Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
Kirsten og hunden Athos går mange kilometer sammen.

Efter mandens selvmord: Kirsten har fundet styrken igen

Nyt fra Hjemmet
Da Kirsten Møldrups mand begik selvmord, stod hun tilbage med en kæmpe gæld. Hun var så langt nede, at hun bare ønskede at dø. Men livet ville det anderledes. Kirsten fik et kærligt spark og har svedt og kæmpet sig tilbage til glæden.

Jeg følte, at jeg havde et korset på, som blev strammet mere og mere for hver dag. Til sidst kunne jeg næsten ikke ånde. Ordene strømmer ud af Kirsten Møldrup. Den 67-årige kvinde sidder i skæret fra de mange tændte stearinlys i sit rækkehus i Skødstrup nord for Århus. Et hjem, der emmer af hygge og overskud, men som har været ramme for dyb sorg og afmagt.

 

For knap ni år siden blev Kirstens mand gennem 39 år ramt af en svær depression. Og hængte sig den 2. juni 2005. – Jeg vidste, at det ville ske på et tidspunkt. Ingen kunne overvåge ham nat og dag, fortæller Kirsten, der var vidne til, at hendes ellers så aktive og foretagsomme mand mistede grebet om sit liv:

 

– En aften i januar var han pludselig som forstenet og begyndte at tale om, hvordan det hele skulle gå. Jeg kunne ikke kende ham. En måned efter forsøgte han selvmord første gang. Jørn havde en flot karriere bag sig, og sammen havde han og Kirsten skabt et godt liv med sønnen Lars, der i dag er 43 år. Jørn drømte om at få sit eget, men det endte i et mareridt:

Annonce

 

– Der var angiveligt underskud de første par år, og det var et slag for hans stolthed. Det er jo ellers naturligt, når man starter noget op og skal investere, men Jørn kunne slet ikke klare det, fortæller Kirsten, der dengang arbejdede på Århus Universitet.

 

Kirstens søn, Lars, var stærkt påvirket af faderens selvmord, og da hans mor også røg ned i mørket og forsøgte det, sagde han til hende: „Det kan du sgu ikke være bekendt".

 

Jørns tilstand var som en nedadgående spiral, og Kirsten havde svært ved at holde sig oven vande: – Jeg tænkte efterhånden, at han måske havde ret. At det var bedst at gøre en ende på det hele. Kirsten ser frem for sig. Hun vidste, at hun havde brug

for professionel hjælp. En psykolog prøvede at hjælpe hende videre, men Jørn var uden for både Kirstens og andres rækkevidde:

 

– Min søn ringede en dag til mig, mens jeg var på arbejde, og sagde, at han havde skåret et reb ned oppe i vores gamle hus, som Jørn og han var ved at tømme. Lars fjernede alt, hvad man kunne hænge sig i, og jeg ringede til lægen for at få Jørn tvangsindlagt, for han var virkelig selvmordstruet. De lovede at hente ham morgenen efter...

 

– Næste dag virkede Jørn helt forstenet, og jeg var virkelig bange. Kirsten ringede igen og fik at vide, at Jørn ville blive hentet af lægen efter konsultationen, så da lægen ringede til hende på jobbet, tog hun det som et tegn på, at Jørn nu var i sikkerhed: – Jeg var så lettet. Lige indtil sagde: „Vi kom for sent. Han havde hængt sig!"

Ville have fred

– Jeg var som en zombie derefter. Jeg sov ikke i et halvt år, fortæller Kirsten, der var hårdt presset af trusler om fogedsager. For den milliongæld, som var i mandens firma, hang hun også på: – De kom, når jeg stod og børstede tænder. Når jeg gik uden for mit hus... Jeg var angst og følte mig forfulgt og var slet ikke i stand til at møde op i nogen retssal.

 

Den første jul efter Jørns død rejste hendes søn til Indien. – Han kunne slet ikke være sammen med nogen. Det var meget svært for ham, fortæller Kirsten, der klarede sig gennem højtid og nytår. Men nytårsdag 2006 knækkede hun: – Jeg tænkte kun på at få fred for angsten og smerten, så jeg spiste alle de piller, der var i huset, lagde mig på sofaen og tænkte: „Nu får jeg endelig fred".

 

Kirsten blev fundet, men gælden hang stadig som en sort sky over hende, der helt havde mistet modet. Og få måneder efter forsøgte hun igen at tage sit liv: – Jeg følte mig så lille og nedgjort. Det var, som om jeg ikke havde råderet over mit eget liv længere, så jeg tog hjem og åd piller. Igen blev hun fundet, og denne gang fik hun skældud. Af sin søn:

 

– Lars sagde: „Det kan du sgu ikke være bekendt, det der". Det gjorde så ondt, da han sagde det, men han gjorde mig også en kæmpe tjeneste. Hele min familie syntes jo, at jeg var fej! Jeg havde slet ikke tænkt på, at Lars ville have mistet sin mor også, og jeg tænkte heller ikke på de tre diamanter der...Hun nikker over mod væggen, hvor tre portrætter af de elskede børnebørn hænger.

Tanker skal tøjles

I dag forstår hun ikke, at hun var parat til at dø fra det hele i 2007, men den Kirsten, som nu sidder veltrænet og smilende i sin stue, har også kæmpet for at nå hertil. Det første skridt hed motion. – I begyndelsen blev jeg trukket hen i fitnesscenteret af min instruktør, som virkelig var der for mig. Så slap jeg for at tænke i to timer. Det var mit eneste motiv: at slippe for tanker!

 

Hver onsdag og fredag underviser Kirsten i zumba i „Fit og Sund" i Risskov/Egå. Hun er udnævnt seniorambassadør på stedet og arrangerer events, tema-dage og fester.

 

Sideløbende har Kirsten fået hjælp hos en terapeut, og hun har lært, at tanker skal tøjles. – Jeg har brug for struktur i min hverdag, og jeg kan godt lide at gøre en forskel for andre. Kirsten smiler, for i dag tilbringer hun så meget tid som muligt med børnebørnene, og er oven i købet blevet reservebedstemor for to andre børn.

 

I fitnesscenteret Fit og Sund, hvor hun er kommet forgrædt og træt, har hun fundet styrke. Både på de indre og de ydre linjer. Kirsten træner hver dag, og tre gange om ugen underviser hun i zumba. – Mange kender min historie, og den står jeg ved. Tidligere har jeg smilet meget, fordi folk forventede det. I dag kommer det indefra, for jeg er så glad for, at jeg er kommet hertil. Det er jeg taknemmelig og lidt stolt over.

Tekst: Anette Løkken Sørensen
Foto: Henrik Bjerregrav
Publiceret: 01-05-2014
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge