Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
– Køer har så meget ro over sig. Det smitter af på en, når man omgås dem, siger Kristen og Rikke.

En ko skal da på græs!

Nyt fra Hjemmet
Som økologiske landmænd ser Rikke Friderichsen og Kristen Degn sig selv som håndværkere, der arbejder med køerne på deres egne og naturens betingelser. Og køerne giver faktisk noget tilbage.

Med en opvækst i et villakvarter i Birkerød lå det ikke lige for, at Rikke Friderichsen skulle blive økologisk landmand i Vestjylland. Mælk var i Rikkes barndom noget, der blev købt i supermarkedet.

 

I dag er Rikke 52 år og leverer som mælkeproducent råvarer til Thise Mejeri – og hun har her i foråret ladet sig afbilde på mejeriets mælkekartoner for at være med til at vise byboerne, hvor maden kommer fra. – Da jeg selv begyndte i landbruget, kendte jeg ikke forskel på hø og halm, og jeg havde aldrig siddet på en traktor, siger Rikke.

 

Nogle af de urter, der vokser på markerne, forebygger sygdomme hos køerne, når de æder dem.

 

Som ung drømte hun om at arbejde som ulandsfrivillig. Hun mente, at det i den forbindelse ville være nyttigt med en landbrugsuddannelse, men da hun i 1984 fik det grønne bevis, var hun faldet godt til i Vestjylland. – En vigtig årsag til, at jeg blev på landet, er også, at jeg blev gift med Kristen, siger Rikke og smiler til Kristen Degn, der sidder på den anden side af bordet i deres køkken på gården ved Tarm.

Annonce

 

59-årige Kristen fortæller, at hans familie har drevet landbrug i flere generationer. – Jeg tog en studentereksamen og overvejede at læse videre, men så syntes jeg, det var sjovere at være landmand. For dem begge består noget af det sjove ved at være landmand i at arbejde sammen med naturen. Derfor begyndte de i 1994 at lægge om til økologi.

Andre veje

Det lyder enkelt, når Rikke forklarer, at de hellere vil arbejde med naturen end mod den, men der var faktisk endel, der skulle falde på plads, før deres mælk kunne få det røde ø-mærke. Først og fremmest skulle de have jord nok til, at køerne kunne komme ud og græsse.

 

Det blev løst, da de fik mulighed for at købe naboejendommen og samtidig udvidede samarbejdet med deres naboer. – Vi synes, det er hyggeligere at have et fællesskab med naboplanteavleren og købe foder af ham frem for at købe al jorden op selv, siger Kristen.

 

Parret kan fortælle om masser af udfordringer ved at arbejde med naturen. Hvad gør man for eksempel, når marken, hvor køerne skal græsse, er fyldt med ukrudt, og man ikke må sprøjte. – Vi kan jo ikke gå ud med spaden, siger Kristen, mens Rikke forklarer, at de i dag har løst en del af problemet ved at samarbejde med gulerodsavlere.

 

– Ved at få gulerødder ind i sædskiftet får vi bedre mulighed for at rense ud i markerne og komme ukrudtsproblematikken til livs, forklarer hun. Også køerne skulle lære at være økologiske – forstået på den måde, at de skulle lære at gå i en indhegning.

 

De nyfødte kalve har deres egen „kravlegård".

 

– Det er den hårde måde: Som små kalve bliver de lukket ud i en lille fold med et kraftigt hegn. Når de får det første stød, kan de ikke forstå, hvad det er. Og når de så kommer der med deres lille våde mule og skal undersøge det nærmere...så siger det bare sak! De lærer det, men man nænner det næsten ikke, siger Rikke.

 

Hun fortæller, at de prøver at lade køerne lære kalvene, at hegnet er farligt. – I sådan en flok bestemmer de gamle dyr. Ved at lade kalvene gå sammen med dem kan de lære det mere nænsomt, fortæller Rikke, der ligesom Kristen sætter dyrevelfærd højt.

 

Derfor vælger de for eksempel at snakke med deres køer, når de vil have dem til at gøre noget bestemt. – Hvis en ko ikke vil rejse sig, når den skal ind og malkes, kan vi selvfølgelig ikke stå der og sige: „Kom så lille..." Det hele skal køre, og så må vi

hæve stemmen lidt, siger Rikke.

 

– Køerne forstår naturligvis ikke de ord, vi siger. Men de forstår stemmelejet og ens attitude, forklarer Kristen, mens Rikke tilføjer, at køerne kun retter sig efter mennesker, de kender. – De har en tryghed og en ro i forhold til Kristen og mig. Men hvis der kommer en ny medhjælper, skal de gamle køer prøve hende af. Hun skal ikke komme her og tro...

Køer gi'r ro

Rikke og Kristen kender hver enkelt af deres 150 køer, så da vi går ud på marken få meter fra stuehuset for at kigge til dem, har de helt styr på, hvilke køer der vil være villige til at stille op til fotografering sammen med dem.

 

– Lad os prøve nr. 5510, siger de og går i retning af en ko, der ligger og tygger drøv. Nogle af køerne følger nysgerrigt efter os, som om de lige skal have styr på, hvem de har besøg af. Men alle virker fredelige. Og netop den ro, der er over køerne, smitter af på Rikke og Kristen.

 

– En ko giver noget tilbage – ud over mælk. Der er meget omkring en, der kan virke stressende. Men man ved, at køerne skal malkes to gange om dagen, og de står bare der og gumler – altid. Der er en ro over dem, som man opsnapper, når man går sammen med dem, forklarer Kristen.

 

– Hvilke køer skal vi vælge at slagte næste gang? Der følger også papirarbejde med et liv som landmand.

 

I dag kan man få robotter til at fodre køerne i stalden, men Kristen og Rikke foretrækker at klare det selv og have et par medhjælpere ansat. – Vi ser os selv som en slags håndværkere, og vi kan faktisk rigtig godt lide at være sammen med vores køer. Samtidig er det sjovere at snakke med de ansatte end med en computer, siger Rikke.

 

I det hele taget er parret glade for fællesskaber. Derfor leverer de til Thise Mejeri, hvor de som mælkeproducenter er medejere. Og derfor har man kunnet se Rikkes portræt på mejeriets mælkekartoner. Det er der kommet sjove kommentarer ud af.

 

– Venner og bekendte har sendt sms'er som „Du står i vores køleskab", siger Rikke. Selv tager hun mælken direkte fra tanken på gården. Og selv om hun er tidligere bybo, generer det hende ikke at spise de køer, hun har gået og snakket med. – Jeg ved jo, de har haft det godt, siger hun.

Tekst: Lise Petersen
Foto: Henrik Bjerregrav
Publiceret: 15-08-2013
Pin it

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Hjemmet i denne uge