Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
Dario Campeotto øver sig hjemme i vaskekælderen.

"Tænk, min melodi vandt over Gustav Winckler og Grethe Søncks sange. Hold da op! Jeg har helt susen for ørerne endnu"

Nyt fra Hjemmet
Som dreng ville Dario Campeotto helst gemme sig væk. Men da han mærkede det kick, han fik af at optræde, brød han ud af sin skal. I dag kan han slet ikke trives uden sang og musik – og pension er et fyord i hans verden.

Syng, Dario, Syng!” Opfordringen lød igen og igen i Dario Campeottos barndomshjem på Frederiksberg i København, hvor den blev udtalt med italiensk passion af hans far, Ernesto.

 

Men lille Dario krympede sig ved faderens forslag og lod ikke en tone slippe ud. Kun når faderen, der var stor operaelsker, sang forkert, åbnede Dario munden og rettede ham.

 

– Min far havde ikke en tone i livet, og det lød ikke ligefrem vidunderligt, når han satte sig ved klaveret. Så jeg blandede mig. Når han sang forkert, sang jeg rigtigt. På den måde opdagede min far, at jeg kunne synge, fortæller den nu 76-årige Dario Campeotto og fortsætter med et smil:

 

– Min far var morderlig stolt af, at jeg kunne synge. Og da jeg var på vej til at tage en teknisk uddannelse, stoppede han mig og sagde: „Det er ikke den rigtige vej for dig. Dit talent for sang forpligter” husker Dario, der kom i sangskole hos en konservatorielærer.

Annonce

 

LÆS OGSÅ: Dansk Filmskat anbefaler: 5 danske film du bare SKAL se

 

Timerne fik gjort kål på hans generthed, og han lod stemmen flyde og begyndte at tage ud og optræde med forskellige orkestre.

 

– Jeg var tryg ved at gå på scenen, for nu havde jeg gået til sang og kunne mit stof. Folk klappede jo af mig, og så begyndte man nok at krukke lidt med det, siger han og lægger for sjov nakken lidt på skrå for at vise forvandlingen.

 

På en færgetur fra Tuborg Havn til Landskrona i Sverige mødte han komponisten Ewald Boilesen, der tilbød at indspille en plade med ham. Den unge Dario, der ikke engang var fyldt 20 år endnu, var noget nær lamslået over opmærksomheden.

 

– Pludselig havde jeg indsunget min første plade, og så blev lille Dario spillet i radioen over det ganske land. – Hvor jeg før var genert over at vise min sang, fik jeg nu et kick af at synge. Det var som en lille djævel, der susede rundt i kroppen på mig, når jeg gik på scenen. Jeg kunne ikke lade være.

 

Manddomsprøve

Der lyder skridt i køkkenet i Dario Campeottos og fru Gertruds store rødstensvilla på Frederiksberg. Det er sønnen Filippo på 24 år, der bor hjemme.

 

Udover Gertrud og Filippo består Darios familie af datteren Claudia, svigersønnen Claus, barnebarnet Matteo på fem år, samt sønnen Giacomo, som han har fra sit tidligere ægteskab med Ghita Nørby.

 

Den unge mand slår et smut ind i stuen og giver sin far et kram, og Dario lyser op. De udveksler et par hurtige ord om Filippos forestående tur til Italien, inden Dario vender tilbage til fortællingen.

 

Som 22-årig fik Dario sit helt store gennembrud, da han stillede op til Melodi Grand Prix i Fredericia i 1961 med sangen „Angelique”. Han husker tydeligt, hvordan han sitrede, inden han skulle på scenen.

 

– Jeg var panisk og turde ikke tænke tanken, at jeg kunne gå i stå. Jeg gjorde det bare. Det var noget af en manddomsprøve, siger han og ler højt.

 

I 1961 vandt Dario Campeotto det danske Melodi Grand Prix med sangen „Angelique”. Ved den internationale konkurrence opnåede den unge sanger en femteplads, og efterfølgende var der bud efter ham til roller i både film og teater.

Da han fik at vide, at han havde vundet, følte den unge sanger, at jorden skælvede under ham:

 

– Det var da så vidunderligt. Tænk, min melodi vandt over Gustav Winckler og Grethe Søncks sange. Hold da op! Jeg har helt susen for ørerne endnu.

 

Sejren bragte endnu flere opgaver med sig, og Dario sang „Angelique” rundt omkring i hele landet. Han fik også en hovedrolle i musicalen „Pyjama Game” på Odense Teater og en rolle i filmen „Han, hun, Dirch og Dario”, der, som navnet antyder, også havde Dirch Passer på rollelisten. Siden har han medvirket i et utal af revyer og flere film.

 

LÆS OGSÅ: En festsang skal skrives med hjertet

 

Dario Campeotto sidder et øjeblik og sunder sig. Som om han næsten ikke begriber, hvordan lille, generte Dario pludselig begyndte at lege med de store.

 

– Det var stort. Men jeg huskede også min mors ord: „Opfør dig ordentligt, børst dine tænder og gå lige hjem”. Så jeg sneg mig altid hjem lige efter en forestilling, fordi jeg var bange for at plumpe i med druk, ballade og skandaler, fortæller han ærligt og siger så efter en lille pause:

 

– Jeg har altid været tro mod mit talent. Hvis jeg kan sige det, uden at det lyder mærkeligt.

 

Kører landet rundt

Selv om Dario for længst kunne gå på pension med god samvittighed, er det ikke aktuelt. Faktisk ser han helt skræmt ud, da han hører ordet „pension”:

 

– Nej! Musikken og sangen er en eliksir, som jeg tager en dram af hver dag. Nogle på min alder går på apoteket og køber medicin, men det behøver jeg ikke. Jeg skal bare synge. Du kan tro, jeg takker min Gud og skaber for, at jeg kan blive ved.

 

Drengedrømmene står i Dario Campeottos garage: En Harley med sidevogn, og i loftet hænger en Citroën-Maserati.

Dario farer stadig land og rige rundt for at glæde hr. og fru Danmark med sin sang og sin underholdning, og selvom der er langt at køre fra København til Nordjylland, giver publikums glæde ham fuld valuta for indsatsen.

 

– Jeg elsker at synge, og jeg elsker at møde publikum. Og kan jeg lokke bare et lille smil ud af en ældre, dement beboer på et plejehjem, er min mission fuldført.

 

Forrige år udgav Dario en cd med sange fra sit kære Italien, og besøgte ved den lejlighed sine søstre i Torino. Det blev en rejse, som Dario gerne vil tage igen. Og han vil heller ikke afvise, at der kommer flere plader fra hans stemmebånd. For livet er fuldt af overraskelser, og der er fart over feltet.

 

– Jeg er beriget med en skøn familie, og jeg laver det, jeg holder allermest af. På mange måder bliver livet bare bedre og bedre.

 

 LÆS OGSÅ: Den gode gerning er vejen til det gode liv


LÆS OGSÅ: "Man skal leve livet nu"


LÆS OGSÅ: Søn af Volmer Sørensen: "Pludselig var jeg midt i en ny, sjov verden"

Tekst: Marlene Grøftehauge
Foto: Pia Burmølle Hansen
Publiceret: 19-06-2015
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge