeg er sur, når jeg går ind i butikken, er jeg helt sikkert glad, når jeg har været forbi Susannes kasse, fortæller Helle Villadsen, som er en af de mange, der har indstillet Susanne til at blive Danmarks sødeste kassedame.

Derfor var der også bekymring i kundekredsen, da Susanne i efteråret 2014 blev syg. Hun fik kræft i tungen og blev hasteindlagt og opereret.

– Jeg fik at vide, at jeg måske aldrig kom til at tale normalt igen, beretter hun med store øjne.

Men allerede tre uger efter operationen sad hun igen på sin plads ved kasse 1.

– Jeg kunne ikke snakke ordentligt, men så snart jeg kom hjem fra hospitalet, ville jeg hellere på arbejde igen. Det er meget bedre at være her end at sidde hjemme og gruble, siger hun.

– Ja, det var en dejlig overraskelse! Selvom hun ikke snakkede så meget, kunne hun smile. Og det gjorde hun, fortæller Helle glad.

 

 

Smittende energi

Susanne mener selv, det er glæden ved at gå på arbejde, der har fået hende så hurtigt på fode igen.

– Jeg elsker mit job! Jeg brænder for det. Når jeg er her, kommer jeg simpelthen i hopla, siger Susanne, som er født og opvokset i Middelfart.

Og hendes gode humør og energi smitter af på de andre ansatte. Susanne er den, der oplærer nye ved de andre kasser, og hun kan sagtens både ekspedere, hjælpe kollegaen ved nabokassen og snakke med kunderne på én gang.

– Man kan vel multitaske, siger hun og blinker glad.

Derfor undrer det heller ikke Helle, at over 50 kunder har indstillet Susanne til prisen som Danmarks sødeste kassedame.

– Jamen det ER hun jo, siger Helle med et smil.

– Hvis jeg vinder, skal borgmesteren gi' pandekager på rådhuset. Han er nemlig også kunde her, griner Susanne.

 

Læs også om finalist nr. 1: DORTE

Læs også om finalist nr. 3: KAREN

Læs også om finalist nr. 4: PAW

Læs også om finalist nr. 5: ZARINA

 

Klik her for at stemme på din favorit

Tekst: Kirsten Winding
Foto: Heidi Lundsgaard
Publiceret: 05-03-2016
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri