Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Endelig! Danske filmklassikere får nyt liv

Annonce
Der er bare noget rart og hyggeligt over de gammel gode danske filmklassiker. Derfor puster Nordisk Film nu nyt liv i de danske filmperler med ny film-tjeneste.

"Egon, for faen! Hvor er det godt at se dig!"

Man kan næsten høre Morten Grunwalds Benny for sig og se ham, Keld og Børge stå ude foran Vridsløslille Fængsel og tage imod den - nu igen - løsladte Egon Olsen. Man kan næsten ikke lade vær: når Bent Fabricius-Bjerres Olsen-Banden-tema sætter i gang, så sætter vi os til rette.

For der er bare noget virkelig hyggeligt, bekendt og rart over de gamle Olsen-Banden film eller én af de andre mange filmklassikere, som man gennem tiden har lært at holde så meget af.

Og endelig - efter mange års efterspørgsel - lancerer Nordisk Film nu en filmtjeneste, der giver de danske filmklassikere nyt liv.


Vagabonderne på Bakkegården. Foto: Nordisk Film

Dansk Filmskat hedder den. En internet- og abonnementsbaseret filmtjeneste, der gør det muligt at se danske filmklassikere, når og hvor du vil.

For kun 49 kr. om måneden får man som medlem af Dansk Filmskat adgang til et udvalg af danske klassikere fra 30'erne og frem til 00'erne. Fra Dirch Passer over Olsen Banden og helt frem til "Blinkende Lygter"..

Hver uge føjes film til, så der altid er nye filmoplevelser at se frem til

Et vidne om dansk kultur
Men hvordan skal Morten Grundwald, Morten Korch og Ghita Nørby så lige konkurrere med de milliondollar store amerikanske streaming-giganter som Netflix og HBO?

Kasper Rasmussen, der er redaktør hos Nordisk Film er ikke så bekymret. Dansk Filmskat er nemlig ikke sat i verden for at konkurrere med amerikanerne, fortæller han DR Kultur. I stedet skal Dansk Filmskat koncentrere sig om de film, der er til danskerne og fortæller historien om Danmark.


Olsen Banden i Jylland (1971) Foto: Rolf Konow

Udover at vække varme og grin, så er danske filmklassikere jo også et vidne om en danske kultur, fortæller Kasper Rasmussen videre. De fortæller en historie om en udvikling, som Danmark har været gennem over en længere årrække – både når det gælder teknologi, kønsroller og ikke mindst det danske sprog.

"Skiiide godt, Egon".

Ekstra materiale med Fabricius, Morten og Ghita
Men det er ikke kun filmene, som du som abonnent på Dansk Filmskat får adgang til. Som medlem kan du også dykke ned i en masse ekstramateriale og interviews med folkekære skuespillere som eks. Ghita Nørby, Morten Grundwald og Bent Fabricius-Bjerre.

I et eksklusivt interview med Morten Grundwald fortæller skuespilleren om, hvordan det lille begejstrede hop, han gør som Benny i Olsen-Banden filmene, blev til. Og i et andet interview kan du se Ghita Nørby fortælle om sine fans – både de gamle og de unge.

"Det er hver eneste dag, når jeg går forbi en børnehave, så råber de ud 'Hej Prut!'. Jeg mener, kan man ønske sig noget bedre?".

Ghita Nørbys gåtur forbi børnehaven understreger også Kasper Rasmussens udsagn om, at der faktisk findes både en lyst og et behov for at se de danske filmperler i dag - både hos gamle og unge. For selvom filmene måske ikke er det nyeste ud af Hollywood, så har de en masse af relevans. De går i arv fra generation til generation

Streaming på Ipad, computer og snart Smart-TV
En del af filmene er blevet digitalt restaureret, så de kan ses i den allerbedste billede- og lydkvalitet på tablets som Ipads, smartphones og computere. I løbet af 2015 vil Dansk Filmskat også kunne ses via en app på Smart-TV.



Det kræver altså lidt teknologi og en internetforbindelse, men det er ikke noget, der bekymrer Nordisk Film.

42 procent af folk mellem 60 og 74 år ejer i dag en tablet eller lignende, og flere og flere virker klar til at se filmklassikere på nettet.

Annonce
Publiceret: 13-03-2015
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri