Annonce

Bliv abonnent på Hjemmet

Få 26 numre af Hjemmet + 2 Rosendahl fade

Køb allerede i dag »

Flipp – alle dine favoritmagasiner

Prøv 1. måned gratis

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Elinor blev verdenskendt i 'Villa Vennely', men valgte kærligheden og kjolerne

Nyt fra Hjemmet
Bag disken i en lille kjoleforretning på Nørrebro står en kvinde med en historie ud over det sædvanlige. Selvom Elinor Infred nærmer sig 83 år, har hun ingen planer om pension, for hendes liv har aldrig været bedre end nu.

Kjoleforretningen Elinor Infred" står der på facaden af den lille butik på Nørrebro i København. Smilende tager den slanke, velplejede indehaver imod os i døren.

Dametøj i alle farver, faconer og størrelser hænger tæt i stativerne. Overalt er der propert og sirligt. Indretningen er med teakmøbler, som unge moderne mennesker vil give små formuer for. Men Elinor Infred på 82 år sælger ikke. Hun fejrede 50-årsjubilæum sidste år, og alt står præcist som den dag, hun åbnede butikken:

– Sådan skal det blive ved med at være. Jeg hader forandringer. Jeg har heller ikke skiftet frisure i 50 år, siger hun og ler.

Bag forretningen gemmer sig en historie, som selv mange af Elinors faste kunder ikke kender. Butikken er nemlig købt for penge fra dengang, Elinor var en tilbedt – og yderst dristig – filmstjerne.

Annonce

Hun kom fra landet på Lolland og blev som ung kåret som skønhedsdronning. Da hun var først i 20'erne, flyttede hun til København, hvor hun arbejdede på at få sin egen tøjkollektion.

– En dag i 1963, da jeg spadserede på Strøget, henvendte en elegant, engelsk gentleman sig til mig og spurgte, om jeg havde lyst til at medvirke i en film. Jeg var godt klar over, at det nok ikke var Shakespeare. Det viste sig at være en film om Christine Keeler, en ung korpige, hvis forhold til en engelsk minister udløste en kæmpe skandale, fortæller Elinor og tilføjer:

– Faktisk var det ret kedeligt at arbejde på filmen, fordi der var så meget ventetid.

 

I mere end 50 år har Elinor haft sin forretning på Nørrebro, og alt står som dengang, hun købte den.

 

LÆS OGSÅ: Bag om Badehotellet: Det perfekte kostume kan gøre mig lykkelig

 

Fanpost i sækkevis

Alligevel kom Elinor efterfølgende til at medvirke i små roller i flere film på Danmarks Radio.

– Dengang var der jo kun en tv-kanal, og alle så det samme. Så dagen efter blev jeg genkendt på gaden. Det var meget underligt.

Også filminstruktøren Poul Nyrup (ikke at forveksle med den senere statsminister) lagde mærke til den smukke kvinde og bad hende i 1964 komme til casting på filmen „Villa Vennely".

Hun fik den ene hovedrolle.

– Filmen handlede om sex, vold og prostitution, og den blev årets mest omtalte film. Præsterne prædikede imod den, og den fik særdeles dårlige anmeldelser, men publikum strømmede i biografen.

Biografdirektørerne fik en ekstra udgift, for ungersvendene smadrede udhængsskabene og stjal billederne af de letpåklædte skuespillerinder. Elinor tog dog postyret helt afslappet.

– Jeg vidste også godt allerede dengang, at filmen ikke var ret god, siger hun med et skævt smil.

Men for mange mænd både i Danmark og i udlandet, hvor filmen senere blev vist, var det ligegyldigt, at „Villa Vennely" ikke var fin kunst. De havde nemlig kun øje for Elinor. Sæk efter sæk af fanbreve måtte postbuddet slæbe op til „The loveliest girl in the world". Mange sendte kærlighedsdigte, en del vedlagde fotografier af sig selv, og nogle friede. 700-800 unge mænd skrev fanbreve til hende.

– Ja, det var ved at tage overhånd. Men jeg fik nu også breve fra folk, der skældte mig hæder og ære fra, mindes Elinor, der dengang optrådte i alle landets ugeblade og aviser.

At Elinor var en laber larve, fandt filmfolk, blade og aviser hurtigt ud af i 1960'erne. Som

skuespiller er hun bedst kendt under navnet Inga Frederiksen.

 

Taknemmelig for livet

For sin medvirken i „Villa Vennely" fik Elinor en hel lille formue, 15.000 kroner, og for dem købte hun kjoleforretningen på Nørrebro.

Poul Nyrup tilbød hende en hovedrolle i sin næste film. Men hun havde mødt manden i sit liv:

– Han sejlede som styrmand hos Mærsk, og han opdagede, at mange blandt mandskabet havde pinup-billeder af mig hængende på væggen. Det brød han sig bestemt ikke om, siger Elinor, der besluttede at opgive sin filmkarriere for hans skyld.

Hendes kommende mand gik til gengæld i land, og indtil 2004 levede ægteparret i deres store lejlighed på Østerbro, hvor Elinor stadig bor.

– Vi elskede at sidde med hver vores bog, når vi kom hjem fra arbejde. Det var lykken. Hver aften sagde jeg til min mand: „Jeg er så glad for, jeg har dig".

Desværre blev Elinors mand dement og døde for 11 år siden. Hun var med til at passe ham derhjemme til det sidste.

– De sidste fire år var meget hårde, siger Elinor, som heldigvis havde sin forretning til at hjælpe sig gennem sorgen.

I dag arbejder hun stadig 42 timer om ugen. Også om søndagen er hun i butikken for at gøre rent og pynte vinduer.

I 51 år har hun gået de seks kilometer til og fra arbejde hver eneste dag, og om søndagen supplerer hun med at smutte ind på Rigshospitalet, som hun passerer på vejen, og tage trapperne op til 16. etage.

– Jeg puster og stønner og nyder det bestemt ikke, men jeg vil bevare styrken i kroppen, siger hun.

Faktisk er de tider, hvor mændene gjorde kur til Elinor, slet ikke forbi.

– Men jeg vil ikke involveres, for jeg har aldrig været lykkeligere end nu. Jeg er dybt taknemmelig hver morgen, hvor jeg vågner og glæder mig til en ny dag i min forretning. Tiden i filmverdenen var da spændende, men den bedste tid er nu, siger Elinor.

– Jeg bliver ved med at arbejde, til jeg ikke kan mere. Jeg håber at dø i min forretning.

 

LÆS OGSÅ: Mor og datter på Pejsegården: Det bedste er gæsternes glæde

LÆS OGSÅ: Pernille Vigsø Bagge: Jeg har fundet den dybde, jeg savnede

LÆS OGSÅ: Rasmus Tantholdt: Jeg vil gerne ændre verden

Tekst: Ulla Iversen
Foto: Søren Jansby og privat
Publiceret: 10-03-2016
Pin it

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri