Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Der er brug for hjælpsomme Gerda

Nyt fra Hjemmet
Da Gerda Madsen gik på pension, tænkte hun straks: „Hvad skal jeg nu lave?“ For hele livet har hun haft et drive, der får hende til at lægge sig i selen for andre.

Der er orden i det hyggelige rækkehus i Hjallese i det sydlige Odense, hvor 69-årige Gerda Madsen bor med sin mand, Egon Madsen. Mens hun fortæller om sit liv og virke, bladrer hendes hænder ivrigt i kassen med gamle billeder, som hun har taget frem. Alt, hvad Gerda gør, foregår hurtigt. Og nu irriterer det hende lidt, at hun ikke har fået ordnet sine billeder, efter der blev ryddet op i chatollet.

 

Det er snart fire år siden, hun gik på pension efter 35 år som kantineleder i Danske Bank i Odense. Men det betød ikke, at hun satte sig hjem med hænderne i skødet. Tværtimod var det første, hun tænkte: „Nå, hvem kan jeg så bruge min energi på at hjælpe?"

 

Hun havde længe haft lyst til at melde sig til at sidde ved telefonen for Sct. Nicolaj tjenesten, og mens hun ledte efter nummeret, faldt hun over en annonce fra Dansk Røde Kors, der søgte en leder af deres besøgstjeneste i Odense. Gerda ringede på annoncen, og få uger efter var hun i gang.

Annonce

 

Egon er godt tilfreds med, at Gerda stadig har travlt. Det trives hun vist bedst med, siger han og blinker til sin aktive kone.

 

Der var nok at gøre, for det viste sig, at der var flere ensomme gamle, der søgte en besøgsven, end der var besøgsvenner. Så da Gerda hørte, at besøgstjenesten havde overvejet at samle de ældre til en hyggelig café hver anden uge, gik hun straks i

gang med at arrangere det.

 

– Det var jo ikke til at holde ud at tænke på, at så mange ældre mennesker sad alene hjemme og gerne ville have selskab, siger Gerda.

 

I løbet af få måneder havde hun arrangeret torsdagscaféer for de ældre otte forskellige steder i Odense. – Jeg blev simpelthen så glad, da der mødte 30 op til den første café i Bolbro. Så vidste jeg, at det ville blive en succes, fortæller hun.

 

Gerda er en kær gæst, når hun kigger ind til de torsdagscaféer, hun har sat i gang for ældre, der gerne vil mødes med andre.

Husmor som 13-årig

Gerda har hjulpet andre hele sit liv. Det er, som om det ligger i hendes gener, at det er det, hun skal og vil. Allerede som 13-årig blev hun „husmor" for sin far og lillebror. Hendes mor var blevet indlagt på Kolding Sygehus for at blive opereret for galdesten, men en dag, da hendes far var taget derind for at besøge hende, kaldte nabokonen på hendes lillebror, Hans, der cyklede ude på vejen. Naboens var de eneste i området, der havde telefon, så sygehuset havde ringet til dem.

 

– Nabokonen sagde til min bror, at vores mor var død! Han kom hylende hjem til mig, og vi var helt ude af den, fortæller Gerda. Hendes far fik først beskeden, mens han stod foran porten til sygehuset og ventede på, der skulle blive besøgstid. Gerda og hendes bror blev kørt derud, og da han så dem, vidste han, at der var noget galt.

 

– Vores liv var forandret fra det ene øjeblik til det andet, fortæller Gerda med blanke øjne. Hun har seks ældre søskende, men de var flyttet hjemmefra. Så alt pegede på, at Gerda skulle fungere som husmor for hendes far, der ikke var rask, og være der for lillebror Hans, der kun var ni år.

Gerda blev nærmest mor for sin yngste lillebror, Hans (tv.), da deres mor døde.

 

– Vi var dybt ulykkelige og i chok. Men min mor kom jo ikke tilbage af, at jeg sad og græd. Jeg havde faktisk nok at gøre med at finde ud af at få hverdagen til at fungere. Det handlede simpelthen om, at vi skulle overleve, forklarer Gerda. Hendes mor var kun 50, da hun døde, hun havde været omdrejningspunktet i familien og havde stået for alt det praktiske, så Gerda havde ikke lært ret meget om at holde hus og lave mad.

 

– Min far sagde af og til, at maden ikke smagte helt, som mor lavede den. Men så øvede jeg mig bare endnu mere, indtil det lykkedes, fortæller Gerda.

 

Sommeren efter, da hun var 14, gik hun ud af skolen, der lå 10 kilometer væk. Hun skulle cykle frem og tilbage, og der var alt for meget at lave derhjemme. Som 16-årig fik hun en elevplads som smørrebrødsjomfru på den lokale kro i Bække vest for Vejle, og hun flyttede hjemmefra. Men hun rejste hjem og passede sin far ved siden af sit arbejde, da han blev mere og mere syg og til sidst døde af kræft. Det var det år, Gerda var 17. Herefter kom hendes lillebror i pleje hos deres storesøster.

Valgt til formand

Som 25-årig blev Gerda ansat til at stå for det kolde køkken i et af landets første supermarkeder i Bolbro. Hun mødte Egon, de blev gift og fik to døtre, der er 36 og 41 i dag, og de har to børnebørn på seks og 11 år. Men familien får ikke al Gerdas opmærksomhed. For der er så mange andre rundt omkring, der trænger til hjælp.

 

Som leder af Røde Kors' besøgstjeneste gik hun ind i bestyrelsen, og her i foråret blev hun valgt som formand for de over 400 frivillige i Odense, der hjælper til i besøgstjenesten, som vågekoner ved døende og i genbrugsbutikkerne. – Det er jeg stolt af, jeg nyder at bruge min tid og energi på at hjælpe. Jeg tror faktisk ikke, jeg kunne undvære det, indrømmer Gerda, som har lige så travlt nu, som da hun arbejdede på fuldtid i kantinen.

 

Der er altid lige noget, der skal snakkes om, når man er formand. Det er noget af det, Gerda elsker ved opgaven.

 

Som noget nyt har Røde Kors også lavet et netværk for kvinder, der sluses ud fra krisecentre. – Nogle af dem er helt alene i verden, de har ikke andre end os til at hjælpe sig, så dem kan vi ikke svigte, forklarer Gerda. Hun har også taget initiativ til en ugentlig madklub for sårbare mennesker samt en ledsagetjeneste for psykisk sårbare mennesker, der kan få en frivillig til at gå med sig til læge eller behandling.

 

– Der er brug for en som mig, der har energi til at organisere, at folk ikke sidder alene og er kede af det. Og det gør mig glad at hjælpe andre. Det er det, jeg kan og vil, smiler Gerda.

Tekst: Kirsten Winding
Foto: Heidi Lundsgaard og privat
Publiceret: 03-07-2014
Pin it

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri