Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Ditte fra Den store bagedyst: Jeg troede bare, jeg var heldig

Nyt fra Hjemmet
Som barn var Ditte Julie Jensen klassens foretrukne mobbeoffer, og selvtilliden var i bund. Men efter at have deltaget i „Den store bagedyst“, hvor hun fik en flot 4. plads, har hun fået troen på sig selv tilbage og drømmer nu om nye kageeventyr.

Toårige Karla rækker ud efter den smukke appelsinmazarinkage med nougatcreme og forgyldte tranebær, men Ditte Julie Jensen når lige at få den uden for sin datters rækkevidde.

Opskriften på kagen har hun lavet specielt til Hjemmets læsere.

– Den er enormt julet i både smag og udseende, og så kan den laves helt uden røremaskine. Desuden kan den bages 2-3 dage inden servering, så det er en genial kage til juledagene, siger Ditte, hvis repertoire af kagekreationer spænder vidt – lige fra klassiske mormordesserter til kunstfærdige bryllupskager.

Hun har arbejdet som advokatsekretær i ni år og har siden tv-programmet „Den Store Bagedyst" brugt al sin fritid på at opfinde nye kager, teknikker og smagssammensætninger. Den kønne kagekone gør en dyd ud af at skabe smukke og enkle kager med naturlige ingredienser.

Annonce

– Mine kager skal være tilgængelige for alle, og mit mål er, at folk selv tør lave dem og ikke blot kigger på dem, forklarer Ditte, som konstant går rundt med et lille rødt hæfte i tasken, der er fyldt med skitser og skriblerier om fremtidige kager.

Ud af ca. 3000 ansøgere blev hun og ni andre deltagere udvalgt til at konkurrere om titlen som Danmarks bedste amatørbager.

Seerne har i løbet af efteråret kunnet følge hendes kamp med tyller, marengs og smørblomster, og hun har imponeret med bl.a. fine tivolikager, donuts, baguetter, flagkage og roulader.

– Første gang dommerne roste mig, troede jeg bare, jeg var heldig. Men efterhånden fandt jeg ud af, at jeg er ret god til at bage kager og pynte dem, siger Ditte, der er 28 år og bor i hus sammen med kæresten Marck i Kastrup ved København.

 

LÆS OGSÅ: ‘Den store bagedyst’-Ditte: Droppede kontakt med tidligere bage-vinder

 

Selvtillid i gevinst

De pæne ord fra kagedommerne Mette Blomsterberg og Jan Friis-Mikkelsen har Ditte suget til sig som en svamp.

– I folkeskolen blev jeg mobbet, fordi jeg ikke var så god fagligt. Det tog rigtig hårdt på mit selvværd. Så det har givet mig enormt meget selvtillid at være med i Bagedysten, siger Ditte og sender sin smittende latter ud i det store køkken-alrum.

Hun er ikke opvokset med fingrene i kagedej, men da hendes kæreste i 2009 forærede hende en køkkenmaskine i julegave, fik hun mod på selv at kaste sig ud i køkkengymnastikken.

– Dér fik jeg pludselig en ny hobby. Det giver mig en enorm ro at bage, og jeg elsker at være kreativ og glæde andre med mit bagværk. Under min barsel sov vores datter ikke så meget, så jeg var meget på i dagtimerne. Når min kæreste kom hjem, strøg jeg derfor ud i køkkenet for at slappe af og lade op med bagning, siger Ditte, der betegner bageriet som en decideret afhængighed.

Selv om hun røg ud i semifinalen i Bagedysten, er hun ikke slået ud.

– Nu ved jeg, hvad jeg kan klare under pres, og jeg har samtidig fået nogle færdigheder, som jeg ellers aldrig ville have fået. F.eks. laver jeg i dag karamelspiraler og tempererer chokolade uden at blinke – dét var jeg ikke i stand til inden Bagedysten.

– Det betyder så også, at det altid er mig, der skal tage kage med til samtlige familiesammenkomster, for ingen tør længere bage en kage til mig, smiler Ditte.

Hun er i øjeblikket ved at fylde sit noteshæfte med hele 24 idéer til julekager, konfekt og småkager. Opskrifterne lægger hun på sin hjemmeside som en spiselig julekalender frem til juleaften.

I år skal julen holdes hjemme i huset for første gang, og Ditte har allerede helt styr på forberedelserne.

– I november mødes min mor og jeg for at lave juledekorationer og julepynt, og så tager vi en tur i Tivoli. 1. søndag i advent skal vi ud til min far og hans kæreste til gløgg og æbleskiver, mens 2. søndag i advent er store bagedag, hvor jeg fylder kagedåserne med konfekt, vaniljekranse, pebernødder, brunkager, jødekager og juletræstammer.

– 3. søndag i advent skal vi ud at fælde juletræ og pynte det. Selve juleaften tager vi i kirke, synger mindst tre sange, danser om juletræet og åbner gaver – én ad gangen vel at mærke!

Julemiddagen er et sammenskudsgilde og er helt klassisk – på nær desserten. Ditte har nemlig planer om at lave en kæmpestor spiselig julekugle med bl.a. marcipanbund, frisk tranebærkompot med kanel og stjerneanis og risalamandemousse med masser af glimmerdrys.

– Det bliver den smukkeste julekage, og jeg stopper aldrig med at finde på nye kager. Det kan godt være, eventyret i Bagedysten er slut, men mit kageeventyr er først lige begyndt.

 

LÆS OGSÅ: Annemette Voss’ 5 lagkagetip

LÆS OGSÅ: ‘Den store bagedyst’-Auguste: Jeg lever af at bage kage

LÆS OGSÅ: Helle fra Den Store Bagedyst: Jeg er en lykkelig amatør

Tekst: Runa Pihlmann
Foto: Pia Burmølle Hansen
Publiceret: 02-12-2015
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri