Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Efter 15 år i medicintåger: Mette fandt vejen til et godt liv

Nyt fra Hjemmet
Mette Askov hørte stemmer og blev i 15 år behandlet med så stærk medicin, at hun gik omkring i en tåge. Der var ingen udsigt til, at hun blev rask, mente lægerne. Men Mette fandt selv vejen til et godt liv uden medicin.

Set udefra var Mette Askovs opvækst god. Hun var glad for skolen og kammeraterne, og i fritiden red hun og var elitegymnast.

 

– Jeg lignede en almindelig pige, siger Mette. Hun er i dag 45 år og bor sammen med tre katte i en lejlighed i Give.

 

Som barn boede hun sammen med sine forældre og lillesøster. Indenfor hjemmets fire vægge var Mettes barndom ikke almindelig. Hendes mor var nyresyg, meget træt og i lange perioder indlagt på hospitalet, og faderen var optaget af sit arbejde og af at passe moderen. Så ofte stod Mette alene med den fem år yngre søster.

 

– Hvis vi trængte til trøst, fik vi som regel at vide, at nu måtte vi tage os sammen. Vores mor havde det værre end os.

 

Annonce

En aften hvor Mette var alene med sin lillesøster, længtes søsteren så meget efter deres mor, at Mette ikke kunne trøste hende. Pludselig fik hun hjælp.

 

– En kvindestemme sagde til mig, at det skal nok gå, og hun lovede at være der for mig. Der var også et par mandestemmer, siger Mette, der var otte år.

 

Hun forklarer, at stemmerne blev en slags erstatning for forældrene.

 

– De trøstede mig, når jeg var ked af det, de stillede krav til mig – sådan som andre forældre gør. Jeg ved ikke, hvordan jeg skulle være kommet gennem min barndom uden dem, siger Mette, der aldrig fortalte nogen om stemmerne.

 

– Jeg havde en idé om, at nogen ville tage dem fra mig, hvis jeg sagde noget. Senere i livet ville Mette gerne af med stemmerne. For efter hun på en rejse sydpå efter 2.g blev voldtaget, ændrede de karakter.

 

– De blev ondskabsfulde og fortalte mig, at jeg var dum og uintelligent. Voldtægten fortrængte Mette så effektivt, at der gik mange år, før hun huskede noget om den.

 

Men stemmerne kunne hun ikke få til at forsvinde. Hun forsøgte med hash, hun prøvede at fortrænge dem ved at sørge for at have det sjovt med sine venner, men stemmerne blev ved med at tale nedgørende til hende.

 

Udadtil var Mette stadig en normal pige. Hun uddannede sig til sygeplejerske og fik arbejde på en psykiatrisk afdeling. Men da hun var sidst i 20’erne, gik hun ned med flaget.

 

– Jeg var så nedpillet af den årelange nedgørelse, at jeg begynde at skælde ud på stemmerne. Kollegaer hørte hende, og ved deres hjælp blev hun indlagt.

 

Stærk medicin

 

– Og der startede det hele, siger Mette og forklarer, at hun i de kommende 15 år fik stærk medicin.

 

– Jeg fik at vide, det var en kronisk sygdom. Der blev lagt mere og mere medicin på, og til sidst gik jeg omkring som en zombie.

 

Mette boede et par år på et bosted i Aarhus, så flyttede hun ud for sig selv. Men i 2007 flyttede hun til det socialpsykiatriske bosted Ørbæklund i Brande, hvor man var begyndt at arbejde med stemmehøring.

 

– Jeg vejede 100 kilo og var fuldstændig sløvet af medicin, men en socialpædagog, Lone, kunne se et menneske inde bagved, siger Mette og forklarer, at Lone tog hende med til en stemmehøringskongres.

 

– Her mødte jeg for første gang andre stemmehørere, der var kommet fri af medicinen, og jeg blev fyldt med håb: Når de kan, kan jeg også, tænkte jeg.

 

– Da jeg var på medicin, kunne jeg ikke få fedt og sukker nok og var oppe at veje 100 kilo. I dag går jeg både i træningscenter og er begyndt at løbe.

 

Og det kunne Mette. Men først blev hun igen slået helt ud.

 

– Da jeg begyndte at trappe ud af medicinen, erindrede jeg pludselig voldtægten. Det kunne jeg ikke rumme og tog en kniv og skar mig i håndleddene.

 

Mette blev indlagt i fire måneder og fik igen øget sin medicindosis.

 

Heldigvis havde hun Lone. Og via lange samtaler med hende blev hun bevidst om det omsorgssvigt, hun havde været udsat for i barndommen.

 

– Det forklarede mange af mine problemer.

 

Farvel medicin

 

Det fjernede ikke stemmerne, men efter Mette var begyndt at forstå, hvordan stemmerne var kommet ind i hendes liv, lyttede hun ikke så meget til dem.

 

Mette kom til psykolog, hvor hun bearbejdede voldtægten. Hun kom også med i en stemmehøregruppe. Resultatet af det hele var, at stemmerne langsomt mistede deres betydning.

 

– British shorthair er meget rolige katte. Det er stressminimerende for mig at være sammen med dem, forklarer Mette.

 

Mette manglede dog stadig at komme fri af den medicin, der fortsat sløvede hende. Sammen med en ven, der er farmaceut, lavede hun en plan for nedtrapningen, som hun præsenterede for sin psykiater. Han syntes ikke om ideen, men Mette stod fast.

 

– Jeg følte, jeg havde fået magten over stemmerne, siger Mette, der gik i gang med nedtrapningen i 2011. To år senere var hun medicinfri.

 

– Det var lidt af en udfordring, da jeg begyndte at kunne mærke mig selv igen. En gang en ung mand hjalp mig med mine bilnøgler, blev jeg f.eks. så overvældet af følelser over hans hjælpsomhed, at jeg begyndte at tude.

 

Det gode var, at Mette blev klar i hovedet og fik ny energi.

 

Noget af energien har hun brugt på sine katte af racen british shorthair. Men ikke mindst bruger hun sine nyvundne kræfter på at holde oplæg om sin historie.

 

Filminstruktør Katrine Borre har lavet filmen „Mettes stemme“ om hendes kamp mod stemmer og medicin. Den tager de sammen ud og viser. Derudover holder Mette foredrag alene.

 

– Det er fedt at opleve, at jeg kan give andre psykiatriske patienter håb. Og skønt, at veluddannede mennesker siger til mig: Måske kunne vi gøre det her på en anden måde, siger Mette, der også har tabt adskillige kilo.

 

Filminstruktør Katrine Borre har lavet filmen „Mettes stemme“ om Mette. Den tager de sammen ud og viser og fortæller om.


– Som medicinbruger kunne jeg ikke få fedt og sukker nok. Nu spiser jeg det slet ikke. Jeg har også fået energi til at dyrke motion og er gået fra størrelse XXL til størrelse medium. Det er fantastisk!

 

Mettes næste projekt er at komme i arbejde.

 

– Jeg er blevet tilbudt job som sygeplejerske på to psykiatriske bosteder på Sjælland, så der vil jeg flytte over, og jeg glæder mig til at komme i gang.

 

I dag er det ikke kun udefra, Mette ser ud til at have et godt liv. – Jeg er kommet fri af medicintågerne og har fået mit liv tilbage.

Tekst: Lise Petersen
Foto: Henrik Bjerregrav
Publiceret: 25-02-2015
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri