Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Det er aldrig for sent at forfølge sin drøm

1
Nyt fra Hjemmet
Siden Gulma Gullev var en lille pige, var hendes største ønske at synge og spille skuespil. Det måtte hun ikke for sine forældre, og senere kom der børn og forpligtelser. Men som 70-årig greb hun endelig chancen for at gøre drømmen til virkelighed.

I et velholdt, lille klyngehus i Korup vest for Odense bor 75-årige Gulma Bradsted Gullev.

I alle rum hænger der malerier, som hun selv har malet, bøger ligger fremme, og skulpturer, keramik og blomster pynter rundt omkring.

Et værelse er lavet om til atelier, og her står det maleri, hun er i gang med netop nu. Langs væggene står dusinvis af andre malerier linet op, og alt tyder på et liv levet med kunst og kultur. Men skinnet bedrager.

– Først sent i livet gik det op for mig, at der var så mange drømme, jeg havde lyst til at udleve, forklarer hun.

Lige siden Gulma var en lille pige i København, drømte hun om at blive sanger og skuespiller. Hun sang dagen lang, faktisk så meget, at hendes mor til sidst bildte hende ind, at der slet ikke var nogen, der kunne synge i deres familie.

Annonce

– Det troede jeg på i mange år, jeg vidste jo ikke bedre, sukker Gulma.

Men drømmen om en karriere på de skrå brædder fik alligevel næring, blandt andet fordi hendes farmors veninde var den berømte skuespiller Anna Borg. Og hendes aflagte teaterkjoler fik Gulma lov at få.

– Så var jeg i mit es! Jeg følte mig som en prinsesse, når jeg kom svansende til fastelavn i en flot, gul silkenederdel og på lånte, høje hæle. Det var lige mig, stråler hun.

Og der var andre stjerner inden for rækkevidde: Indimellem fik hun og en veninde lov til at lufte Poul Reichardts hund.

– Jeg havde jo set ham på film, så det gav et sug i maven at komme helt tæt på så stor en berømthed.

 

 LÆS OGSÅ: Gør dine drømme til virkelighed – nu!

 

Skulle glemme drømme

Gulma ville også gerne lære at danse, og hun fik lov at gå til ballet sammen med en veninde. Men da hun blev 12, måtte hun vælge mellem endnu en balletsæson eller en ny cykel.

– Det var svært, men jeg kunne ikke undvære cyklen, fortæller hun.

Gulma kunne i det hele taget godt glemme drømmene om at blive danser, sanger eller skuespiller, mente hendes forældre.

Hun skulle have en solid kontoruddannelse, og som 16-årig fik hun læreplads på et advokatkontor, hvor der sad tre ældre herrer med stive manchetter.

– Det var for støvet for mig! Så allerede første dag strøg jeg over i Illum og søgte plads der – og fik den heldigvis, beretter hun.

I Illum lærte eleverne at gå og tale pænt og at lægge den rigtige makeup og neglelak, der matchede tøjet. En gang om året var der en revy, hvor kendte stjerner kom og optrådte. Her var Gulma korpige.

– Så var jeg lykkelig. Det var jo det, jeg gerne ville, fortæller hun.

Men på den tid skulle alle pæne piger giftes. Gulma var 23, da turen kom til hende, og da der kom børn, blev hun hjemmegående husmor.

Hendes mand startede sit eget firma, og hun blev medhjælpende hustru. Det sled på ægteskabet, og efter 25 år endte det i en skilsmisse.

– Det er aldrig sjovt at blive skilt. Men jeg nød, at der ikke længere var nogen, der kunne bestemme over mig, indrømmer hun.

 

Greb chancen

I sine ferier tog Gulma nu på højskole og på malerkurser. Her mødte hun nye mennesker, der inspirerede hende, og hun blev bekræftet i, at hun havde talent for at male.

Efter nogle år var hun så god, at hun fik sine malerier med på anerkendte udstillinger, hvor de også blev solgt.

– Jeg blev helt høj over, at andre værdsatte mine billeder! Det gav en kæmpe selvtillid, fortæller hun.

Så da Gulma en dag så et opslag om en revykreds i det lokale seniorhus, meldte hun sig til.

– Hvorfor ikke? Hvis jeg kunne male, kunne jeg vel også synge. Og der gjorde det nok ikke noget, hvis jeg ikke sang så godt, tænkte jeg.

Men Gulma sang godt nok til at være med, og hun nød det:

– Det var fantastisk at synge igen! Det var som om, det lukkede op for en energi, der havde ligget gemt i mig længe, fortæller Gulma, der på det tidspunkt lige var blevet 70.

I revykredsen arbejdede de hen imod den årlige Odense Seniorrevy, og Gulma var selvskreven til at komme med på scenen.

– Det er utroligt at tænke på, at jeg, lige siden jeg var lille, har troet på, at jeg ikke kunne synge, sukker Gulma.

I år hed forestillingen „Den grimme ældning" og var en del af H.C. Andersen-festivalen.

Den blev opført for et stort publikum.

– Selvfølgelig var jeg nervøs, men også stolt og glad. For det var virkelig en drøm, der gik i opfyldelse for mig.

I forestillingen læste hun et stykke op af novellen „Skyggen", hvori der står: „Hårdt var det for skyggen at indse, at den kun var en skygge af sig selv". Og det handlede på en måde om Gulma selv og de andre ældre i revyen.

– Selvom man er gammel, behøver man jo ikke at sidde og kede sig. Men man må selv tage et initiativ.

Det efterlever hun selv fuldt ud. Så da Gulma for et par år siden var til en familiesammenkomst med sine søskende og deres mænd og koner, gik noget op for hende.

– De gik der hånd i hånd og havde hinanden. Og så gik jeg bagerst alene. Jeg ville også have en at holde i hånden, tænkte jeg.

Så Gulma lavede en profil på en datingsside og fik mange henvendelser. Men hun fandt først en at gå hånd i hånd med, da hun mødte Hans Vilhelm.

– Vi forstod hinanden med det samme, og vi hygger os sammen, siger Gulma.

Om få måneder tager de to på en rejse til De Vestindiske Øer. Det er også en gammel drøm, der nu bliver levet ud:

– Min far sejlede der, og når han kom hjem, fortalte han de mest fantastiske historier derfra. Nu vil jeg ud og se det. Det er aldrig for sent, smiler hun.  

 

LÆS OGSÅ: Ghita Nørby: Det er aldrig for sent at begynde på noget nyt

LÆS OGSÅ: Trine sagde sit job op og åbnede webshop

LÆS OGSÅ: Efter 15 år i medicintåger: Mette fandt vejen til et godt liv

Tekst: Kirsten Winding
Foto: Heidi Lundsgaard
Publiceret: 25-11-2015
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

1
5 mar 2016 12:48

Rigtig fin og inspirende artikel. Jeg drømmer selv om at blive en god maler og ligefrem leve af det. Har også taget dette malerkursus online, hvor Majbrit har lært mig en hel hel masse. Det har ihverfald givet mig mod på mere, og håber da også på at jeg en dag kan komme i så langt som Gulma i artiklen :-)

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri