Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
Håndcyklen giver Mads nye muligheder. Med den spændt foran på kørestolen kan han let komme rundt og ud i naturen og køre lange ture. Og så træner det hans overkrop og arme på en måde, der gør, at han kan klare meget selv.

Lam efter uheld: Mads erklærede sig selv død for at komme videre

Nyt fra Hjemmet
Selvom Mads Eriksen blev idømt et liv i kørestol efter en voldsom trafikulykke, har han ikke opgivet at leve et normalt liv, hvor han også er noget for andre. I sidste uge var han medkommentator til VM i kørestolsrugby, der er hans store passion.

I indkørslen foran det velholdte rækkehus i det nordlige Odense holder en stor, sort handicapbil med indbygget elevator. Fordøren til huset åbner automatisk, da vi nærmer os, og 38-årige Mads Eriksen smiler os i møde fra sin kørestol i entreen. Han triller hurtigt foran os ind i en store, lyse stue.

 

Mads købte huset i 2012 og har siden fået det istandsat og gjort handicapvenligt, så han kan være så selvhjulpen som muligt. I dag har han dog en handicaphjælper hos sig, for det er ikke alting, han kan klare uden hjælp.

 

 
Den store handicapbil har indbygget elevator og er indrettet, så Mads selv kan køre den.

 

Mads var 26 og i lære som tømrer, da hans liv blev forandret på et splitsekund. Han havde været i byen med sine venner, Frank og Peter, aftenen forinden, da hans mor ringede og bad om hjælp i sit hus i Langeskov øst for Odense.

Annonce

 

Han og vennerne kørte derud, tiden gik, og pludselig var der kun kort tid, til Mads skulle møde sin kæreste, Maria, til en fest.

Troede han var død

Han, Peter og Frank satte sig ind i bilen, og Mads trykkede ekstra på speederen på det korte stykke motorvej tilbage til Odense. – Jeg husker, at jeg rakte ned efter min mobiltelefon, der faldt på gulvet, så mistede jeg herredømmet over bilen, der drønede ind over en mark, og jeg blev slynget op imod taget, beretter Mads.

 

Det næste, han husker, er, at han vågner op liggende i græsset. Han ser lys, men han kan ikke rejse sig. Han kan heller ikke mærke sine ben. Så ved han, at han har brækket ryggen. Han bløder også kraftigt, så det løber ned i hans øjne.

 

 – Jeg følte mig uendeligt træt, og jeg tænkte, at jeg havde haft et fantastisk liv, og at alt var godt. Men så kom jeg i tanker om dem, jeg elsker, og hvor ulykkelige de ville blive. Jeg var ved at glide bort, da Frank kom løbende ind over marken og råbte: Du må ikke dø!

 

Da Mads vågner op igen, er det første, han ser, Peter Plys og Ninus, og han undrer sig over, at de også er i himlen, for han tror, han er død. Men han er på Odense Universitetshospital, hvor lægerne straks giver ham en sprøjte, så han falder i søvn igen.

 

Han bliver kørt til sygehuset i Århus med fuld motorcykel-eskorte og ligger på intensiv afdeling i halvanden måned, en stor del af tiden i respirator, da hans lunger er punkterede.

 

– Jeg kunne kun bevæge den ene hånd, men den kunne lige akkurat nå over til kontakten til respiratoren. Så jeg prøvede faktisk på at slukke den selv tre gange. Jeg ville ikke mere, sukker Mads.

Videre i livet

Langsomt får han det bedre, ikke mindst takket være kæresten Maria, som er hos ham og opmuntrer ham. Også da han får at vide, at han aldrig kommer til at gå igen. – Hun var bare den bedste hjælper og min trofaste støtte hele vejen igennem, fortæller Mads.

 

Mens han ligger på sygehuset og ikke kan lave andet end at tænke, beslutter han at tage afsked med den Mads, der var før ulykken. – Jeg erklærede den gamle Mads, der kunne løbe rundt og som spillede fodbold, for død. Og så sagde jeg velkommen til den nye Mads, der sidder i kørestol, forklarer han.

 

– Set i bakspejlet er jeg bare så glad for, at det var mig, der kom til skade, og at de to andre i bilen slap uden  mén. Ellers var jeg helt sikkert ikke kommet så godt over ulykken rent psykisk, tilføjer han. Efter otte måneders genoptræning kom Mads hjem, og han og Maria flyttede til en handicapvenlig bolig midt i byen.

 

Det tog tid for ham at lære at leve som handicappet, men Maria skubbede på og fandt nye muligheder. Det var hende, der fik ham overtalt til at prøve kørestolsrugby, som han straks blev bidt af.

 

 

Det var kørestolsrugby, der fik Mads i humør og god form igen efter ulykken. Mads havde tilmed debut som medkommentator på tv og internet ved VM i Kørestols Rugby i Odense i starten af august.

 

– Det var bare så fedt at suse rundt og lege igen! Det fik mig i gang med at træne, så jeg blev stærk nok til at klare mange ting selv igen, fortæller Mads.

 

To et halvt år efter ulykken ebbede forholdet til Maria ud. – Vi voksede bare fra hinanden, men vi er stadig bedste venner. Jeg skylder hende simpelthen alt, siger Mads. De er begge to kommet godt videre i hver deres liv. Maria er gift og har fået to børn, og Mads har uddannet  sig til socialrådgiver.

 

Han har også været med til at starte Den Frie Rådgivning i Vollsmose, hvor folk kan komme ind fra gaden og få hjælp på det sociale område. – Det er så spændende at kunne hjælpe andre. Når jeg nogle gange møder en i Bilka, som jeg har givet et råd, der virkede, og han så giver mig en high five, så er det bare lykken, smiler Mads.

 

 Mads er lam fra brystet og ned, så det kræver gode armkræfter at bevæge sig rundt.

 

Projektet, som Mads er en af hoveddrivkræfterne bag, fik Odense Kommunes Ildsjæle Pris i 2013. Han får sin pension, så det er ikke for lønnens skyld, han arbejder.

 

– Det min måde at betale tilbage for det, jeg har kostet samfundet. Min belønning er, at jobbet er så  tilfredsstillende. Jeg gør en forskel, så det er det hele værd. Det giver mig en identitet og gør mig glad, smiler Mads.

 

Kørestolsrugby 

I år var han for første gang medkommentatorved VM i kørestolsrugby i Odense. Mads har været på landsholdet men stoppedekort før EM i 2013, hvor holdet vandt sølv. Kampen består af 4 perioder af 8 minutter. Hvert hold består af 4 spillere og op til8 udskiftningsspillere. Kørestolsrugby kom til Danmark i 1991– Viborg var foregangsbyen.

 

Tekst: Kirsten Winding
Foto: Heidi Lundsgaard
Publiceret: 21-08-2014
Pin it

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge